Find vej i Kastellet

flag uk  This page is also available in English

Find vej i Kastellet' er en anderledes tur i det historiske Kastel - en skattejagt, hvor gevinsten er sund og sjov motion, historisk indsigt og måske ny viden. Hensigten er, at få flere ud at orientere og bevæge sig, og give et anderledes tilbud om indsigt i Kastellets historie gennem tiden.

Download PDF med kort og informationer

Turen består af 22 poster. På kortet er posterne vist med en violet cirkel. Stedet du skal finde, er midt i cirklen. Der er et billede fra hver post i folderen. Når du har fundet det billede der passer til stedet, skriver du billedets bogstav i felterne under kortet. Bogstaverne danner tilsammen en kort sætning.

Turens længde er ca. 3,8 km. Du kan også lave din egen tur og finde færre poster, og måske fortsætte en anden dag. Det er helt op til dig!

Læs om posterne

Deltagerne i projektet

  • Historiske tekster: Finn Andersen og Niels Elsborg, Kastellets Venner (www.kastelletsvenner.dk)
  • Fotos: Henrik Knudsen
  • Kort: Finn Blom Christensen, Lyngby Orienteringsklub
  • Opsætning: Dansk Orienterings-Forbund

Find vej i Danmark

Find vej i Danmark er et sundt og gratis tilbud om en anderledes tur i skoven, parken eller byen. Download et kort, print det ud – og så er det ud på jagt efter poster. 

Der er ruteforslag i forkellige længder og sværhedsgrader, og du bestemmer selv tempoet. 'Find vej i Danmark' er med andre ord både for hurtigløbere, stavgængere og familier med klapvogn.

Se hvor i landet du også kan finde vej på: www.findveji.dk