Bøger om Kastellet der sælges gennem foreningen

Af Niels Elsborg, formand for Foreningen Kastellets Venner & Historiske Samling

"Bunkeren i Kastellet", skrevet af Finn Andersen, føjer sig smukt ind i rækken af særtryk. Det følger op på særtrykket om "Kastellet den 9. april", og tiden derefter. Bunkerens opførsel og historie, og bunkerens storhedstid under Den Kolde Krig, hvor den endelig kom i aktiv tjeneste, samt afslutningen på Den Kolde Krig, og bunkerens senere brug.

Som et tillæg til særtrykket har Finn Andersen skrevet et afsnit om tysk byggeri i Kastellet under besættelsen 1940-45, samt tysk anvendelse af Kastellet i denne periode, herunder indkvartering af soldater.

Særtrykket er fyldt med information om bygning af bunkeren lige fra fundamentet blev støbt, til den stod færdig, klar til brug af besættelsesmagten, hvad den imidlertid ikke nåede. Med denne udgivelse er endnu en brik til Kastellets mangfoldige historie gennem 350 år føjet til dets nyere historie. Foreningen håber, at udgivelsen vil interessere vore medlemmer, samt de, der er interesseret i besættelsestidens historie.

Af Christian Eugen-Olsen

Foreningen Kastellets Venner & Historiske Samling. Præsentere første udgivelse med artikler om Kastellet.

De to artikler har samme emne, fangerne i de to Krudttårne i perioden 1817 tiI 1847, set henholdsvis udfra de i Kastellet garnisonerede jægerkorps og deres liv, og udfra fangernes liv i krudttårnene, her med hovedvægten på det bevarede krudttårn i Dronningens Bastion.

Artiklen om jægerkorpsene i Kastellet i denne periode omhandler deres tjeneste i Kastellet, uniformering og bevæbning. Udfra samtidige kilder skildres dagligdagen i perioden, den anstrengende vagttjeneste ved tårnene og de mange reglementariske bestemmelser om uniformeringen og bevæbningen.

Artiklen er skrevet af Niels Elsborg, daværende næstformand i Kastellets Venner & Historiske Samling.

Artiklen, "Da krudthuset var fængsel", er skrevet af Lis Ekelund Nielsen og Palle Tolstrup Nielsen som i efteråret 200S udgav bogen "Danmarks værste fængsel".

Artiklen her handler om krudttårnet i Dronningens Bastions bygningshistorie, og om dets ændringen til fængsel i 1817. Bevogtningen af fangerne og deres miserable liv i de to krudttårne gennem årene er skildret, og er en ganske anden side af Guldalderen, end man er vant til!

Illustrationerne af krudttårnet i Dronningens Bastion, fra før det blev fængsel i 1817, har været ukendt indtil nu, ligesom Martinus Rørbys fangetegninger også var forholdsvis ukendte indtil bogen, "Danmarks værste fængsel", udkom.

Alt i alt giver de to artikler forhåbentlig læserne en ny indgang til en ukendt del af Kastellets lange historie.

Af Niels Elsborg, formand for Foreningen Kastellets Venner & Historiske Samling

Det er med stor glæde, og megen stolthed, at foreningen Kastellets Venner & Historiske Samling kan præsentere denne 2. illustrerede udgave af Victor Krohns værk fra 1926.

Det er værket om Kastellets fængselshistorie i de første 250 år.

Foreningens næstformand Finn Andersen har lagt et stort arbejde i bogen, så denne udgave er blevet mere læsevenlig for dagens læsere, end udgaven fra 1926, der er en sjældenhed i dag.

Dertil kommer de mange illustrationer der er indsamlet, samt faktabokse, gør at nutidens læsere får endnu en indgang til endnu et afsnit af Kastellets historie, og det er et af de mere farverige og baske.

Finn Andersen har ført fængselshistorien op til tiden efter 2. Verdenskrig, så også dette afsnit af Kastellets historie er blevet dokumenteret og beskrevet.

Det er Kastellets Venner & Historiske Samlings håb, at de mange der er interesseret i Kastellets historie med denne bog kan få tilføjet endnu en brik til Kastellets 350 årige historie.

Vi ønsker god læselyst for bogens læsere, ikke kun for de der er interesseret i Kastellets historie, men også for de mange der er interesseret i historie og datidens syn på dom og fængsel.

Af Karsten Jakob Møller

Foreningen udgiver endnu et særtryk, som har titlen: "Kastellet som det aldrig blev". Artiklen er forfattet af historisk konsulent Bjørn Westerbeek Dahl. der har en overordentlig omfattende såvel videnskabelig som populærvidenskabelig produktion bag sig. Medlemmerne i Foreningen Kastellets Venner & Historiske Samling vil kende forfatteren fra flere inspirerende foredragsaftener. hvor han har redegjort for historiske forhold i og omkring Kastellet.

Frederik III havde store planer for fæstningsbyggeriet i København, formentlig stærkt inspireret af den hollandske bygmester med speciale i fæstningsbyggeri Hendrik Ruse. Der skulle bygges en storslået og stærk fæstning, der kunne være en af grundstenene i Københavns forsvar og herunder bidrage til forsvaret af Københavns havn. Da kongen og bygmesteren indgik kontrakt om byggeriet i 1661, var det derfor et noget andet Kastel, der var på tegnebrættet end det. som blev afleveret i 1666.

Som så ofte, når det drejer sig om dansk forsvar, var planerne glimrende, men der var ikke økonomiske midler til at føre dem ud i livet. Der blev derfor tale om en noget skrabet model. Dertil kom, at det sted, man havde valgt at bygge på, var en noget fugtigt strandeng. der krævede betydelige jordarbejder. før der kunne bygges. Byggeriet var upopulært. Det var dyrt, adskillige bønder måtte aftjene hoveri arbejde på anlægget og flere af de i København garnisonerede enheder blev ligeledes anvendt i arbejdet. der jævnligt blev ramt af uheld. Det eneste borgerne i Hovedstaden så frem til var, at den private indkvartering af soldater ville blive mærkbart reduceret. troede man.

Da man i 1666 gennemførte afleveringsforretningen, viste det sig, at der var utallige fejl og mangler, nogle mindre andre meget alvorlige. Det viste sig, at fæstningen som forsvarsværk ikke var meget bevendt. Nordsiden måtte senere forstærkes og den kunne kun i mindre grad bidrage til forsvaret af havnen. Der kunne kun indkvarteres 4 kompagnier i barakkerne, hvis kvalitet blev stærkt kritiseret af brugerne. Så for de københavnske borgere betød det ikke en lettelse i indkvarteringsbyrden.

Bjørn Westerbeek Dahls beretning tager sit udgangspunkt i afleveringsforretningen og beskriver alle de planer, der ikke blev gennemført. Foreningen er stolt over at kunne præsentere endnu et spændende og kvalificeret bidrag til Kastellets mere ukendte historie.

Finn Andersen, der er næstformand i foreningen "Kastellets Venner & Historiske Samling", samt Præsidiemedlem i Vaabenhistorisk Selskab, har igennem mange år forsket iKastellets historie, der har resulteret i mange bøger og artikler.

Den nyudkomne bog om Kastellet under Besættelsen1940-1945, beskriver tyskerne aktiviteter og den skiftende indkvarteringen i Kastellet.

Det mærkelige forhold, at det danske militær og civile ansatte, virkede i Kastellet indtil bruddet den 29. august 1943, er ligeledes omtalt. Den tyske indkvartering og udbygninger af nærforsvaret af Kastellet, giver et godt indtryk af aktivisterne, herunder opførelsen af en kommandobunker og radiostation, samt beskyttelsesrum.

Tyskernes liv i Kastellet, herunder krigsret og feltgendarmer er også en del af historien. Afslutning på besættelsen og den fredelige overgivelse af Kastellet til englænderne den 7. maj, samt den engelske overtagelse, der varede et halvt år, gjorde, at det danske militær først da kunne blive herre i eget hus, dog var der helt til den 22. december 1946 en tysk Dienstgruppe tilbage.

Bogen er opdelt i mange kapitler, der beskrivede mange tiltag og aktiviteter under de 5 års besættelse.Dertil kommer 6 bilag, der beskriver de tyske aktiviteter, samt en oversigt over de anvendte kilder. Bogen har interesse for de, der er interesseret i besættelsestiden, og dertil også for de, der interesserer sig for Kastellets historie, som man jo må sige den omhandler.

Kan varmt anbefales.

Af Niels Elsborg, formand for Foreningen Kastellets Venner & Historiske Samling

Foreningens næstformand Finn Andersen har med dette værk beskrevet Kastellets kanoner, dels de forsvundne, men også de nuværende kanoner, som i dag befæster bastionerne i Kastellet.

Med denne udgivelse i hånden, kan man gå en voldtur, og læse om kanonerne, og derved få en historie om de enkelte stykker. Derudover rummer udgivelsen Kastelshistorie, Danmarkshistorie, samt information om kanonernes fremstilling og betjening.

Et afsnit om Kastellets krudttårne og krudtmagasiner, samt om fremstillingen af krudt, fuldender kanonernes funktion.

De mange illustrationer og fakta bokse gør, at fremstillingen bliver levende og interessant, så læseren kan leve sig ind i datidens artilleri, dets fremstilling og betjening.

Kastellets krigshistorie beskrives, den er godt nok ikke stor, men alene det, at Fæstningen var der i fordums dage gjorde den til noget, en fjende skulle tænke over.

Da Fæstningens tid stort set var forbi efter Englandskrigen 1807-14, trådte Fæstningen ind i en ny æra, stadig med kanoner, nu mere til salutering ved festlige lejlighed. Denne salutering finder stadig sted i Kastellet. Kastellets Venner & Historiske Samling er endnu engang stolte over at udgive en publikation om Kastellet, derved lever vi også op til foreningens formål: At formidle Kastellets historie.

Denne nye publikation føjer, ligesom de tidligere publikationer, endnu en brik til Kastellets mangfoldige historie. Foreningen ønsker læserne af "Kastellets kanoner - fra 1626 til i dag" god læselyst.

Bogens forord

I næsten 300 år var der knyttet et bageri til Kastellet i København, hvis officielle navn er Citadellet Frederikshavn. Bygningerne, som bageriet blev indrettet i, blev opført i 1664, og bageriet var derefter i uafbrudt funktion indtil efteråret 1960. Virksomheden blev nedlagt i forbindelse med vedtagelsen af forsvarsforliget i 1960 og afviklet i perioden fra oktober 1960 til marts 1961. Bageriet blev oprindeligt kaldt Det militære Brødbagningsetablissement, men skiftede i 1854 navn til det mere mundrette Den militære Brødfabrik. I 1912 vedtog man så en navneforandring til Hærens Brødfabrik. De sidste ti år efter 1951 vendte man dog tilbage til navnet Den militære Brødfabrik.

Gennem de mange år var der knyttet forskellige møller til bageriet, hvoraf kun den hollandske mølle opført på Kongens Bastion i 1847 stadig eksisterer. Disse møller repræsenterer stort set den almindelige udvikling af dansk mølleri fra de ældste vindmøller, stubmøllerne, via de hollandske møller og dampmøllerne, til de moderne valsemøller.

Ideen om at lave en bog om de møller, der har været knyttet til Kastellets bageri, opstod i forbindelse med færdiggørelsen af en større restaurering af den hollandske mølle. Initiativet blev taget af den daværende kommandant i Kastellet, major Lasse Nelson, der i april 2016 henvendte sig til mig og spurgte, om jeg ville skrive bogen. Jeg vægrede mig først, fordi jeg aldrig før havde beskæftiget mig med militærhistorie, men med sin begejstring for den nu færdigrestaurerede Kastelsmølle fik Lasse Nelson overtalt mig. Desværre døde Lasse Nelson ved en tragisk ulykke, inden arbejdet kom i gang. Det blev derfor den nuværende kommandant, major Allan Bo Petersen, der tog stafetten op, fik organiseret en følgegruppe og sat gang i arbejdet. Følgegruppen bestod foruden kommandanten af formanden for Kastellets Venner & Historiske Samling, Niels Elsborg, næstformand Finn Andersen, arkitekt Charlotte Lauridsen, formanden for Kastelsmøllens møllelaug, arkitekt Benjamin Behrendt og fotograf Kurt Hoppe. Der skal her lyde en tak til dem alle for deres engagement, og en særlig tak til Finn Andersen for mange gode råd og indspark og til fotograf Kurt Hoppe, der har lavet alle nyoptagelserne og bogens layout. Erling Gammelmark og min mand Heino Wessel Hansen skylder jeg en tak for den tidskrævende korrekturlæsning. Hjertelig tak også til Bjørn Westerbeek Dahl, der generøst stillede sine notater fra Kastellets ældste regnskaber til rådighed for mig, hvilket sparede mig meget tid med at finde de årgange, som jeg skulle se nærmere på.

Tak også til Det Kongelige Bibliotek, Danmarks Kunstbibliotek, Tøjhusmuseet, Danmarks Tekniske Museum, Statens Museum for Kunst, Københavns Museum og Kungliga Biblioteket, Stockholm, for hjælp ved fremsøgning af illustrationer.

Lise Andersen

Hadsund den 1. oktober 2017