1. januar 1668
Nytårssalut til velkomst for det ny år: 27 skud, hvoraf de 6 fra Kastellet. I regnskabet læses: ”Nytårssalut 82 pd. krudt, 2 stk. 24 pd. kugler, 4 stk. 18 pd. kugler”. Salut blev dengang afgivet med SKARPE skud. Det vides ikke, hvornår på dagen salutten blev afgivet. Dette er første omtale af en sådan salut, men først fra 1671 blev det en fast tradition hver nytårsmorgen. (se 1. jan. 1671)

Der saluteres stadig fra Kastellet – her fra Prinsessens Bastion

25. januar 1670
En kold nat, i vagtrapporten står: ”I går nat fandtes fire soldater døde på deres poster”.

1. januar 1671
Denne nytårsmorgen blev der afgivet velkomstsalut på 27 skud til det ny år.

Der saluteres stadig fra Kastellet – her fra Grevens Bastion

Det var sket før (se 1.januar 1668), men skulle fra nu af afgives hver eneste nytårsmorgen. Denne tradition skulle komme til at holde 94 år, lige til 1765. Salutterne blev afgivet fra alle byens volde, så normalt var kun 6 skud fra Kastellet – og de blev som regel alle afgivet med skarpt. Kuglerne blev afskrevet i regnskabet, men hvis borgerne fandt dem, og afleverede dem, fik de en lille dusør, og kuglerne førtes atter til indtægt. Heraf ses, at skytset på voldene altid stod skarpladt og parat.

1. januar 1671
De to kompagnier af Kongens Livregiment, der havde ligget i Kastellet lige fra ibrugtagningen, rykkede atter ud for igen at ligge i ”borgerleje” på Christianshavn. Dette var en forringelse af livsvilkårene for soldaterne, uanset de primitive forhold i Kastellet. De har sikkert sendt en længselsfuld tanke til de ”hyggelige” tre-mandssenge og Kastellets belægningsstuer. (herunder: Vaaningen)

9. januar 1672
Det første kendte inventarium over Kastellet blev afleveret. Blandt andet skulle der have været 688 sengesteder, men der manglede ikke færre end 399, foruden 201 borde, 535 bænke, 323 døre med tilbehør, 1601 vinduesruder og meget andet. Årsagen var muligvis, at der ikke udleveredes brænde til soldaterne i de kolde vintre. De mange manglende ruder kan være solgt i København, hvor glas var i høj kurs, eller blot slået i stykker.

20. januar 1700
Kontrakt oprettedes med fhv. auditør Gottfried Gerlach om anskaffelse og vedligeholdelse af senge, borde og bænke i Kastellet. (Se 9. jan. 1672 – nu, 28 år efter, gjorde man noget ved det)

9. januar 1711
Af reskript til biskoppen over Sjællands Stift hedder det, ”Kastellet Frederikshavns Garnison og Menighed skal fra Garnisonen i Kjøbenhavn aldeles være separeret, og herefter med egne Lærere være forsynet”

29. januar 1714
Jens Jensen Jensenius, nyuddannet cand. Theol. ansættes som kapellan ved Kastelskirken, men rigtignok uden løn de første tre år, da kongen ønskede, at han først skulle vise sit værd.

Kastelskirken c. 1750 tegnet af C.A. Thielo (1707-63).
Da J.J. Jensenius blev antaget var arrestbygningen dog ikke opført endnu.

Januar 1720
Først her, næsten tre år efter den svenske feltmarskal Stenbock’s død i 1717, blev hans tjener løsladt af det fængsel, han havde delt med sin herre. Glemt?

Præstegården – Stenbock’s fængsel.

29. januar 1731
Ordre fra kongen til regimentschefen for Sjællandske Regiment, at en kvinde hørende til regimentet, Anna Marie Christiansdatter, som havde været medvirkende til et mord ved Svenstrup, ”blot” skulle halshugges ved sværd, og legemet derpå begraves i stilhed på soldaterkirkegården. Fra kongens side var det tænkt som en benådning – hun slap for offentlig henrettelse og tortur, og da henrettelse med sværd var mere ærefuldt end med økse, kunne hun begraves i indviet jord på soldaterkirkegården. Det vides ikke, hvor i Kastellet henrettelsen fandt sted, men antageligt det sædvanlige sted på kirkepladsen midt mellem gavlene af Artilleristok og Generalstok. Det fremgik heller ikke, hvilken tilknytning til regimentet hun havde, men antagelig var hun gift med en soldat af Sjællandske Regiment.

Østre ende af Kirkepladsen. Her foregik henrettelser
ved halshugning. Her var også den ældste brønd,
hvor alle hentede vand – derfor stod også strafferedskaberne
som træhest og pæl med halsjern her. 

7. januar 1749
Furagemester Christian Henrik Würtzen beskikkes som proviantkommissær. Han måtte dels betale sin forgænger i stillingen for at afstå den, dels erlægge en kaution på hele 3000 Rigsdaler. 

16. januar 1751
Tjenesten som feltskær i Kastellet, og tjenesten som feltskær ved Garnisonsregimentet slås sammen til én stilling. 

4. januar 1755
Der udbetaltes en dusør for opbringning af to undvegne slaver. Dusøren var på 19 Rdl, 4 Mk og 2 Sk. Da disse penge jo skulle hjem igen, nedsattes de pågældendes brødration i ½ år, ligesom deres lille daglige skillingspenge til underhold blev inddraget til beløbet var betalt. Dette ville tage 315 dage – hvis de to overlevede så længe, stort set uden mad. 

16. januar (natten til 17. januar) 1772
Greverne Struensee og Brandt, professor Berger, justitsråd Struensee, løjtnant Struensee, oberst Falkenskjold, generalløjtnant Gähler med frue, generalmajor Gude, oberstløjtnant Hesselberg, staldmester Bülow, kontreadmiral Hansen, etatsråd Willebrandt m.m. fl. arresteredes og fængsledes dels i Kastellet, dels på Nyholm. Greverne Struensee og Brandt blev anbragt i statsfængslet bag kirken. Struensee’s arrestation vises her i stik fra samtiden.

2. januar 1773
Antallet af syge soldater, der kunne modtages på Frederiks Hospital, reduceredes til kun 30 i alt, og dette tal inkluderede tilmed kvinder og børn.

23. januar 1773
Der anskaffedes et nyt kirkeur til hele 30 Rdl.
Der var dog næppe tale om tårnuret, da et sådant kostede langt mere. Det første tårnur fra 1704 kostede 120 Rdl, og det næste fra 1737 hele 240 Rdl samt det gamle i bytte. 1879 fik kirken et elektrisk ur, der blev skiftet 1885.

Kirkens ur var, indtil uret fra hovedvagten på Nytorv flyttedes
ud i Kastellet over Kongeporten, det ENESTE ur i Kastellet.

Januar 1775 (ingen særlig dato)
Indtil dette tidspunkt havde hovedgaden været beplantet med lindetræer fra port til port; disse fjernedes nu.

29. januar 1780
Der fastsattes en takst for ”offer” ved kirkelige handlinger – samt bøder for visse forseelser. For ”kopulation” (hor) bødede en menig 1 Rdl, 1 Mk til præsten, samt 1 Mk, 8 Sk til klokkeren. Disse to beløb svarede til henholdsvis 20 dages og 5 dages løn for en menig soldat dette år.

1. januar 1783
Generalhvervekommissionen genoprettedes i Rendsborg. Den havde været nedlagt, da regimenterne havde rekrutter nok, og selv mente at kunne hverve folk nok. Dette viste sig forkert, for nu manglede man rekrutter, også i Kastellet, hvor hovedparten af hvervede soldater var tysktalende.

Skilt fra dansk hvervekontor – bemærk de velnærede, glade soldater.
De arme tyskere skulle jo helst tro, de gik ind til et herligt liv,
hvis de tegnede kontrakt med den danske hær (for 8 år).

11. januar 1805
En kobbersmedemester Kierstrup foretog fra kirkepladsen et mislykket forsøg på at sende en varmluftballon til vejrs. Han forsøgte igen senere, atter uden held.

8. januar 1810
Ved en spidsrods-eksekution, der foregik denne dag i gaden mellem Svanestok og Ndr. Magasin, udkommanderedes 1 kaptajn, 1 premierløjtnant, 1 sekondløjtnant, 4 korporaler, 2 pibere, 1 tambour og 58 menige (der skulle slå). Denne strafform forekom hyppigt.

Nedenfor vises en sådan i Ekcerserhuset i Gothersgade. Straffen ansås for opbyggelig og afskrækkende, da det jo var kammeraterne, der skulle slå delinkventen.

19. januar 1812
Slavegevaldigere skulle fremover benævnes Justitsunderofficerer. Samtidig bestemmes, at gamle og utjenstdygtige gevaldigere skal erstattes af duelige underofficerer.

19. januar 1812
Kgl. resolution: På grund af dyrtid under krigen mod England, skulle der, så længe krigen varede, gives slaverne 10 Sk. dagligt mod tidligere 6 Sk. til underhold.

31. januar 1815
Frederik Vl’s kroningsfest fejredes i Kastellet dels ved salut fra volden kl. 12.00, dels ved at hele musikkorpset om aftenen

Bernstorff og den unge Frederik Vl

spillede retræten de sædvanlige steder, nemlig udfor Hovedvagten (ved Norgesport), Kommandantboligen, Kongeporten, Elefantstok, Kirkepladsen, Svanestok og endelig igen ved Hovedvagten.

9. januar 1817
Den teaterbygning på Vesterbro, som i 1808 blev købt, nedrevet og anvendt i Kastellet som overbygning til en hestemølle, siden anvendt til benstøderi og eddikebrygning, skulle nu anvendes som ekserser- og gymnastikbygning (”Loppeteatret”). Her vist på foto fra 1943 med tysk lastbil, idet tyskerne under hele besættelsen anvendte huset som munderingsdepot:

8. 11. og 25. januar 1818
Kunstberider Price stiger op med en luftballon fra Kirkepladsen. Et senere forsøg mislykkedes, og Price måtte reddes fra utilfredse tilskuere.

8. januar 1822
En musketer Orbe blev skudt i Prinsens Bastion kl. 9.00 for grov subordinationsforseelse mod sin vagtkommandør. Så vidt vides, var dette den sidste henrettelse i Kastellet.

Prinsens Bastion i dag: Her er blevet skudt mange stakkels soldater.

17. januar 1832
På forlangende af Fængselsvæsenet, der frygtede at betale for meget for kosten til fangerne i de to krudttårne, blev der forfattet en fortegnelse over marketendernes priser og udbud dette år. Det viste sig, at fangerne levede BEDRE end soldaterne.

24. januar 1843
Byfoged i Maribo, justitsråd Jørgen Christian Bruun Sommer, 43 år gammel, sættes i statsfængslet for kassemangel. Inden sin død på Almindeligt Hospital 21. dec. 1853, var han blevet sindssyg.

26. januar 1846
Under en forrygende storm blæste stubmøllen i Kongens Bastion omkuld med knækket stubaksel, og møllehuset knustes. Møllen lod sig ikke reparere, og resterne bortsolgtes på auktion.

Stubmøllen – udsnit af billede af Monies 1838 

29. januar 1846
Kirken får nyt orgel.

11. januar 1847
Kgl. resolution om rejsning af en ny mølle, der skulle være en hollandsk, muret mølle (den nuværende mølle).

11. januar 1855
Norgesporten skulle nu igen blive stående åben om natten, så beboerne på Østerbro kunne hente læge og jordemoder om natten. Byens øvrige porte var jo lukkede om natten.

1. januar 1849
Fra denne dato overtog hæren selv bageriet og møllen. Selv om det var midt under en krig, hvor brødbehovet var meget stort, (treårskrigen 1848-50) måtte man tage over på grund af utallige klager over entreprenøren, der havde bagerientreprisen, agent Sandberg. Hæren skulle komme til at drive bageriet lige til 1960.

28. januar 1864
Under ledsagelse (bevogtning?) af 6 officerer og 12 underofficerer førtes ca. 700 holstenske soldater ind i Kastellet for at indlemmes i dets garnisonsbataljon.

31. januar 1884
Fhv. kasserer ved Stadens Hovedkassererkontor, sekretær Ove Høegh Lybecker, 68 år, sattes i statsfængsel for besvigelser til et beløb af 12.484 Rdl, 31 Sk. Han afgik ved døden i sin arrest den 8. februar samme år. Der er den ejendommelighed ved hans papirer, at han er blevet opført som Ove Høegh GULDBERG, (lige som ministeren) hvilket gladelig er gået igennem alle instanser.

28. januar 1892
Hele den nordlige del af Langelinie med Islands Batteri, den nordøstlige del af Huth’s Batteri og hele det til Engelbrechts sydligste badeanstalt hørende område måtte afgives til Havnevæsenet – Færø kunne dog først afleveres, når Ingeniørregimentets dér liggende baraklejr var fraflyttet. Alle bygninger i Lolland, Sjælland, Norge samt Østerbro Ravelin fraflyttedes til nedrivning.

1. januar 1896
Terrænet fra Strandpromenaden, Færø Reduit, Lollands Kontregarde, Hetlands Reduit samt en del af Grønlands Bastion og Østerbros Ravelin, blev afgivet til statsbanerne.

Samme dato blev Bech’s badeanstalt, Spitzbergen og Grønlands Lynette samt hele terrænet mellem Østerbrogade, Garnisonskirkegården og det syd for det til Statsbanerne afgivne terræn, afgivet til kommunen.

6. januar 1941
Ca. 100 danske nazister mødte i Kastellet for at blive indrulleret i den tyske værnemagt, og skulle derfra på skole i Tyskland. Hovedparten var tysksindede sønderjyder.

8. januar 1941
De ovennævnte nazister afgik kl. 08.00 til uddannelse i Tyskland. Flere fulgte sidenhen.

19. januar 1942
En dansker i tysk tjeneste ved ”Frikorps Danmark” foretog en vellykket flugt fra Hovedvagtens arrestbygnings celler på 1. sal, ved at løsne tremmerne og fire sig ned i sammenbundne lagner. Herfra kom han formodentlig ud af Kastellet via en defekt pigtrådsspærring mellem Kongeporten og toldhegnet til Frihavnsbanen. Flugten gav anledning til en stærkt forøget tysk patruljeaktivitet resten af krigen.

Arrestbygningen bag Hovedvagten.

7.januar 1944
Den store tyske bunker bag Stjernestok meldtes færdigstøbt. Al indretning manglede dog stadig. Den var stadig ikke meldt færdig 15. januar 1945, der var seneste opgørelse fra tysk side.

Bunkeren som den har fremtrådt færdigstøbt
i sin udgravning, og foto som den så ud 1945

1. januar 2006
Totalforsvarsregion København blev oprettet 1. januar 2006. Regionen fik følgende distrikter under sig: Distrikt Nordsjælland, Distrikt Storkøbenhavn, Distrikt København City og sidst men ikke mindst Distrikt Bornholm. Domicilet blev Fortunstok i Kastellet. Domicilet blev voldsomt vandskadet ved et stort skybrud 2011, der tvang myndigheden i ”landsflygtighed” til 2015.

18. februar 1652
Til voldarbejdet på Friederichs Castell (forgængeren for det nuværende Kastellet) forordnedes en ny afgift: Vinterhavnepenge af de i havnen liggende skibe.

Sejlskibe kunne ikke sejle om vinteren, men måtte ligge i vinterleje, selvfølgelig helst et sted, hvor skibet var sikret mod isskruninger, og mandskabet kunne overvintre under behagelige forhold, derfor gerne en by som København. Fini Løkke’s billede viser dog Bredals skibe blive iset ud af Nyborg havn under svensk beskydning.

23. februar 1665
Den svenske gesandt, Lilliecrona, skrev til sin konge, at ”Kastellet er rundt omkring besat med stykker”, og tilføjede længere nede i brevet, at der ”i disse dage” er opstillet 12 kanoner på Langelinie, hvorfor den endelige bestykning af Kastellet må være sket omkring dette tidspunkt. Jorden i voldene skulle nemlig først sætte sig, så i starten var kun små, lette feltkanoner opstillede på Kastellets volde.

14. februar 1666
Ca. 40 hollandske handelsskibe ankom på vej mod Danzig og andre havne i Østersøen. De var forfulgt af engelske krigsskibe, som Holland var i krig med, og de lagde sig derfor tæt under Kastellet for beskyttelse. Danmark var neutralt, og tillod ikke engelsk indsats mod dem i vore farvande (eller omvendt).

18. februar 1670
Første detaillerede opgørelse forelå over Kastellets skyts, og dets fordeling i såvel selve Kastellet som i alle udenværker. Opgørelsen skyldte sin oprindelse, at man i januar havde foretaget en hel del udskiftninger. I alt fandtes den dag i hele Kastellet 90 stykker skyts af utallige, meget forskellige kalibre. Selv i de enkelte bastioner og udenværker stod der kanoner af mange forskellige kalibre. Ammunitionsforsyningen må have været et mareridt i en kampsituation.

Efterfølgende ses, hvad der med en vis sandsynlighed kan formodes at være Kastellets bygmester, Heinrich Ruse’s egen bestykningsplan. Teksten er nederlandsk, kortet er fra før 1692, og skriften ligner Ruses. Som det vil ses, havde heller ikke Ruse tænkt på standardisering – her er stort set enhver type skyts i Danmarks arsenal repræsenteret: 

18. februar 1677
Regnskab for indkøb af øl for 1 måned til de svenske fanger i Stokhuset: 288 Rigsdaler. Da danskbrygget øl i København kostede 1 Rdl. pr. tønde (131,4 liter), er det antageligt samme antal tønder, der er indkøbt hertil - næsten 38.000 liter for en måned. Antallet af tørstige fanger kendes desværre ikke.

Øl brygges. Dansk øl var ikke særligt godt på den tid.
Det inddeltes i ”almindeligt, dansk øl” og ”det, som
værre er”. De der havde råd, drak importeret, tysk øl.
Og vand turde slet ingen drikke, af frygt for sygdom
– væskebehovet måtte dækkes med øl, der i det
mindste havde været kogt.

4. februar 1710
Fra Skåne sendtes 439 krigsfanger, af hvilke 24 ryttere skulle anbringes i Kastellet. 

23. februar 1717
Den svenske feltmarskal, grev Magnus Stenbock udåndede stille og roligt efter længere tids sygdom. Hans fængsel var i præsteboligen, der ses her. Hans tjener, der havde måttet dele hans fængsel med ham, løslodes først næsten 3 år senere – en forglemmelse? 

Præsteboligen – Magnus Stenbock’s  fængsel

25. februar 1722
En slave i Kastellet, Diderik Steffen Aarburg blev benådet, mod på ny at lade sig ansætte i grenaderkorpset, og derpå straks overlades til Preussen, hvor han tidligere havde gjort tjeneste. Han har sikkert været en høj, flot mand, for sådanne var stærkt efterspurgte af den Preussiske konge, der mente at en høj mand måtte være selve indbegrebet af mod og tapperhed.

19. februar 1724
Oberstløjtnant Elias David Häusner indsendte til Frederik lV et forslag og et overslag til en ny og mere tidssvarende kommandantbolig. Forslaget blev godtaget, og med mindre ændringer blev det til den nuværende Kommandantgård. 

Forslaget ses her. Og her som den fremtrådte 2016. 

20. februar 1758
Kanceliråd Frederik Hammond, og kort efter også hans hjælper, svenskeren Anders Andersson Sundblad, fængsledes i Kastellet for falskmønteri. I Norge havde de to fremstillet falske 10-Rdl sedler. Den 7. december samme år blev begge henrettede på Nytorv – de blev de sidste henrettelser på Nytorv.

Byens kag og rettersted på Nytorv.
Her blev de to henrettede som de allersidste på dette sted.
10-daler seddel. Denne er dog ægte.

20. februar 1772
Det første forhør over greverne Struensee og Brandt afholdtes i den såkaldte Parolstue i Kommandantgården. Af frygt for flugtforsøg, eller befrielsesforsøg, trak man vindebroerne op, bevogtningen skærpedes, og greverne kørtes i en lukket karet over kirkepladsen. 

Kommandantgård: Parolstuen er bag det yderste, højre vindue i underetagen.

25. februar 1772
I forhøret denne dag begik Struensee den uridderlighed, at aflægge en detaljeret bekendelse af sit intime forhold til dronningen, hvorved han udleverede hende uden at bedre sit eget forhold.
        

Dronning Caroline Mathilde og Struensee

6. februar 1807
Kaptajn Hans Jelstrup af Nordre Sjællandske Landeværnsregiment idømtes 4 måneders fæstningsarrest i Kastellet for opsætsighed og injurier mod en vagthavende. Straffen var hård, da det stadig var fredstid. Krigen mod England startede først i august samme år.

10. februar 1811
En slave, Andreas Forstrøm, blev frigivet og ansat ved Kastelskirken for at besørge dens renholdelse samt den daglige ringning med klokkerne, for hvilket arbejde han skulle ”erholde de dertil reglementerede 6 Rdl årligt”. Det svarede til blot 1½ Skilling dagligt, hvorfor han fortsat må have fået slavetraktement, eller anden løn ved siden af, da han ellers ikke ville kunne eksistere.

28. februar 1811
Kastellet var så overfyldt med arrestanter, at der ikke kunne modtages flere.

14. februar 1821
Dr. Dampe (og smedemester Jørgensen) dømtes til døden for anstiftelse til revolution, men benådedes til fængsel på livstid. Jørgensen sattes hurtigt på Christiansø, Dampe sad derimod i Kastellet mange år, før også han kom til Christiansø. (først da Jørgensen blev frigivet – man ville ikke have begge i samme fængsel) 

Samtidigt stik af Dampe     

7. februar 1851
1. Jægerkorps rykkede efter 3 års fravær (3-årskrigen) atter ind i et flagsmykket Kastellet. 

1. Jægerkorps’ uniform i tre-årskrigen 

19. februar 1853
Der udfærdigedes en fortegnelse over dansk- og tysktalende i Kastellet. 50 ud af 88 i Ingeniørregimentet talte tysk, af 8. Artilleribatteri talte 14 tysk og 20 dansk, mens hele 1. Jægerkorps var dansktalende. Ca. halvdelen af soldaterne var altså endnu tysktalende på trods af indførelse af almindelig værnepligt i 1849. Dels var der endnu hvervede soldater fra Holsten og andre tyske områder, dels mange værnepligtige slesvig-holstenske soldater med tysk som modersmål. 

1. februar 1856
Det blev tilladt, at samlingsstuerne for fremtiden i vintermånederne måtte være opvarmede og oplyste til kl. 21.30. Før dette sene tidspunkt må soldaterne have frosset slemt om vinteren. 

13. februar 1860
Efter at et forslag fremsendt af Kastellets pastor, Harald Ibsen, af marts 1855 om at ophæve den tvungne kirkegang for de militære underklasser, var blevet anbefalet, bortfaldt fra denne dag denne forældede skik. Kirkegang var herefter frivillig for soldaterne. 

Gudstjenester i Kastellet kan også ske uden for kirken.
Her en udendørs gudstjeneste i Prinsens Bastion 28.
september 1968 i anledning af Intendanturkorpset IKTS
100 års jubilæum. Men deltagelse er stadig frivillig. 

11. februar 1864
De første krigsfanger modtoges i Kastellet. De indkvarteredes i Nordre Magasin. Samtidig tegning af fangerne ses herunder (Akvarel af professor Godfred Christensen). Københavnerne havde et lidt anstrengt forhold til de preussiske fanger, mens østrigerne var ganske populære, og havde et henrykt publikum, når de sang deres hjemlands sange. 

12. februar 1894
Gennemgravning af kastelsvolden i Grevens- og Prinsessens bastioner påbegyndes. Hærværket, der skulle give en dæmning og et jernbanespor til Frihavnen tværs gennem Kastellet ses herunder, hvor Grevens Bastion blev gennemgravet, og jorden anvendt til en dæmning over voldgraven. Samtidig blev krudttårnet i bastionen fjernet totalt. Desværre uden at man hverken fotograferede eller opmålte dette undervejs. Der eksisterer tilsyneladende ingen fotos af dette krudttårn. 

Samme dag, demonteredes salutbatteriet i Grevens Bastion, og al salutskydning fra Kastellet ophørte, idet bastionerne mod søen blev afskåret fra resten af Kastellet af jernbanen. 

Salutbatteriet i Grevens Bastion før demonteringen. 

10. februar 1895
Kirken hjemsøgtes af en ret betydelig brand i tagkonstruktionen. Såvel Kastellets egen (hånd)sprøjte som Københavns brandvæsen deltog i slukningen, der heldigvis støttedes af et tykt snelag på taget, hvad der begrænsede skaderne. (billede stillet til rådighed af Bymuseet) 

Februar 1906
I anledning af Kong Christian lX’s bisættelse fandt det enestående tilfælde sted, at samtlige landets fodfolksregimenter for nogle dage var repræsenterede i Kastellet ved et æreskommando. 

11. februar 1909
Efter at hans majestæt Kong Frederik Vlll om formiddagen havde deltaget i Flådens mindegudstjeneste i anledning af 250-årsdagen for stormen på København, deltog majestæten om eftermiddagen i Kastelskirken ved Hærens tilsvarende mindegudstjeneste. 

15. februar 1809
En konstabel, I.E.A. Høhne, der i fuldskab havde overfaldet en officer, og skåret ham i ansigtet med en kniv, blev skudt i Prinsens Bastion om formiddagen kl. 7.30, trods offerets forbøn for ham. 

Prinsens Bastion. Her foregik henrettelser ved skydning indtil i alt fald 1822. Så vidt vides er ingen henrettede efter dette årstal. 

18. februar 1975
Livgarden overtog permanent vagten på Kastellet, hvad den stadig har. Tidligere skiftedes regimenterne på Sjælland til at afgive vagthold. 

Livgardens vagtskifte kl. 12.00 – vagten skifter for et døgn ad gangen. 

14. februar 2002
Kastellets Venner stiftedes. Da man ønskede at sammenlægge foreningen med Kastellets Historiske Samling (stiftet d. 28. oktober 1987) måtte man af juridiske årsager nedlægge begge foreninger formelt igen 2003, for straks efter at oprette Kastellets Venner & Historiske Samling 28. oktober 2003. Foreningen udmærker sig derved ved at have hele TRE fødselsdage.

 

 
Foreningens logo

4. marts 1662
Den svenske gesandt skrev til sin konge, Karl Xl: ”Borgerstanden og Gejstlighedens deputerede have tvende gange havt Audiens hos Hs. Maj. I den første søgte de ved Bønner, i den anden ved indstændige Forestillinger at bringe Hs. Maj. fra at lade opføre det Citadel, hvis anlæggelse er bestemt” Kastellets anlæg var meget upopulært hos byens borgere, der mente at anlægget var vendt nok så meget mod dem selv, der dog netop havde udstået en lang, svensk belejring, og dermed sikret Fr. lll’s krone. Som oprindeligt planlagt, ville Kastellet også have været en meget stor kaserne, med kanoner pegende ind mod byen, og med kongen selv boende dér. Herunder ses bygmesteren, Ruse’s tegning, som Kastellet var tænkt, og som kongen godkendte – pengemangel medførte, at det blev en hel del mindre bebygget.

25. marts 1669
En oberstløjtnant ved Ruse’s regiment var kommanderet fra Kastellet over til Christianshavn, men grundet ”temmelig beruselse” styrtede han med sin hest i kanalen ved Børsen, og druknede. 

Børsen ca. 1890. Broerne var måske vel smalle at ramme i beruset tilstand.

25. marts 1675
Salut for Dronningen, der var forløst med (havde født) en søn, prins Christian af Danmark, med 27 skud. Havde det været en datter, skulle salutten kun have været på 15 skud. 

Christian blev født på Københavns Slot som søn af kong Christian d. 5. og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel. Han var en lovende ung mand, men smittedes af kopper og døde allerede 27. juni 1695 i Ulm. Han ligger begravet i Roskilde Domkirke.

21. marts 1674
Vandkigger Bendt Knudsen modtog 6 Rigsdaler, 3 Mark og 8 Skilling for at have flyttet en vandpumpe, uden at det nærmere fremgik hvorfra og hvortil. Det høje beløb antyder, at der også måtte graves en brønd. Og der må jo nødvendigvis have været en brønd til pumpen i forvejen. En egentlig brønd i Kastellet omtales dog først senere, se 2. marts 1688.

11. marts 1676
Grev Griffenfeld arresteredes, og sejledes fra Tøjhushavnen (nu det Kgl. Biblioteks have) til Kastellet, hvor han fængsledes.  

Statue af Griffenfeld opstillet i Det Kgl. Biblioteks have, der forhen var havnebassin, og hvorfra han med båd sejledes til Kastellet

2. marts 1688
Første sikre omtale af en brønd i Kastellet, idet der denne dato omtaltes en vandpumpe på torvet (Kirkepladsen). En nedsynkning i brolægningen viser den dag i dag stedet, hvor denne brønd fandtes.
Se også 21. marts 1674. Muligvis er det denne brønd, der omtaltes her.

1. marts 1703
Der udstedtes afskedspatent for stokmester Brummer Jensen, der havde tjent i Kastellet 21 år. Det er første gang, man hører om en stokmester i Kastellet, tilmed benævnt ved navn.

23. marts 1716
Den fangne, svenske feltmarskal Magnus Stenbock udsendte et forsvarsskrift ”En kort, dock sanfärdig Relation om min tilstötte Olycka”
 

Feltmarskal Stenbock var en dygtig kunstner, både til tegning, maling og drejearbejder. Dette selvportræt malede han og sendte som bønskrift til kong Frederik lV. Den opblæste, kalkunske hane anses for at være en karikatur af Kastellets kommandant, som han hadede.

11. marts 1719
Anders Jacobsen, murermester, sendte regning for diverse reparationer, bl. a. ”brandtmuren imod volden, hvor iskælderen er” - antageligt det gamle krudtmagasin bag bageriet, der havde fået ny anvendelse. Placeringen af det gamle (meget fugtplagede) krudtmagasin i kurtinen bag Søndre Magasin (bageriet) ses herunder, markeret med rødt. I dag er intet spor af dette magasin tilbage.
 

6. marts 1723
Ordre til proviantforvalter Westensgaard om at lade fremstille 10 stykker fangejern, ”da ingen haves, og 3 mand af Kronprinsens Regiment er idømt straf i sådanne fra i morgen” Smede må have været hurtige i 1723.

19. marts 1727
Der indkøbtes 8 river med tre nye skafter ”til tjørnenes renovering”: 12 Skilling. Et tæt tjørnekrat for foden af voldene var datidens pigtrådshegn.

31. marts 1727
Kongen beordrede Norcross sat ”i et fuglebur” for at hindre yderligere flugter – en gang var det lykkedes for ham, en anden gang næsten lykkedes, ligesom han tidligere var flygtet fra Bremerholm. Buret vist i samtidigt træsnit – lavet af egetræ, 3 x 3 skridt stort, hvor han var lænket til en solid jernstang.

13. marts 1730
Løjtnant Heinrich Diderich Kahlden, blev anbragt i Kastellet. Han var ”kommet til” at aflive en vognmand, og sad derfor arresteret i hovedvagten på Kgs. Nytorv, men da han blev syg med melankoli førtes han til Kastellet, hvor han bedre kunne tilses af læge. 

Hovedvagten på Kgs. Nytorv anno 1871. Den blev nedrevet 1874, og i stedet blev Hovedvagten i Kastellet opført – men det var altså i denne, at Kahlden sad fængslet inden han overførtes til Kastellet.

18. marts 1752
En del artillerister beordredes til at fraflytte nogle huse i Smedelinjens kontregarder og raveliner, fordi disse huse skulle bruges som sygehuse for de af garnisonen, der led af smitsomme eller ”hitzige” sygdomme. 

Vagthus i Fyns Ravelin. Det var nogle sådanne småhuse, der skulle anvendes til isolation af soldater med smitsomme sygdomme.

26. marts 1755
I anledning af kong Frederik V’s 33 års fødselsdag blev det beordret, at vagtparaden skulle trække op med påsatte bajonetter – men uheldigvis havde kun den ene af Kastellets to bataljoner overhovedet bajonetter udleveret. Ordren fastholdtes ikke desto mindre.

Infanterimusket M/1745 med bajonet

21.marts 1758
Lars Knudsen, fængslet for tyrannisk opførsel mod sin hustru, løslodes mod at han tog mod stillingen som stokkeknægt, hvad man - med hans baggrund - må have anset ham for yderst velegnet til.     Blev han afskediget, ville han ryge tilbage i slaveriet. Stokkeknægtens løn var kun 2 Sk. dagligt, hvortil kom frit kvarter og en slaveklædning, dog med røde opslag. 

25. marts 1758
Tre bønder indsattes i Kastellet. De var draget til København, for at klage til kongen over deres grusomme herre, Jens Lange til Rødkilde. I stedet for hjælp blev de arresteret og straffede. Den ene, Hans Vangeled, døde 27. juni i sit fængsel. De andre er formodentlig sendt tilbage til Jens Lange. (Jens Lange vist herunder) 

20. marts 1772
Første dansksprogede parolbefaling udsendtes, dog med tysksproget efterbefaling. De fleste soldater i Kastellet var ”Geworbne”, altså hvervede, frivillige soldater, der hovedsageligt kom fra Holsten og andre tysktalende områder. Det samme gjaldt officerskorpset, så selv om man efter Struensee’s fald lagde alt tysk for had, kunne befalingen af praktiske årsager altså ikke kun være på dansk. 

31. marts 1779
Et krudttårn på Rosenkrants Bastion ved Nyboder (hvor Nyboder Skole ligger i dag) sprang i luften og forårsagede voldsomme skader på særligt Nyboder. Et samtidigt stik viser katastrofen herunder 

4. marts 1780
Som følge af, at et krudttårn i Rosenkrants Bastion ved Nyboder var sprunget i luften året før, med store skader til følge, så bestemtes det denne dato, at der fremover ikke mere måtte opbevares krudt indenfor byens volde i fredstid – og altså heller ikke i Kastellet, hvorfor de to krudttårne blev tømte. Dette var årsagen til, at de senere kunne anvendes som nød-fængsler. 

6. marts 1789
En svensk søofficer, Lars Benzelstjerna, fængsledes i Kastellet denne dag. Her vist på samtidigt stik. Han havde under krigen mellem Rusland og Sverige forsøgt at afbrænde en indefrossen russisk flåde i Københavns havn, sammen med en hotelejer Thomas Sheilds (oprindeligt fra Stockholm) og en engelsk skibskaptajn William O`Brien. Den sidstes skib lå lige ved siden af de russiske, og skulle have startet branden. De sidste to sad dog ikke i Kastellet, men i Tugthuset til trods for, at deres domme oprindeligt lød på arbejde i jern i netop Kastellet. Benzelstjerna dømtes til døden 17. november samme år, men forblev siddende i Kastellet indtil 24. oktober 1796, hvor han på den russiske kejserindes forbøn blev frigivet. Han sad fængslet i Struensee’s celle i stueetagen. 

Marts 1790
Antallet af marketenderier indskrænkedes fra fire til kun to i hhv. Elefantstok nr. 5 og Fortunstok nr. 4. Da der ikke haves billeder fra disse, bringes her et foto af marketenderiet Frederiksholms Kaserne ca. 1900. 

16. marts 1808
Der blev meget tidligt om morgenen givet ordre til at portene skulle lukkes, og holdes lukkede indtil nærmere ordre. Årsagen var, at garnisonen skulle aflægge ny ed til Frederik Vl, efter at kong Christian Vll var død. Dermed var soldaterne teknisk set løste fra deres ed, og man ville undgå desertering. 

Selv om Frederik Vl blev konge ved sin fars død 13. marts 1808, måtte hans kroning og salving udsættes til 31. juli 1815 på grund af krigen mod England (kanonbådskrigen 1807-14)

24. marts 1808
For første gang forelå nu en samlet ”Arrestant-journal for Citadellet Frederikshavns Commandantskab”, der fremover blev ført så længe der var fanger i Kastellet. (Indtil 1972) 

18. marts 1817
H.M. Frederik Vl foreslog anskaffelse af varmeindretninger i arresterne, hvad der hidtil havde været ukendt. Dog kunne formuende fanger selv leje kakkelovne, og særligt fine fanger få en sådan tildelt (der i så fald måtte lejes i København). 

En celle i arresthuset bag kirken, ca. 1900. De særegne ovne, eller nogen som helst anden form for opvarmning, var en ukendt luksus for fattige fanger, før Frederik Vl indførte det. De nuværende ovne til fyring udefra blev først indbyggede af tyskerne under besættelsen.

14. marts 1823
Overjæger H.S. Bønsøe fik 24 timers arrest for at have lavet en blækklat på titelbladet af hovedvagtens bijournal. 

Kastellets kommandant 1817-1831, generalmajor Didrik Carl Lorentz, var en streng, småtskåren og hårdt straffende person i tjenestemæssige småsager som blækklatter i journaler, men i øvrigt kendt som et varmt og menneske- kærligt gemyt. Således gjorde han meget for at lette slavernes kår.

6. marts 1824
Etatsråd Splittorff idømtes statsfængsel på livstid for besvigelser mod staten til et beløb af 94.000 Rdl. Hans hustru valgte frivilligt at dele hans fængsel med ham, indtil han afgik ved døden i arresten 11. november 1833. 

Marts 1827
Kirkens ny klokke anbragtes på sin plads. Den bar inskriptionen: ”Støbet af I.C. & H. Gamst, Kjøbenhavn 1826” 

30. marts 1848
Kl. 15.00 rykkede major C.A. Schepelern i spidsen for 1. Jægerkorps ud af Kastellet til kampen for Sønderjylland. Det skulle vare hele tre år, før de atter kunne rykke ind i Kastellet. (se 7. februar 1851) Hans korps var de første til at veksle skud med fjenden i en mindre affære ved Ringenæs 6. april 1848. 

C.A. Schepelern, foto dog senere i livet.

30. marts 1850
Der nedlagdes forbud mod skarpskydningsøvelser i Kastellets værker. Garnisonen skulle i stedet benytte skydebanerne på Enighedsværn. Årsagen var vildfarne kugler over Langelinie og Østerbro. 

Kastellets ældste skydebane i Prinsessens Bastion fra 1808. Der blev også skudt i faussebraien mellem Grevens- og Prinsessens Bastioner. Det var særligt derfra, der klagedes over vildfarne kugler.

10. marts 1853
Der taltes om at indlægge den nymodens gas i Kastellet – men ak! Det skete først 38 år senere. Og tilmed yderligere 16 år, før der også kom gas i brødfabrikken, hvis ovne jo fyredes med kul og brænde. 

27. marts 1854
På grund af politiske forhold blev Norgesporten atter aflåst om natten. 

Før den nuværende Hovedvagt blev opført 1874, lå Kastellets hovedvagt i de to pavilloner ved Norgesporten, der jo også var en af byens porte og derfor den korteste vej ind i byen fra Østerbro.

Kastellets pastor, Harald Ibsen indstillede, at den tvungne kirkegang skulle ophøre. (Dette skete, se 13. februar 1860)

14. marts 1855
Den første postbrevkasse opstilledes i Kastellet (ved Kongeporten). Sådant var tidligere blevet afvist, bl.a. med den begrundelse, at der stod to på Toldbodvej. I dag står Kastellets postkasse på kirkepladsen, som vist herunder. 

11. marts 1864
Den tyske feltmarskal Wrangel sendte et brev, der modtoges denne dag, vedlagt 300 Preussiske Daler kurant, til de tyske og østrigske fanger i Kastellet til trøst i deres fangenskab. 

"An die Kaiserlich Oesterreichischen und Königlich Preuszischen Kriegs-Gefangenen in Kopenhagen.  Ihr Oesterreicher und Preuszen, meine lieben Kammeraden, die Ihr ehrenvoll in Kriegs-Gefangenschaft gerathen seid - ich grüsze Euch von Herzen und sende in dem Wünsche Euer hartes Loos in Etwas zu erleichtern beifolgende drei Hundert Thaler Preuszisch-Courant. Gedenkt des 22ten märz!"

Dansk oversættelse: ”Til de kejserlige Østrigske og kongelige Preussiske krigsfanger i København. I Østrigere og Preussere, mine kære kammerater, som nu er faldet i ærefuldt krigsfangenskab – jeg hilser Eder af hjertet og sender i ønsket om at mildne jeres hårde lod en smule vedlagt 300 Daler, Preussisk kurant. Betænkt den 22. marts.”

Pengene skulle uddeles den 22. marts, da det var kong Wilhelm af Prøjsens fødselsdag. Herunder maleri af tyske og østrigske krigsfanger i Kastellet 1864. 

10. marts 1886
Ny Kaserne blev taget i brug (af 15. Bataljon). Her fotograferet, hvor fotografen har stået ud for den pavillon, der i dag huser ”Kastellets Historiske Samling”. Denne, og den lige så uskønne bygning ”Depotbygningen” blev igen nedrevet 1993. 

4. marts 1893
Den del af fæstningsterrænet, i alt ca. 35 tønder land, der lå mellem Østerbrogade og Sundet, blev overdraget kommunen til anlæg af kystbanen og Østbanegården. (I dag: Østerport station) 

7. marts 1911
Kl. 12,55 udbrød der brand i brødfabrikken i Søndre Magasin. Den slukkedes kl. 15.20, med kun begrænsede skader. Brødfabrikken ses herunder, foto 1956. 

19. marts 1923
Kirken fik som gave fra grosserer Seifert og Frue et nyt orgel. Det gaves i 1. Regiments Soldaterforenings navn, og toges i brug juleaften 1923. Selve orgelværket erstattedes i 1969, men eksisterer fortsat i Filipskirken på Amager i udvidet og opdateret udgave. 

25. marts 1944
Tyskerne udstedte ”Kampfanweisung für die Verteidigung der Zitadelle”, altså planen for forsvaret af Kastellet i tilfælde af angreb eller folkeligt oprør. Kastellet tænktes inddelt i fire forsvarszoner, afsnit ”West”, afsnit ”Süd”, afsnit ”Nord” og afsnit ”Ost”, som det fremgik af nedenstående kortskitse. Hovedvægten skulle lægges på afsnittene om portene.

31. marts 1961
Den militære Brødfabrik i Kastellet nedlagdes officielt – men produktion var indstillet allerede ved udgangen af oktober 1960 og personalet opsagt. 300 års bagerihistorie i Kastellet var slut. 

Mølleriet efterses i 1951.

2. marts 1962
Efter en større restaurering var Hovedvagten atter taget i brug i februar, og denne dag i marts genåbnedes også arrestbygningen, og modtog atter ”liggende gæster”. Fængslet fungerede som militærfængsel lige til 1972 og ses herunder: 

30. marts 1963
Kvindeligt Flyverkorps afholdt parade på Kirkepladsen i anledning af korpsets 10-års jubilæum. HM. Dronning Ingrid overværede paraden. Samtidens aviser var dog mere optaget af, at brevportoen steg fra 30 øre til hele 35 øre. 

22. marts 1987
Kastelskirken blev genindviet efter en gennemgribende restaurering, der (næsten) bragte kirken tilbage til sit oprindelige udseende. Kirken havde under arbejdet været lukket i næsten to år, og indviedes med en festgudstjeneste i overværelse af Hs. M. Dronning Margrethe og H.K.H. Prins Henrik. 

26. marts 2012
Kastellets kommandant, major Jørgen Kold blev tildelt det tyske forsvars ”Ehrenkreuz der Bundeswehr in Silber”. 

14. april 1659
Efter stormen på København var man blevet sig bevidst, at Friederichs Castell (Kastellets forgænger) var for svagt. Alle i borgerskabet, der ejede hest og vogn, opfordredes derfor til at age 20 læs jord derud. Man tog nu også andet end bare ren jord, for den 4. april var borgmestrene blevet beordrede til at gøre gaderne rene, og køre skarnet ud i kastellet til voldenes udbedring.

Under stormen på København natten mellem 10. og 11. februar 1659, var den svenske krigsplan faktisk, at det tredje angreb skulle have været mod Friederichs Castell, som de anså for det svage punkt i forsvaret. Men som kortet her viser, gik angriberne vilde i nattetågen, og angreb en bastion, der var bemandet med barske, nederlandske tropper. (L.Cramer-Petersen ”Danmarks Skæbnetime”)

12. april 1662
Ruses regiment mønstredes foran Kastellet. Det var disse folk, der de næste tre år skulle bygge det nuværende Kastellet, og ved et tilfælde er mønstringsrullen stadig bevaret. Regimentet bestod af 1510 mand i 8 kompagnier, men kun 1382 var til stede. Resten var enten udkommanderet til anden tjeneste, syge, i arrest eller på orlov, og endelig måtte man konstatere at man helt manglede 9 mand. 

3.april 1663
Kontrakt blev skrevet med Ruse om bygning af en kommandantbolig, provianthus, 31 barakker, 3 udfaldsporte og et pælehus i Kastellet.

Buste af Kastellets bygmester, Heinrich Ruse. (Frederiksborg Slot)

1.april 1664
4 kompagnier af Sjællandske Nationale Infanteriregiment med ca. 600 mand mødte op som arbejdsstyrke på det ny kastel. De afløstes 15. juli af to andre kompagnier, der arbejdede til oktober. 

20. april 1664
Kontrakt med Ruse om bl.a. et hus, der skulle rumme fængsel, bryggeri, bageri og arsenal. Det blev til to bygninger, nemlig de stadig eksisterende magasinbygninger. Desuden nævner kontrakten et ”kongeligt hus”, hvor dog kun fundamenterne nåede at blive lagte.

Computertegning af det aldrig byggede ”Kongelige Hus” som det ville have set ud.

6. april 1676
Der akkorderedes med Kastellets proviantforvalter, at han skulle sørge for den arresterede grev Griffenfeld’s forplejning for 5 Rdl. daglig. Dette beløb, bare til bespisning, svarede til 80 gange en musketers hele dagløn (6 Skilling, og 1 Rigsdaler = 96 Skilling).

Medalje af Griffenfeld med hans våben på bagsiden – antageligt har han selv bestilt den.

14. april 1676
Første forhør over Griffenfeld afholdtes i kommandantens bolig (dengang sydlige ende af Generalstok).

Generalstok set fra syd – i denne ende ud til
Kirkepladsen var den oprindelige kommandantbolig.

3. april 1710
Fangerne i Ndr. Magasin skulle væk, da der skulle bygges flere bageovne. Heraf følger, at de må have siddet i stueetagen, formodentlig i hjørnehuset.

Ndr. Magasin er ombygget, nærmest fra grunden, men fremtræder stort set stadig som i 1710. Fangerne har antagelig siddet i den kvadratiske hjørnebygning.

24. april 1715
I anledning af Gabels sejr over den svenske flåde ved Kolberger Heide (også kaldet slaget ved Femern) blev der skudt ”victorie” med 3 gange 9 skud fra Kastellet.

Søslaget blev åbnet, efter at Tordenskjold havde fundet den svenske flåde under Femern og ledte admiral Gabels flåde til dem. Dette slag må ikke forveksles med det søslag i samme farvande, hvor Christian lV mistede sit ene øje (1644). Herover ses billede af afslutningen, malet af kommandørkaptajn Stibolt, hvor svenskerne satte deres skibe på grund og opgav kampen.

12. april 1720
En musketer, Ditlev Hein ved oberst Reventlow’s Regiment arresteredes, ”formedelst han skulle have sluttet pagt med Djævelen”, i hvilken alvorlige anledning der nedsattes forhør og krigsret. 

20. april 1727
Instruks til voldskytten om svin, hunde, høns, eller andre husdyr: ”så snart sådanne kommer på volden eller på gaden, bliver de skudt ned, eller gjort til pris.” Husdyrhold var forbudt, men udbredt. 

2. april 1733
Slavegevaldigeren fik tilladelse til fremover at kalde sig Justitssergent. (1733 hed han Søren Michelsen). 

22. april 1735
En Chr. Fr. Kretzschmer blev ansat som tjørneplanter i Kastellet. Han blev ansat af kommandant Hans Heinrich Scheel, hvis far, Joachim Scheel, også havde været tjørneplanter i Kastellet. Et tæt tjørnekrat for foden af voldene var den tids pigtrådshegn, hvorfor dette var en vigtig post. Tjørnene skulle klippes for at holde sig tætte, og skulle holdes i ca. en meters højde, så udsynet bevaredes. Nogle tjørneplantere var tillige voldmestre, med ansvar for voldenes vedligehold. Dette var f.eks. tilfældet med Joachim Scheel.

22. april 1749
Kastellets ingeniørofficer indstillede, at der anskaffedes kakkelovne til officerernes kvarterer og til præsten. Tidligere havde ingen haft nogen form for opvarmning overhovedet, med mindre de på egen bekostning lejede eller købte ovne. Da budgettet kun kunne forhøjes med 200 Rdl gik det dog langsomt. I året 1758 havde præsten f.eks. kun én kakkelovn til fire værelser, men fik dog løfte om en til ”med tiden”. 

21. april 1751
Kongen beordrede anlæg af ny estrakade mellem Toldboden og Islands Batteri. Arbejdet meldtes færdigt 1752.

Estrakade: Et beskyttende værk, oftest af træ, monteret på en pælerække.

Estrakadens forløb er vist stiplet ude i vandet på dette kort, der findes i regnskabet for 1754

23. april 1757
Da der skulle indføres ny infanterieksercits, gaves der højst usædvanligt ordre til, at befalingsmændene skulle være overbærende med håndgrebene, indtil de ny var ordentligt indlærte.

Det ny eksercerreglement, med de ny håndgreb

11. april 1758
Løjtnant Joachim Heinrich Dinclage, som havde siddet i arresten siden 13. november 1751 på grund af sindssyge, blev endelig erklæret for uhelbredelig, og denne dag afleveret til Ladegården. I de sidste år havde han rådet over hele to celler i den ellers hårdt pressede arrest.

11. april 1764
Kgl. resolution bestemte denne dato, at hvis slaver på arbejde viste sig uvillige, skulle gevaldigeren/justitssergenten betjene sig af sin knippel, hjalp dette ikke, kunne han skyde ophavsmanden med sin pistol, ”eller i øvrigt den første, den bedste”. Dog formodentlig kun blandt slaverne.

24. april 1771
Kommandanten fik ordre til at lave en ”mandtalliste” over alle i Kastellet. Denne var færdig 1. maj samme år.

25.april 1772
Dommene over greverne Struensee og Brandt faldt – begge dømtes til døden.

       

De to grever Struensee og Brandt

27.april 1772
Dommene blev underskrevet af kongen. Det siges, at han gerne ville have skånet Struensee, men ikke Brandt.

28.april 1772
Henrettelserne af greverne Struensee og Brandt fandt sted om morgenen på Øster Fælled. Først afhuggedes deres højre hånd, så hovedet. Til sidst blev legemerne parterede, og sat på hjul og stejle.

Samtidigt flyveblad, der viser henrettelsen af de to grever

18.april 1781
Esplanaden, der hidtil havde været opfyldt af store vandhuller, og hvor kommandanten havde køer gående at græsse, blev nu jævnet og anlagt. Tegningen herunder af P. Klæstrup viser Toldbodvejen med det berygtede værtshus ”Brokkensbod” ca. 1870, altså ca. 100 år senere. Vejen omdøbtes til Esplanaden for at undgå forveksling med Toldbodgade.

28. april 1789
Kastellet og København skulle tilsammen afgive 600 mand, der skulle arbejde som ”sjovere ved Holmen”, dvs. håndlangere. Søetaten godtgjorde hver mand med 24 Sk. daglig.

Model af Holmen. Skibsbyggeri m.v. krævede megen
muskelkraft til flytning af tømmer m.v.

17. april 1790
Sergent Theodor Ulrich Nübling, hvervet tysk soldat, afsluttede sin tjeneste i Kastellet. 1858 udgav han i Ulm sine erindringer om hans 8 år som soldat i Kastellet, ”Acht Jahre in Dänemark”.

Bogen, der er et værdifuldt kildeskrift, blev udgivet på dansk 2005 af Tøjhusmuseet.

29. april 1791
Ved Kgl. resolution gjordes stokkeknægtene herefter ”ærlige” og skulle derfor fremover benævnes ”profosser” 

2.april 1801
Parol: Fædrelandet! Feltskrig (svar): København! Slaget på Reden udkæmpedes – men der blev ikke skudt fra Kastellets volde, da skytset ikke kunne række, og vore egne skibe lå i vejen.

Kort over søslaget den 2. april 1801. Kastellets kanoner kunne ikke skyde uden at ramme vore egne skibe

19. april 1814
Premierløjtnant af Kongens Regiment, Christian Georg Frederik baron Wedel Jarlsberg, indsattes i Kastellet som mistænkt for deltagelse i et mord. Da det viste sig, at han var aldeles uskyldig, blev han atter løsladt d. 25. juni. 

26. april 1820
Statsgælddirektør, Konferensråd Chr. Birch blev idømt livsvarigt statsfængsel. Grundet en ulykkelig spillelidenskab, og en fast tro på et selvudviklet ”sikkert” system til at vinde i lotteriet, havde han i en længere årrække besveget statskassen for et millionbeløb. Han afgik ved døden i arresten den 3. juni 1829. Han er stadig kendt som den mest korrupte embedsmand i dansk enevældes historie. 

1. april 1851
Fra dette tidspunkt måtte ingen mere dømmes til slaveriet, men eftersom de, der allerede VAR idømt denne straf, skulle forblive i slaveriet, varede det mange år, før de sidste slaver forsvandt. Slaver fra Stokhuset på vej til arbejde under bevogtning.

Billedet er tegnet efter 1854, hvor Kastellets slaver overflyttedes til Stokhuset, men inden 1862, hvor dette blev nedlagt.

1. april 1854
Der oprettedes et kasernekommandantskab med Major E.F. Michaelsen som kommandant, en kasernesergent (Overkommandersergent Carl Henrik Schultz) samt en kasernebrandvagt. 

28. april 1861
Lofterne over Nordre Magasin indrettedes til våben- og munderingskamre. De toges i brug 18.november samme år, og forblev her indtil 1885. De viste sig dog straks både for små og for fugtige.

21. april 1868
1. Regiment (bestående af 1., 15. og 21. Bataljon), i dag Danske Livregiment, fik garnison i Kastellet, og blev ”Kastelsregimentet” frem for alle – det fik derfor siden ret til at bære Kastellets fem-bastionære omrids i regimentsmærket.

25. april 1868
De allerførste rekrutter efter den almindelige værnepligts indførelse mødte i Kastellet. (Det drejede sig om 610 mand ved 1. Bataljon)

25. april 1880
Victor Krohn, der senere skulle blive Kastellets store historiker, mødte som rekrut ved 1. Bataljon.

Victor Krohn som oversergent, malet af Vedel 1910 for at ære Krohn som stifter af Underofficersforeningen af 1891. Foreningen eksisterer endnu som CF, eller ”Centralforeningen For Stampersonnel”, som ejer portrættet.

10.april 1884
En konditor Meyer opførte den ældste Esplanadepavillon. Som et kuriosum skal nævnes, at han opnåede tilladelsen hertil direkte fra kongen, hvorved han omgik alle myndigheder.

Esplanadepavillon – billede fra postkort, men desværre
ses det ikke, hvilken af de tre pavilloner der vises 

9.april 1892
Samlingsstuen i Svanestok 12 indrettedes til soldaterhjem – Kastellets første.

Samlingsstuerne var indrettede som højloftede rum gennem to etager – bemærk de meget store vinduer. Her dog i Artilleristok.

19. april 1911
1. Regiment afholdt for 1. gang en jubilæumsfest i Kastellet, idet rekrutterne fra 15. bataljon 1871, og fra 1. bataljon 1886 mødtes for at fejre deres hhv. 40 års og 25 års jubilæer. Om aftenen holdtes en festlig sammenkomst, med stor treretters menu og vine i Odd-Fellowpalæet til en pris af hele 4.50 kr. per person. Selv om dette var en nyskabelse i 1911 lykkedes det at samle et stort antal tidligere soldater, som det ses på nedenstående billede fra lejligheden.

1.april 1912
”Det Militære Brødbagningsetablissement” i Søndre Magasin skulle fremover blot benævnes ”Hærens Brødfabrik”. Den nåede at blive omdøbt endnu engang til ”Den Militære Brødfabrik” inden dens nedlæggelse 1961. (Bagning ophørte allerede 1960).

Bageriet som det fremtrådte før 1930’erne 

19.april 1918
1. Regiments tre bataljoner, 1, 15. og 21 BTN, fejrede 50 års ophold i Kastellet ved en stor parade, som overværedes af kong Christian X og mere end 2.000 tilskuere.

Fra jubilæumsfesten 1918: Øverst ses jubilarernes indtog på Kirkepladsen, dernæst ses Oberstløjtnant Lewald udbringe et leve for kongen.  Høj hat var almindelig, civil gallapåklædning dengang.

9. april 1940
Tyskerne besatte kastellet som det allerførste i København, og hejste hagekorsflaget over kommandantgården. Da general Prior få dage efter forlangte sit eget flag (dvs. Dansk splitflag) op, blev hagekorsflaget flyttet til en flagstang på kirkepladsen.

Kommandantgård under tysk hagekorsflag den 9. april 1940. 

12. april 1940
Tyskerne forlangte at der skulle opstilles skilderhuse af tysk model (med sort-rød-hvide striber) ved begge porte. Det skulle ske omgående, idet ”generalen vil komme i morgen kl. 11.00”, og de kunne selv bygge dem, blot de fik stillet et værksted til rådighed. Værkstedet fik de, men skilderhusene kom først op 16 måneder senere.

Tysk skilderhus – her i den norske vinter.

13. april 1940
Denne dag havde Kastellet sin største samlede tyske indkvartering, idet tre kompagnier dagen efter flyttede til Ingeniørkasernen. Resten af krigen var den gennemsnitlige tyske belægning omkring 400 mand.

16. april 1940
Prinsesse Margrethe (Dronning Margrethe) blev født. I den anledning trodsede Kaptajn Ove Lütken-Christensen tyskerne, og fjernede hagekorsflaget i Kastellet, og hejste Dannebrog i stedet.

2. april 1998
Thorvald Bindesbøll’s mindesmærke for ”Slaget på Reden” den 2. april 1801 blev genindviet på Holmen denne dag – det havde ellers stået i Prinsessens Bastion siden den oprindelige indvielse 1902, men mentes lidt ”i vejen” ved reetableringen af voldenes og gravenes forløb. Nedenfor ses monumentet, dels som det stod i Kastellet næsten et århundrede, dels i dag på Holmen.

         

7. april 2011
Grundstenen blev nedlagt til Monument over Danmarks Internationale Indsats efter 1948. Monumentet var dog først færdigt til indvielse 5. september samme år. Billedet taget af Lotti Dyna senere samme måned (30.april) hvor konstruktionen var i fuld gang.

25. maj 1627
For at skaffe midler til bygningen af Sct. Annæ Skanse (Kastellets forgænger) bevilligede kong Christian lV en forhøjelse af tolden på salt og silkevarer, ”foreløbig for 3 år”. Arbejdet på skansen var påbegyndt i december 1626. Forhøjelsen forlængedes flere gange, først for andre 3 år, siden forsøgte kongen sig med 9 år, men Rigsrådet ville dog kun gå med til 6 år. Til sidst blev den næsten permanent.

Et lidt fantasifuldt kort over Sct. Annæ Skanse, der efter kongeskifte, og nogle ombygninger benævntes Friedrichs Castell. Befæstningen byggedes ud i stranden, derfor meget bekostelig. Havnebassinet der vises, blev næppe nogensinde anlagt.

26. maj 1676
Dommen blev fældet over grev Griffenfeld: Degradering fra adelsstand, halshugning og al formue og ejendom beslaglagt til Kongen. Henrettelsen skulle ske ved sværd på Kirkepladsen i Kastellet, men benådning skete på selve skafottet, lige inden hugget faldt.

Peder Griffenfeld

Maj 1677
En fange bespistes fra kaptajn Lülheims marketenderi for 2 skilling lybsk pr. dag. Selv dengang var det utroligt lidt.          

2 skilling Lybsk var, trods navnet, en dansk mønt udmøntet af Chr. lV. De fleste udmøntedes i Glückstadt.  Mønten havde et højere sølvindhold end 2 skilling dansk, og var derfor mere efterspurgt.

16. maj 1680
Grev Griffenfeld, nu igen blot Peder Schumacher, forlod Kastellet for at blive fængslet på Munkholm, en ø ud for Trondheim. Sine sidste år fik han lov at færdes frit i Trondheim, men kun dér.

Munkholm (Wikipedia)

5. maj 1710
Bygning af to nye bageovne i Nordre Magasin påbegyndtes. Hver skulle være til 300 brød. Bygmester Ernst havde givet tegning til dem, og de skulle koste i alt 843 Rdl 40 Sk.
                                          

Bagside af Ndr. Magasin. Ovnene ragede så langt ud af muren, at man opførte først et hus i bindingsværk, siden et af grundmur, der blot skulle beskytte ovnene. I dag er intet tilbage af disse tilbygninger.

På detailbilledet ses aftegningen fra en af de gamle bageovne i muren til Ndr. Magasin rundt om døren til cafeteriet.

7. maj 1715
En guldsmedesvend, Hironimus Johansen, der havde fusket med underlødigt sølvarbejde, idømtes en bøde på 54 Rdl, men da han ikke kunne betale, blev forvandlingsstraffen i stedet 6 måneder i skubkarren i Kastellet. 

17. maj 1720
Det undersøgtes, hvor mange officerer og gemene i Kastellet, der bekendte sig til den ”papistiske” religion. Hvis de var ”gifte med fruentimmer af evangelisk-luthersk religion”, skulle børnene opdrages ”i den sande evangeliske religion.” 

3. maj 1722
3 bornholmere skulle arbejde i jern på grund af ”begået lejermål”, dvs. hor. 10.juni sattes de dog atter fri, idet kongen tilgav dem og eftergav såvel straf som bøde, og lod tilmed hver få et kommisbrød til hjemrejsen.

Bornholm 1766. Øen har næppe set meget anderledes ud i 1722

7. maj 1736
Fabrikmester Knud Nielsen Benstrup, en af de dygtigste skibsbyggere flåden har haft, blev arresteret, da han var raget uklar med den magtfulde greve Danneskjold-Samsøe. Ved mødet i Kastellet medførte han bohave til et mindre hus, inkl. et klaver.

Fabrikmesterkontoret på Holmen – dog tegnet
under Benstrups efterfølger, de Thurah.

11. maj 1741
Da Bremerholmsslaverne skulle overgå til landetaten, steg antallet af slaver i Kastellet til ca. 200, der alle pressedes ind i fængslet bag kirken. Tilmed antageligt kun i den nordlige del af fængslet, der var reserveret slaveriet, mens den sydlige del var reserveret statsfanger.

Statsfængslet bag kirken: Kun den nordlige del (længst væk på billedet) var beregnet til ”slaveriet”, derfor også kaldet ”slavekasserne”, mens den lave midterdel var vagtstue og celler til statsfanger. Den sydlige del (nærmest fotografen) var dels celler til statsfanger, dels boliger for arrestforvarere.

6. maj 1743
Kgl. Reskript: hvis en undsluppen slave blev fanget igen, skulle han ikke stilles for retten, men ”blot” piskes med de ”sædvanlige” piske eller tampe. Der skulle gives så mange slag ”som er brugeligt, eller kommandanten for godt synes”. Havde han derimod begået noget ulovligt under sin flugt, kunne han stilles for en krigsret.

Pisk og tamp. ”Normaltaksten” var 27 slag, men kunne ændres, alt efter forseelsens art og kommandantens humør.

21. maj 1744
Garnfiskeriet i Kastellets voldgrave bortforpagtedes på tre år til en brændevinsbrænder for 35 Rdl det første år, og derpå 60 Rdl årligt de to næste år.

Som Fiskelauget kan bevidne, er der masser af fisk i Kastellets grave.  Vandet er ferskvand fra Utterslev Mose og Harrestrup Å

28. maj 1757
Da garnisonerne i såvel Kastellet som i København skulle mønstres samtidig, måtte Borgervæbningen denne dag overtage vagttjenesten begge steder.

                

Borgerlig artillerist 1810 – var den militære kunnen ikke helt på højde med hærens, var uniformerne i alt fald flotte. Der fandtes et særligt reglement for Borgerofficerer.

12. maj 1765
På grund af den rolle Kaptajn Wilhelm Falkenskjold havde spillet ved Grev Danneskjold-Laurvigens bortførelse af den unge skuespillerinde Mette Marie Rose (”Jomfru Rose”), straffedes han med 9 måneders fængsel ”med musqueters traktement”. Han havde siddet i varetægt fra 11. marts samme år. Han blev dog løsladt igen 4. juli samme år.     

                  Jomfru Rose og Grev Danneskjold-Laurvigen

13. maj 1765
Kommandørkaptajn i flåden, Jacob Nicolai Holst, tidl. amtmand på De Vestindiske Øer, blev fængslet på grund af ”upassende optræden” over for kongen og admiralitetet. Løsladt 1769 med pension. 

8. maj 1807
Generalmajor Heinrich Ernst Peymann blev kommandant, såvel i København som i Kastellet. Han var da 72 år.

Generalmajor H.E. Peymann

12. maj 1808
En teaterbygning af træ på Vesterbro, opført af Chiariny som ”Vauxhall”, købtes af Hæren for 2000 Rdl. Den blev nedrevet, og materialerne anvendt til en bygning over en hestemølle mellem Svane- og Generalstok. Den blev det senere bekendte ”Loppeteater”. En senere efterfølger blev nedrevet 1946.

Kunstberider Luigi Chiariny’s Vauxhall lå omtrent her på det nuværende Vesterbrogade, dengang uden for byen. Han gik fallit som følge af krigshandlingerne 1807, hvorfor hæren kunne købe bygningen billigt til nedrivning.

20. maj 1809
Der tildeltes officersvagtstuen i hovedvagten ved Norgesporten 1 lys pr nat, også i sommermånederne. Tidligere måtte der kun oplyses i vintermånederne. Det bør betænkes, at lys kostede 12 skilling pr. pund (4-5 lys) og en dagløn for en musketer var 6 skilling – lys var derfor en kostbar luksus. Officersvagtstuen befandt sig i den pavillon ved Norgesport, der i dag huser vor historiske samling.

Billedet herunder viser pavillonerne o. 1870, hvor tårnet over vagten stadig var arrest. Vagten har set lige sådan ud i 1809.

19. maj 1810
Efter blot to år havde hestemøllen udspillet sin rolle (se 12. maj 1808). I stedet indrettedes benstøderi, og der foretoges forsøg med eddikebrygning i det senere ”loppeteater”, ligesom vagtparaden stillede op her i dårligt vejr. Senere blev bygningen indrettet som eksercerhus, og betegnedes derfor også som ”Gamle Eksercerhus” flere steder. Blandt soldaterne blev den omtalt som ”teatret” og efter indretning som først belægningsbygning, siden depot altid som ”loppeteatret”, hvilket den kaldtes lige til nedrivningen i 1946.

”Loppeteatret” mellem Svanestok og Generalstok
fotograferet 1924. I forgrunden gymnastikhuset.

29. maj 1811
En premierløjtnant henrettedes ved skydning i Prinsens Bastion, for i duel at have såret en anden løjtnant. Uheldigvis døde denne dagen efter, hvorefter anklagen blev mord. I øvrigt var dueller ulovlige, om end socialt accepterede, særligt inden for militæret.

31. maj 1811
Den danske officer, løjtnant Diderich W. Pullich led i Prinsens Bastion dødsstraffen ved skydning (Arkebusering, altså skydning bagfra, hvad der var mindre ærefuldt end forfra).

Han havde i tvekamp med en overordnet såret denne i armen, så han døde af forblødning. Han blev den sidste danske officer, der blev skudt i Kastellet, mens henrettelser af menige fortsatte lige til 1822, hvor den sidst kendte henrettelse fandt sted. Henrettelser ved skydning fandt normalt altid sted i Prinsens Bastion. 

29. maj 1812
På kirkepladsen fandt der (undtagelsesvist) om morgenen en opbrænding af falske banko-sedler sted. Den slags foregik ellers på Rosenborg Eksercerplads.

Bancoseddel – denne er dog ægte.

Maj 1841
Et ammunitionshus opførtes nord for møllen i Kongens Bastion. Tidligere opbevaredes forhåndsammunition til håndvåben i Kongeportens porttårne.

Ammunitionshusets placering på Kongens Bastion (rødt)

19. maj 1842
Konsumtionsskriver ved Amagerport, kammerassessor Christian Herman Frederik Güntelberg (51 år gammel) sattes i statsfængsel for underslæb til et beløb på ca. 3000 Rdl.

Han havde dårlige ben og måtte benytte krykker. Fik senere et apoplektisk tilfælde, og afgik ved døden i sin arrest den 18.november samme år.

Han var digter, og havde bl.a. skrevet teksten til Kuhlau’s opera ”Lullu” og nogle digte.

26. maj 1845
Et salutbatteri etableredes i Prinsessens Bastion, den gamle flagbastion. I den anledning genrejstes den for længst fjernede, 30 alen (ca. 18 meter) høje flagstang for et beløb af 290 Rdl. Batteriet bestod af 10 stykker metalskyts á 12 pund, formodentlig bronzekanoner M/1766 som de, der også står på bastionen i dag. Senere indrettedes også et salutbatteri i Grevens Bastion, der skulle blive det sidste oprindelige skyts i Kastellet.

Flagbastionen med vindebroen til Norgesport i baggrunden. Foto 1890.

6.maj 1854
I forbindelse med et præsteskifte diskuteredes det, hvorvidt kirken skulle bevares eller nedlægges. I skrivelse af denne dato betingedes det, at hvis kirken bevaredes skulle præstens, kantorens og organistens embedsboliger overdrages til militæretaten, mod at de pågældende fik en pengegodtgørelse. Kirken bevaredes dog som bekendt, og også uden de fremsatte betingelser.

Kirken o. 1870. Bemærk, at lydhullerne til klokkerne var mindre end i dag.

15. maj 1856
En justitsunderofficer Johannesen druknede sig selv i voldgraven. Grunden kendes ikke. 

26. maj 1856
En betydelig afgravning af den indre skråning af Kongens Bastion påbegyndtes. Det gav en hel åben plads bag fængslet, og lys og luft i de nederste arrester. Disse var førhen meget mørke og fugtige. Den ny plads gav også mulighed for at lade fangerne komme ud i fri luft.

Oprindeligt gik volden helt ind til ca. en meter fra muren, svarende til ca. kanten af gangstien langs huset i dag.

7. maj 1869
Kl. 11.00 blev Kastellets sidste statsfange løsladt. Han havde siddet fængslet i 3 år. Det var den suspenderede toldforvalter i Frederikshavn, kaptajn Frode Hjalmar Holstein. Han var den næstsidst indsatte statsfange, men skulle blive den sidst løsladte. Det kan dog diskuteres, om de nazistiske fanger i 1945 også var statsfanger. De sad imidlertid i Hovedvagtens celler, og ikke i det gamle statsfængsel bag kirken.

Frode Hjalmar Holstein,
her dog som yngre med
grad som løjtnant.

21. maj 1869
Huset i Falsters Kontregarde (”Smedehuset”) udlejedes til kommunen for 600 Rdl årligt, for at benyttes som koleralazaret. Dette er grunden til, at huset ofte benævnes ”kolerahuset”, og altså ikke at det rent faktisk blev anvendt til kolerasyge i koleraåret 1853.

Kolerahuset, eller smedehuset foto ca. 1910, hvor det
tjente som beboelse for to officersfamilier.

30. maj 1869
1. Artilleribataljon modtog for første gang rekrutter i Kastellet.

26. maj 1871
I nordlige ende af Nordre Magasin indrettedes et indendørs eksercerbatteri for artilleriet.

Nordlige ende af Nordre Magasin. Her indrettedes det indendørs eksercerbatteri – og da dette blev nedlagt, da i stedet en salonskydebane. Der har været en en-etages tilbygning næsten helt til volden i denne periode.

17. maj 1881
Toldbodvagten blev inddraget. Den var oprindeligt oprettet for at indsamle og bevogte det såkaldte ”toldbrænde”, der skulle afgives af enhver, der indførte brænde til København.

Toldboden med skur for toldbrændet og vagthuset. Anløbsbroen var antageligt det sted, hvor Griffenfeld blev landsat, da han sejledes til Kastellet som arrestant.

27. maj 1882
Nye Stald stod færdig. Påbegyndt 1881, fordi der under såvel krigen 1848-50 som 1864 havde været stor mangel på staldplads.

Den havde plads til 24 heste og rum for staldpassere i overetagen. Nedrevet 1961, hvor hestene var forsvundet fra Kastellet.

1. maj 1852
I Prinsens Bastion etableredes en springgrav, palisader og gymnastiske apparater – datidens feltbane. 

7. maj 1885
Den tredje Esplanadepavillon åbnes, og tilbyder kaffe og forfriskninger.

(N.L. Mariboes billedarkiv, Bymuseet)

4. maj 1941
Kirken, som de tyske besættelsestropper havde lukket ved besættelsen 9. april 1940, blev atter åbnet for menigheden. Det varede dog kun til oktober 1942, hvor tyskerne lukkede den igen.

Herunder: Kirken 1941. Tyskerne havde bygget garager på begge sider af kirkepladsen.

1. maj 1942
Ca. 200 ældre mænd, boende i Danmark, men tyske statsborgere, måtte stille til session i Kastellet. En enkelt var 60 år, og havde boet i Danmark i 35 år – men åbenbart stadig interessant for Værnemagten som soldateremne. 

7. maj 1945
Første engelske tropper ankom til Kastellet, og indkvarterede sig i Artilleristok og Stjernestok. Det drejede sig om 2nd Squadron af Royal Dragoons (MJ Calvert). De skulle overse nedlæggelsen af den tyske værnemagt på Sjælland, og hjemsendelsen af de tyske soldater.

Ankomsten af fortroppen til Kastellet blev fotograferet, som vist til venstre.

17. maj 1945
Kastelskirken genåbnedes efter befrielsen ved en festgudstjeneste, der blev transmitteret i Danmarks Radio. Kirken havde forinden måttet undergå en meget omfattende rengøring, men var ellers uskadt efter besættelsen. 

5. maj 1960
Afsløring af monumentet ”Vore Faldne” af billedhuggeren Svend Lindhart.

Den forestiller en menig soldat i de allieredes uniform og gevær i de nedhængende arme. Kunstneren tænkte ham skildret umiddelbart efter kampen, da han med bøjet hoved mindedes de faldne kammerater. Monumentet er rejst til minde om de, der faldt 9. april 1940 og 29. august 1943 i Danmark, i den danske brigade og alle de, der faldt som frivillige ude omkring i verden, det være sig i jungler og ørkener i Asien og Afrika som på Europas slagmarker. 

13. maj 1997
Ved en parade i Kastellet overraktes ”Forsvarets Medalje for Tapperhed” for første gang. 7 personer, heraf en posthumt, modtog den fornemme medalje, som ses gengivet herunder.

29. maj 2003
”Peacekeeper-stenen”, monumentet over de udsendte i fredsbevarende missioner, afsløredes foran Materialgård i overværelse af HKH Prins Joachim. Datoen blev valgt, fordi FN har udnævnt denne dato som ”International Peacekeeper’s Day”

7. juni 1661
Den svenske gesandt, Gustav Duvall, skrev i et brev til den svenske konge, at der til København var forskrevet en hollandsk ingeniør ved navn Heinrich Ruse. Duvall vidste det ikke, men Ruse skulle blive det nuværende Kastellets bygmester.

Ruse var blevet kendt som fæstningskonstruktør efter udgivelsen af hans bog ”Versterckte Vesting”, som gav nye svar på befæstningskunstens mange spørgsmål. Det var på baggrund af denne bog, samt hans tidligere arbejder i Tyskland, at kong Frederik d. 3 tilkaldte ham for at bygge Kastellet.

24. juni 1671
Efter kongens befaling blev der udleveret en hel kartove (kort, svær kanon der skød 48 punds kugler) af en vægt på 9370 skålpund til Ostindisk Kompagni. 

Kartove. Tegning af Frederik d. 2’s artillerimester Rudolf Devanter ca. 1585

6. juni 1676
Griffenfeld førtes til skafottet, men blev benådet på selve skafottet til livsvarigt fængsel, lige før hugget faldt. Den dramatiske situation er vist i samtidigt flyveblad her til højre. Det foregik på Kirkepladsen midt mellem Artilleristok og Generalstok, hvor henrettelser ved halshugning normalt skete.

10. juni 1704
Løjtnant Christian Lorentzen Frick dømtes til et halvt års arbejde i skubkarren, for at have modsagt sin major.

7. juni 1710
Ikke færre end 4.853 fordærvede rugbrød (ca.18 ton) måtte graves ned, da man frygtede at alene lugten skulle ødelægge de øvrige varer i magasinerne. Disse var kommet retur fra Kronborg, hvor de formodentlig havde ligget siden før slaget ved Helsingborg, mere end tre måneder før.

9. juni 1718
Den første omtale af en (projekteret) mølle på Kongens Bastion ses i Kastelsregnskaberne:   ”Til fjernelse ("weggeführen") af katten i Kongens Bolværk, hvor der i stedet skal sættes en vindmølle, og til diverse arbejder på volden ved brystværn og batterier samt renholdelse……..kræves 70 mand.”

En ”kat” var en overetage i en bastion, hvor der kunne stå tungt artilleri. En sådan var bygget af Ruse, men var umoderne i 1718. Til venstre ses en åben bastion ”A”, en fuld bastion ”B” som Kongens Bastion i dag, og endelig en fuld bastion med ”Kat” i tegning ”C” som før 1718. Katten skulle nu væk, for at give plads til en mølle – den første i selve Kastellet.

20. juni 1726
John Norcross indsattes i det helt nybyggede statsfængsel bag kirken. Hans 1. flugt skete allerede i september. Han gennemførte en vellykket flugt, men blev fanget igen, og foretog siden flere forsøg. Tidligere var han i øvrigt flygtet fra Bremerholm.

John Norcross, her vist 1754 på stik ”aftegnet i levende live” i bog om ham selv. Han døde i Kastellet 7. december 1758 efter kort tids sygdom.

9. juni 1764
De ”behältnisse” (faste folk), der benyttedes til slavernes bevogtning, skulle fraflytte den øverste etage af nordlige del af arresthuset, idet disse værelser skulle indrettes til lazaret.

Gedde’s opmåling af kirke og arresthus 1754. De omtalte
værelser var rummene 10-11-12 og 13

3. juni 1765
Foruden lazarettet i arresten tildeltes fodfolket 7 værelser i Svanestok 2 og 3, og artilleriet 8 værelser i Stjernestok nr. 1. Lægerne tildeltes kvarterer i Generalstok 3 og 4.

Svanestok opmålt af Gedde 1754.  

24. juni 1780
Ingeniørkorpset opførte et lille grundmuret hus nær møllen til konsumptionsbetjenten, der førte tilsyn med, at mølleren aflagde afgift i forhold til det malede korn. Huset lå nær den sydlige rampe til Kongens Bastion, som alle bøndervogne måtte op ad, og huset fik tilmed en ovn til kolde dage – en sjælden luksus i 1780.

konsumptionsbetjentens hus (indtegnet med blåt)  

7. juni 1781
Kammerherre Magnus Beringskjold blev, efter en dramatisk arrestation, fængslet i Kastellet for landsforræderi. Han var en af hovedpersonerne i sammensværgelsen mod Struensee, men faldt nu selv. Han sad i Kastellet til august 1785, hvor han blev ført til Bergenshus Fæstning, hvor han sad i yderligere 11 år. I den celle, hvor han sad i Kastellet, blev der senere indrettet varmeanlæg til kirken. 

 

Magnus Beringskjold i portræt. Karrikaturen til højre viser, at allerede samtiden anså ham for sindssyg.

27. juni 1789
Kastellets uærlige slaver skulle nedtage galgen på Toldbodvej og igen opsætte den et sted, som Ingeniørkorpset bestemte. Den slags var ”uærligt arbejde”, derfor slavearbejde. Hvis man undtagelsesvis var nødt til at lade sådant arbejde foretage af tømrere af lavet, så mødte samtlige lavsmedlemmer op, for i fællesskab at udføre arbejdet, således at ingen skulle kunne se ned på de, der havde måttet udføre et sådant ”uærligt” arbejde.   

8. juni 1795
Der nedsattes en ekstraordinær politiret i Kastellet på grund af stærkt øget kriminalitet efter den store brand i København. Nu skulle forbryderne arresteres, afhøres og dømmes med det samme.

Kort over de brændte dele af København (markeret med mørk farve). De mange brændte boliger fristede lyssky eksistenser.

19. juni 1801
To officerer, der i fejhed havde forladt deres poster under slaget på Reden, dømtes til arkebusering, dvs. skydning bagfra. Den ene søgte om udsættelse, og om at ”blive skudt for ansigtet”. Det første blev tilstået ham, men det andet nægtet. De benådedes dog begge med livsvarigt fængsel i jern på Munkholm. Begge endte med at blive frigivet og landsforviste. Selv om de sad fængslet i Kastellet, skulle selve henrettelsen ikke være foregået i Kastellet, hvor sådant normalt skete i Prinsens Bastion, men på Øster Fælled. De var faktisk allerede undervejs til henrettelsen, da benådningen ankom.

Juni 1808
De sidste udlændinge blev hvervet til dansk tjeneste. Herefter skulle kun kongens egne undersåtter tjene i hær og flåde. Tysk forblev dog et vigtigt militært sprog, da mange soldater kom fra Holsten, foruden at de fleste officerer stadig havde tysk som modersmål.

14. juni 1811
To slaver undveg fra deres arbejde i Esplanaden. Det viste sig, at en gevaldiger var gået med fem slaver ind i husarkasernens marketenderi, og havde ladet sig beskænke - mens de to absenterede sig.  

 

25.juni 1817
Fangerne i Tugt- Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn (i alt 495) gjorde oprør, hvorunder bygningen blev stukket i brand, da man havde måttet beskyde oprørene med artilleri. Efter nedkæmpelsen måtte nødfængsler findes, og således indrettedes krudttårnene i Kastellet som fængsel for de værste af disse forbrydere. Denne anvendelse som ”midlertidigt” fængsel skulle komme til at vare 30 år, til 29. december 1847.

Tugt- Rasp og Forbedringshuset som det så ud før oprøret.  

24. juni 1826
Dr. Phil. Jakob J. Dampe førtes fra Kastellet efter 5 års fængsling, og bragtes til Christiansø. Herunder ses dels statsfængslet på Christiansø, dels Dampes celle dér.  

13. juni 1830
Der anbragtes klokkestrenge i arresterne i Norgesportens to tårne, der dog kun måtte benyttes, hvis arrestanterne skulle på latrinet om aftenen eller natten. De førtes til klokker i vagten. Billedet viser det nordlige tårn, der særligt var beregnet for menige, mens underofficerer sad i det sydlige, der var lysere og behageligere.

21. juni 1841
By- og Herredsfoged i Holstebro, kanceliråd Johan Frederik Wilhelm Jessen (64 år) sættes i statsfængslet for kassemangel som Overformynder og Skifteforvalter. Han afgik ved døden i arresten 1. januar 1856.

24. juni 1853
Kastellets fik sin første kolerapatient under den store epidemi, en underjæger der vågnede sund og rask om morgenen, blev syg kl. 7.30 og indlagt på Garnisonshospitalet, hvor han døde den samme dag kl. 13.30.  

2. juni 1854
Der afsagdes dom i ”Landsover- samt Hof og Stadsretten” der gav KBH Brandforsikring ret i, at de ikke skulle forsikre kastelsmøllen, (den nuværende mølle) idet denne ikke lå INDENFOR byens volde. Sagen beviser, at Kastellet ER noget helt særligt.

Møllen fotograferet før dens nedlæggelse som aktiv mølle 1808

5.juni 1857
Kirken lukkedes ½ år, idet den skulle gennemgå en større restaurering. Herved lukkedes og blændedes den store centraldør ud mod kirkepladsen, og genåbnedes først igen 2004, desuden fjernedes de to pulpiturer. Orglet viste sig så ringe, at det ikke kunne repareres, men måtte udskiftes.

Kirken som den så ud efter denne restaurering, hvor der også opsattes en korvæg, der tog lyset fra sydlige vinduer.

 

Planen for ombygningen, som arkitekten tænkte sig den. Korbuen og de små præsteværelser i siderne tog alt lyset fra de sydvendte vinduer, hvad der gjorde kirken meget mørk indtil restaureringen i 2004 atter fjernede denne. Døbefonten flyttedes ned foran den blændede dør ud mod Kirkepladsen.

20. juni 1865
Stillingen som kaptajnvagtmester (eller vagtmesterløjtnant afhængigt af den oprindelige grad på den pågældende) bortfaldt ”indtil videre” og forretningerne overtoges af Kasernekommandanten.  

7. juni 1867
Konditor Meyers enke fik tilladelse til at opføre en ny esplanadepavillon (den anden esplanadepavillon). Den kom til at ligge der, hvor nu den engelske kirke ligger, og blev derfor nedrevet da kirken skulle bygges 1885. Den erstattedes af den tredje esplanadepavillon, se 7. maj 1885.  

2. esplanadepavillon  

2. juni 1885
Sprøjtehuset nord for Fortunstok blev nedrevet for at give plads til den Ny Kaserne. Et nyt sprøjtehus (det stadig eksisterende) opførtes bag Materialgården.

Nuværende sprøjtehus’ placering. Det vides ikke præcis, hvornår det er bygget, men det må være sket i forbindelse med det andet sprøjtehus’ nedrivning.

15. juni 1885
Opførelsen af Ny Kaserne påbegyndtes. Den placeredes lige nord for Fortunstok, hvor dens uheldige arkitektur bestemt ikke pyntede i Kastellet. Den blev derfor nedrevet i 1993. Her fotograferet fra Prinsessens Bastion, hvor monumentet for faldne i international indsats ligger i dag.  

19. juni 1885
Grundstenen til den engelske kirke nedlægges i overværelse af prinsesse Alexandra af Wales og medlemmer af den danske kongelige familie. Ceremonien vist i samtidigt stik.

Grundstensnedlæggelsen 1885. 

Som kirken fremtræder i dag.  

30. juni 1885
Depotbygningen stod nu færdig, og toges i brug. Den var, som navnet siger, beregnet til oplægning af materiel, men skulle også komme til at tjene som både skole- og indkvareringsbygning. Også denne blev – sammen med Ny Kaserne – nedrevet 1993.  

17. juni 1895
Artilleriets eksercerbatteri i Nordre Magasins nordlige ende blev rømmet, og lokalet indrettedes til salonskydebane for fodfolket.

1. juni 1911
Den svenske kirke, Gustafskirken, indviedes af Lunds biskop, Gottfried Billing, i overværelse af både det svenske og det danske kongepar. Byggeriet var startet 1908. Kirken ses her til højre. Da alle danskere blev forviste fra Kastellet af tyskerne 1942, ramte det også kirkegængerne, der nu ikke længere kunne benytte Kastelskirken. I stedet lagde Gustafkirken husrum til den fordrevne menighed krigen igennem.

7. juni 1945
Den tyske øverstbefalende i Danmark, general Lindemann, arresteres i Silkeborg og føres som fange til Kastellet, hvor han anbragtes i Hovedvagtens arrest samme aften.

General Lindemann stod for en hård kurs mod undertvungne befolkninger, og blev derfor arresteret og tiltalt for krigsforbrydelser. Han sad fængslet i Gl. Hovedvagt som engelsk krigsfange, ikke dansk.

1.juni 1946
Intendanturkorpsets Skole returnerer til Kastellet. Ny Kaserne indrettes som skole, mens Depotbygning bliver belægningsområde.  

Opholdsstue i Ny Kaserne, foto ca. 1960

12. juni 1946
De engelske militærmyndigheder rømmede Hovedvagtens arrest for tyske fanger. De danske landssvigere, der også havde siddet der, var enten dømte og henrettede, eller overført til andet fængsel. Arresten kunne derfor igen fungere som dansk militærfængsel, og den gamle arrest bag kirken kunne (endnu engang) nedlægges som militærfængsel. Det var den ellers blevet allerede 1939, men eftersom tyskerne havde sat den i stand, og havde anvendt de gamle celler under besættelsen, og hovedvagtens celler var fulde af tyske koryfæer og danske landssvigere, så tog man de gamle celler i brug som dansk militærfængsel igen, indtil Hovedvagtens arrest atter blev anvendelig hertil.  

Arresten, som den tog sig ud ved sin anden, og endelige nedlæggelse som militærfængsel.

11. juli 1661
Heinrich Ruse aflagde ed som generalkvartermester, overinspektør for samtlige fæstninger og oberst for et infanteriregiment

26. juli 1661
Heinrich Ruse skrev kontrakt på at opføre Kastellet i 3 år fra forår 1662 at regne, og derpå indestå i 1 år for volde og grave, og 2 år for Langelinie. Herfor skulle han modtage 110.000 Rigsdaler i 6 halvårlige terminer.

Heinrich Ruse, Kastellets bygmester

21. juli 1664
Peter Chambers, svensk agent i København, skrev til C.G. Wrangel om nogle undvegne soldater:

"...de kan ikke udholde den gruelige møje, de lider på det citadel, hverken søgn eller helligdage forskånes de,  ja i regnvejr og storm. Der falder mange ned fra de høje stilladser, så at de slår arme og ben sønder, men det hjælper ikke….”  

Også andre kilder beretter, at Ruse var en hård arbejdsgiver.

18. juli 1669
Hovedvagten måtte forstærkes med 16 roder i anledning af et større bryllup i byen, hvor et stort opbud af adelen var til stede. Det fremgik ikke af journalerne, hvorvidt disse adelige skulle beskyttes, eller bevogtes, af de ekstra soldater.

13. juli 1671
Soldaterkirkegården indviedes. Her begravedes fremover alle døde soldater fra Kastellet.

Kort over Kastellets glacis 1738 med bl.a. soldaterkirkegården indtegnet

12. juli 1673
I regnskabet tog man 4000 mursten til indtægt fra en forfalden bageovn, der var nedbrudt. 

22. juli 1674
Til brug for 500 kvadratfavne stenbro omkring tøjhuset, stokhuset og bageri- og bryghuset måtte der anskaffes 1200 læs sand á 8 skilling pr. læs. En kvadratfavn har skiftet værdi i forhold til moderne mål flere gange, men i 1674 var det ca. 3,57 m2. Der skulle altså lægges lidt mindre end 1800 m2 brosten. 

31. juli 1674
Kleinsmed Christen Madsen fik udbetalt 7 Rigsdaler, 3 Mark for tre store taskelåse (hængelåse) til krudttårnet. Der var tale om det helt nybyggede (første) krudttårn i Grevens Bastion.

Det første krudttårn i Grevens Bastion aftegnet af Gedde. Tårnet var ikke heldigt, da det var meget plaget af fugt, hvorfor det blev nedrevet igen efter 68 års funktion i 1741.

28. juli 1697
En bonde, Jens Hansen af Valby, idømtes fire måneders strafarbejde lænket til hjulbøren, for at have bestyrket en soldat i at undvige fra tjenesten. Man kunne blive lige så hårdt straffet, hvis det kunne bevises at man havde undladt at melde et rømningsforsøg, man havde viden om.

20. og 21. juli 1700
København bombarderedes fra søsiden af en engelsk/hollandsk flåde, for at standse et dansk angreb på Gottorp, som var en overtrædelse af et forlig, garanteret netop af England og Holland. Nedenfor ses et samtidigt (vel optimistisk) stik af begivenheden.

Kastellets kanoner kunne ikke skyde, da danske skibe lå i vejen, og afstanden var for lang. Skaden var dog ikke stor, for den allierede flåde lagde sig forsigtigvis så langt ude, at det danske skyts ikke kunne række – og deres eget dermed heller ikke nå København. Bombardementet var nærmest en demonstration. Ingen kom derfor til skade, men affæren medførte, at Danmark holdt sig ude af Den store Nordiske Krig, selv om vi indtrådte senere. 

9. juli 1703
Grundstenen blev nedlagt til den nuværende Kastelskirke. Byggeriet gik hurtigt, da den kunne indvies allerede 26. oktober året efter. Dette skyldtes, at man ikke behøvede at lægge fundamenter, idet man benyttede de fundamenter, der allerede var lagt til brug for det aldrig byggede slot i Kastellet.

Fundamenterne til det aldrig byggede slot i Kastellet – kirkens placering herpå vist med blåt. Øvrige fundamenter ligger stadig under kirkepladsen, og arrestbygningen blev først tilføjet senere.

18. juli 1710
31 metalstykker (bronzekanoner) afleveredes for at blive omstøbte til mere moderne modeller. Samtidig modtog man 8 nye metalstykker, og fra feltartilleriet endvidere 5 stykker á 24 pund samt 7 stykker á 12 pund.

17. juli 1716
Festsalut for den russiske Zar, Peter den Store, da han gik i land ved Toldboden. 6 dage senere tilsvarende for kejserinde Katharinas ankomst. Det var under dette besøg, at zaren red til tops i Rundetårn, mens zarina Katharina kørtes i hestevogn til toppen.

4. juli 1722
Kontrakt blev skrevet med to malermestre om maling af den ny bro foran Norgesport: Optræksbro, klappen og homeyporten skulle males tre gange med rødt, og på behørige steder med hvidt, og alt jernværk med sort. I alt herfor: 30 Rigsdaler.

Købke: ”Parti udenfor den nordre port i Kastellet” 1834.
Her ses både bro og homeyport i baggrunden.

17. juli 1730
Et kommando mødte op med en militær fange, der skulle sidde i Kastellet, men da han kun var iført undertøj (fordi hans uniform skulle anvendes til hans erstatningsmand), sendte kommandanten ham resolut retur. Dette gav anledning til meget skriveri myndighederne imellem, idet det afsendende regiment mente, at eftersom man behøvede mandens uniform til efterfølgeren, skulle Kastellet modtage manden, der dog var iført undermundering, og Kastellets kommandant ville ikke have halvnøgne fanger siddende. Sagen endte med, at kongens kasse ville dække beklædning til manden. 

7. juli 1788
Rigets Flag overførtes fra Kastellet (Prinsessens Bastion) til Nyholm, hvor det stadig vajer over batteriet Sixtus. Den 30 alen (18 meter) høje flagstang blev herefter nedtaget i Prinsessens Bastion.

Danmarks Riges flag, der skal saluteres af alle fremmede krigsskibe, vajer i dag fra Sixtus. Før 1788 fra Prinsessens Bastion i Kastellet.

13. juli 1789
Den militære hilsen med honnør til huen indførtes i hæren. Den ny hilsen blev indøvet, også i Kastellet. Førhen hilstes ved at tage hatten af, men dette var ikke praktisk med høje grenadérhuer, eller hovedtøj med hagerem.

Tegningen fra Martinus Rørbye’s skitsebog (Statens Museum for Kunst) viser en af vagterne for ”Krudttårnsslaverne” gøre honnør. Tegnet ca.1832.

1. juli 1792
Generalhvervekommissionen blev nedlagt atter en gang, da alle regimenter var fuldt forsynede med rekrutter, og de selv mente at kunne klare hvervningen. Kommissionen måtte imidlertid genoprettes endnu en gang i september 1795. 

20. juli 1808
kl. 18.45 førtes generalerne Peymann, Bielefeldt og Gedde ind i Kastellet som fanger, Peymann sattes i Kommandantboligen, de to andre i et officerskvarter. De tiltaltes for at have overgivet København efter bombardementet 1807, og dømtes til døden, men benådedes siden i stilhed. Da den 72-årige Peymann var alderssvækket, gav kronprinsen ordre til, at han på forhånd skulle vide dommen, og også at den ikke ville blive eksekveret.

Eckersbergs stik viser Peymann tage afsked med sin næstkomman-derende, Sten A. Bille, der var den faktiske leder af flådeaktionerne i 1807. Bille nægtede at underskrive kapitulationen, og undgik derved krigsretten.

29. juli 1811
En svensk kornet, Balthazar Vilhelm Schmeerfeldt, fængsledes efter et supponeret attentat på kong Frederik Vl i slotsporten på Amalienborg. Han dømtes til døden, men benådedes med livsvarigt fængsel. Han sad 23 år i arrest nr. 3, hvor han i 1834 afgik ved døden som sindssyg krøbling.

Schmeerfeldt havde forelsket sig i prinsesse Juliane Sophie, som ses her, og ville tvinge kongen til at lade ham træffe hende, ved at true kong Frederik med en (uladt) pistol.

30. juli 1813
Parolebefaling bestemte, at de til fæstningsarbejde dømte forbrydere kun måtte anvendes til offentligt arbejde, men aldrig til arbejde for private. Den militære brødfabrik (der var privat drevet) var en undtagelse, men den lå dog også i Kastellet. Fæstningsslaverne blev altid anvendt til det mest uhumske og farlige arbejde. De inddeltes i ærlige og uærlige slaver, alt efter hvorvidt de havde mistet deres ære ved at blive offentligt pisket eller brændemærket (straf for tyveri). De uærlige kunne normalt ikke benådes, og fik den værste behandling, og det hårdeste arbejde. Bageriet fik derfor kun ærlige slaver som arbejdskraft, da dette arbejde var mindre strengt, og de fik tildelt ekstra brød. 1834 var der 1.126 slaver bare i København, så det var en hyppig straf at blive idømt strafarbejde – og staten fik jo billig arbejdskraft på den måde.

Skitse af Eckersberg (ca. 1808) viser slaverne under arbejdet i bageriet

24. juli 1830
Arresterne i Norgesportens tårne indrettedes, den nordlige, mørkeste, for menige, den sydlige for underofficerer. Anvendelsen af disse bortfaldt efter 1887, hvor der blev indrettet en lille lejlighed i det sydlige tårn. Ved denne lejlighed blev vinduerne gjort større i dette tårn, som de er i dag.

9. juli 1853
Da Kastellet overalt uden for gaderne var fuldstændig opfyldt med haver, beordrede Ingeniørkorpset disse nedlagt. Grunden var den herskende koleraepidemi, som man mente skyldtes ”dårlig luft”, men ordren medførte stærk aktiv og passiv modstand fra beboerne, der kæmpede for deres haver.

Kort over nordlige Kastellet 1853. Alle de indhegnede (ikke-skraverede) områder markerer haver og jordstykker, og de mørke, skraverede, bygninger.

14. juli 1854
Det endnu eksisterende marketenderi åbnedes i Nordre Magasin. I mange år havde Kastellet haft først 4 marketenderier (i Stjerne- Elefant- Fortun- og Svanestok), senere kun 2 (Elefant- og Fortunstok), der nu blev nedlagte til fordel for det ny i Ndr. Magasin. Da dette marketenderi blev indrettet, forsvandt de sidste bageovne fra Nordre Magasin.

Man kan stadig i Kastellets cafeteria, eller marketenderi,
se hvor de gamle bageovne stod i sin tid.

1.juli 1856
Kastellets kommandantskab ophævedes, og Kastellet underlages Københavns Kommandant. Samtidig ophævedes den ordning, at de to garnisoner besatte hver deres vagter, idet regimenterne nu skulle skiftes til at afgive vagt til hele byen.

17. juli 1865
To gamle stillinger, voldmester og voldmand, bortfaldt.

3. juli 1874
Uret over Kongeporten anbragtes. Det er det berømte ”hovedvagtsur” fra den nedrevne hovedvagt på Kgs. Nytorv, der i dag viser tiden i Kastellet. Skulle man prale med sit urs nøjagtighed før 1874, sagde man ”Det er stillet efter Hovedvagten” – så vidste man, det gik præcist.

Ved anbringelsen måtte den midterste luge mures til og
hele rummet bagved anvendes til værk og klokkespil.

6. juli 1874
På 25-årsdagen for slaget ved Fredericia blev der kl. 10 afgivet mindesalut, og kl. 12 festsalut fra volden.

Salutbatteri i Grevens Bastion 1894, lige før
det forsvandt som de sidste originale kanoner.

25. juli 1875
25-årsdagen for slaget ved Isted fejredes på samme måde som for Fredericiaslaget.

12. juli 1905
(til 17. september s.å) Kirken lukkedes for at undergå endnu en større reparation, hvorunder bl.a. lydhullerne i tårnet til klokken gjordes større, og på forsiden mod kirkepladsen forsynedes kirken med sentensen ”Jeg er vejen og sandheden og livet” i forgyldte jernbogstaver. Denne sentens fjernedes igen ved den store restaurering 1984-1987.

Kirken (foto 1960) som den fremtrådte 1905-1984.

6. juli 1920
(Fredericiadagen) Afsløring af mindesmærket på Møens Kontregarde for de faldne frivillige fra vore broderlande. Monumentet er udført af billedhugger Anders Bundgaard og ses her ved indvielsen 1920.

Og her ses det, som det fremtræder i dag.

17. juli 1941
Som et led i tyske bestræbelser på at modvirke den engelske ”V for Victory” kampagne, opsattes et stort ”V” på en pæl foran kommandantboligen, andre foran porten, og store skilte der forkyndte ”Victoria! Sieg an allen Fronten” Den tyske kampagne virkede ikke, og både skilte og V fjernedes atter i stilhed 27. januar 1942.

Tysk propagandaplakat for den fejlslagne kontra-propaganda.
Også f.eks. poststempler havde denne tekst.

30. juli 1942
To danske damer blev viet til to tyske officerer i Kastellet. Ceremonien foregik ikke i kirken, men i Krigsrettens lokale i Ndr. Magasin (den tidl. danske officersmesse) og foretoges af en tysk feltpræst i overværelse af dommeren. 

29. juli 1943
En amerikansk bombemaskine (Boeing B 17) nødlandede ved Avedøre.  Mandskabet tilbragte den følgende nat som krigsfanger i Kastellet (i Hovedvagtens arrester).

Maskinen blev senere repareret af tyskerne på flyvepladsen ved Avedøre og fløjet med tyske mærker.

Den amerikanske bombemaskine, som den lå ved Avedøre.

2. juli 2011
Voldsomt skybrud forårsagede store skader i Kastellet. Hovedgaden stod under 40 cm vand, og der skete store skader på voldene. Desuden skete der store vandskader på gulve m.v. i flere bygninger.

          

Nej, ikke Venedig, men hovedgaden i Kastellet
under det store skybrud. Skade på Kongens Bastion.

12.august 1658
Allerede før det nuværende Kastellet lå på sin plads var der en forgænger, anlagt af kong Christian lV og kaldet Sct. Annæ Skanse. Efter Frederik lll’s tronbestigelse og nogle ombygninger benævntes denne Friederichs Castell. Fra denne skanse blev det allerførste skud fra dansk side afgivet mod den belejrende, svenske hær på denne dato. 

13. august 1658
Adelsmænd med gårde i København opfordres til af hver gård at ”forskaffe på tre dages tid en karl eller qvindes person med en spade til at arbejde på voldene, hvoraf de to tredjedele skal i morgen tidlig ved 6 slet være ved Friederichs Castell til stede”. 

31. august 1663
3. kontrakt angående opførelsen af Kastellet sluttedes med Ruse omfattende opførelsen af 7 vagthuse og 34 skilderhuse samt brolægning af hovedgaden. 

22. august 1665
Det ny skyts på kastelsvoldene fik sin ilddåb, idet der herfra gaves salut i anledning af den franske ambassadør Hugo Terlons afrejse. I den forbindelse nævnes det udtrykkeligt, at salutten fra Kastellets volde, var første gang der blev skudt med Kastellets egne kanoner. 

25. august 1688
En skolemester bor i Kastellet. Der døbtes gennemsnitlig 24 børn om året, de fleste angivet som værende ”uægte”. 

5. august 1707
Kastelskirkens første organist, Mathias Meyer, afgår ved døden efter blot to års virke. 

31. august 1711

Pesten hærger. Af fire infanterikompagnier i Kastellet var allerede 70 døde og 81 syge. Af 30 mand i artillerikompagniet var 22 døde. 

15. august 1723
Under gudstjenesten kom to slaver i klammeri med hinanden og blev ført ud, men her stak den ene den anden ihjel med en kniv. Morderen blev dødsdømt. Sagen havde den lille detalje, at kommandanten ønskede et forhør øjeblikkeligt, men ingen af officererne var til stede. Dette gav anledning til en bestemmelse om, at mindst én officer fra hvert kompagni altid skulle være til stede i Kastellet. 

25. august 1765
Der bevilliges 6 Rdl årligt til en orgelbyggers vedligehold af kirkens orgel. Dette havde i 1756 afløst kirkens første ”positiv” fra 1705. 

23. august 1771
Bestemmelsen om toldbrænde ophæves. Førhen skulle der af hver favn brænde aflægges to stykker brænde i afgift. Brændet skulle afleveres ved en lille bro ved Toldboden, hvor der var den såkaldte ”Brændehusvagt” og et skur til oplagring af toldbrændet. 

5. august 1794
I forbindelse med den store tømrerstrejke – den første sådanne herhjemme – gav kronprins Frederik (den senere Fr. Vl) ordre til, at de strejkende skulle fængsles. 

Om eftermiddagen rykkede et kommando på 200 mand soldater op foran tømrerkroen i Adelgade som vist til højre i samtidigt stik, og arresterede de derværende 202 strejkende tømrersvende, og førte dem ud i Kastellet, hvor de blev anbragte på kornlofterne i Søndre Magasin. Efter det første forhør lovede 78 atter at gå i arbejde, og blev straks løsladte. Næste dag faldt der dom over resten: En skulle arbejde i jern i 6 måneder, og 122 i 4 måneder, én frikendtes helt. Kronprinsen formildede dommen til landsforvisning (de fleste var tyske) og alle blev sendt af sted med 3 kanonbåde, ekskorteret af orlovsbriggen ”Lougen”.

Det viste sig dog, at mestrene ikke kunne undvære dem, og allerede den 20. august var alle tilbage i laugskroen igen.

1807
August måneds mærkedage er især prægede af begivenhederne 1807, hvor København blev belejret af en stærk engelsk hær, der ved historiens første terrorbombardement med bl.a. de nyudviklede Congreveske raketter, tvang byen til overgivelse. Herefter bortførte englænderne hele den danske flåde. De vigtigste krigsbegivenheder under belejring og bombardement skete om, og fra Kastellet. 

11. august 1807
Volden og udenværkerne sattes i fuld forsvarsstand, da den engelske flåde var på vej. 

14. august 1807
Volden og Langelinie spærres for al civil færdsel. En engelsk spion indsættes i Kastellet. Angiveligt var han blevet landsat ved Helsingør for at skulle stikke byen og Kronborg i brand. 

16. august 1807
Et rekognosceringskommando under kommando af oberstløjtnant von Bassewitz udsendes gennem Norgesporten. Samme dag landsatte englænderne 16.000 mand ved Vedbæk, som straks rykkede frem mod København i tre kolonner: Vestre fløj ad Strandvejen til Charlottenlund, midten gennem Dyrehaven til Jægersborg og højre fløj gennem Nærum til Lyngby. Samme dag landsattes 10.000 mand syd for Køge. Styrken kom op på i alt 36.000 mand. Den engelske flåde bestod af 19 linjeskibe til støtte for hæren. Den danske styrke var kun ca. 13.000 mand, der tilmed mest var ringe uddannede bønderkarle og militssoldater, da hæren stod i Holsten. 

17. august 1807
Denne mandag var særdeles begivenhedsrig. Alle byens porte med undtagelse af Norgesporten i Kastellet holdtes lukkede. Englænderne fortsatte fremrykningen til en linje Tuborg-Emdrup-Frederiksberg-Kalvebod Strand. Der foretoges et udfald fra Norgesporten og Østerport under major Holstein. Fjendens forposter kastedes tilbage til linjen Store- og Lille Vibenshus.

Kastellet beskydes, bl.a. falder en bombe i kommandantens have.

Mellem 11.00 og 12.00 er der kampe om Classens Have. Fra Kastelsvolden skydes med glødende kugler for at sætte ild på bygningerne i Classens Have.

Livjægerkorpsets 1. Kompagni rykker ud fra Kastellet for at besætte Gl. Kalkbrænderi og Trianglen.  

En livjæger, tegnet 1810.

Dagen ender med at fjenden står i en linje Svanemøllen-Ll.- og St. Vibenshus-Falkonergården-Frederik.  

18. august 1807
Fjenden anlægger et batteri ved Svanemøllen, hvorfra Kastellet kan beskydes. 

Kl. 4.00 om morgenen modtages en engelsk officer med en trompeter ved forposterne og føres med bind for øjnene gennem Norgesporten og føres til kommandanten i Kastellet, hvor han afleverer nogle pas.

19.august 1807
En rekrutbataljon (413 mand) underbringes i Kastellet. Alle træer, der hindrer frit udsyn omhugges. 

20. august 1807
Kastellets kanoner beskyder fjendtlige kanonbrigger, der ligger i Kalkbrænderibugten. Kastellet er bestykket med i alt 113 stykker skyts, foruden et mobilt feltbatteri, der også ligger i Kastellet. Samme dag fortages udfald (der mislykkes) gennem Østerport, men dette berører ikke Kastellet. 

21. august 1807
Englænderne landsætter yderligere 10.000 mand nord for Køge. Kastellet beskydes fra Svanemøllebugten. 

23. august 1807
Kastellet beskydes og en engelsk bombe falder i generalens have, en anden falder midt på Kirkepladsen foran kirken og springer dér. Selv om flere hundrede soldater lå her og spiste deres frokost, så kom ingen mirakuløst til skade. 

Søforsvaret angriber engelske skibe i Kalkbrænderibugten
søndag den 23. august 1807.

25. august 1807
Et piket (vagt) mellem Sortedamssøen og stranden angribes, og til støtte rykker et detachement af Marineregimentet ud fra Kastellet, men må trække sig tilbage med tabet af 1/5 af styrken. Fjenden rykkede frem til Trianglen, hvor de indtager en skanse under anlæg. I løbet af natten vendes denne om og forsynes med skyts, som kan beskyde Østerbrogade på langs. 

26. august 1807
Udfald gennem Norgesport for at tilbageerobre Classens Have. Efter en hård kamp må vore tropper trække sig tilbage til Kastellet, dækket af ild fra voldene. 

27. august 1807
Classens Have beskydes fra Kastellet. 

31. august 1807
Kl. 04.00 udfald gennem Norgesport og Østerport. Det udføres af 2.500 mand og 8 feltkanoner samt 100 tømmermænd fra Holmen. 

De fjendtlige stillinger og skanser ødelægges, bygningerne i Classens Have afbrændtes, og træerne blev fældet. Da fjenden trak store troppemasser sammen trak de danske tropper sig tilbage i god orden, men med et tab af 102 døde og sårede.

General Peyman deltog personligt i kampen, men såredes i venstre ben af en geværkugle. Han lod sig køre op på Kastelsvolden for herfra at følge kampen. Kl. 7.00 var tropperne tilbage, men skydningen fra voldene og Langelinie ophørte ikke før hen ved klokken 13.

General Ernst Peymann
1737-1823
Københavns kommandant
under den engelske belejring.

August så dog også bemærkelsesværdige ting i årene efter 1807. Året efter, 1808 fik Danmark hjælp af Napoleon i form af et spansk troppekontingent, mest kendt for at have nedbrændt Koldinghus, men som også lå i f.eks. Roskilde. Disse allierede sås også i Kastellet.

9. august 1808
Af de allierede soldater, sendt af Napoleon blev 30 spanske soldater, der havde deltaget i mordet på en upopulær fransk officer, indsat i statsfængslet i Kastellet. Her sad de til 3. september 1808. I denne tid fik de til underhold dagligt 3 Skilling til brød frem for brød in natura (de kunne ikke spise rugbrød) og derudover 12 Sk. kontant. 

1. august 1859
Der blev indlagt kommunevand i Kastellet, der nu fik godt og sundt drikkevand. 

27. august 1872
Efter at såvel slaver som statsfanger var væk, var arresten bag kirken nu ombygget til rent militærfængsel, der stod klart fra denne dag.

26. august 1874
Første vagthold tager den ny hovedvagt ved Kongeporten i besiddelse. Arresterne er endnu ikke klare. 

14. august 1883
En ustyrligt fuld korporal afleveres af politiet til kasernevagten, der anbringer ham i det nordlige tårn over Norgesport, men han bryder kamingitteret op, klatrer op gennem skorstenen og stikker af ved at kaste sig i voldgraven, hvorfra han dog fiskes op i uskadt stand. 

14.august 1941
Skilderhusene ved Konge- og Norgesport udskiftes med skilderhuse af tysk model – 16 måneder efter tyskernes oprindelige plan. De bliver stående længe efter befrielsen, men kalkes hvide, indtil de igen kan erstattes af danske, røde skilderhuse. 

5. august 1946
De sidste tyskere (af det såkaldte ”Dienstgruppe Dänemark) er nu så få, at de kan samles i Elefantstok, og får rådighed over ½ vaskehus. Da der bliver endnu færre, indkvarteres de i Materialgård.

30. august 1999
Afslutningen på det store reetableringsarbejde af Kastellet. Atter er der vand hele vejen rundt om Kastellet, der nu fremtræder som den fineste renesancefæstning i Europa.

7. september 1688
General Schack beder kongen om at nogle livsfanger i jern i Kastellet dog måtte mere end blot 1½ pund brød og vand daglig, og om de må få brændsel om vinteren. (vand og brød betød dengang KUN vand og brød og intet andet) 

17. september 1701
Ordre vedrørende salut, så snart dronningen føder en prins: først fra tøjhuset 9 skud, så fra Københavns volde 9 skud, derefter fra Kastellet 9 skud, fra flådens batterier 9 og endelig fra Christianshavn lige så mange, hvorefter det hele skal gentages 3 gange efter hinanden. Artilleristerne måtte altså sidde parat ved skytset døgnet rundt, indtil det behagede hendes majestæt at nedkomme. Men hvis det blev en prinsesse, da skulle kun Tøjhuset, Københavns volde og Christianshavns volde skyde. I alt 135 skud for en prins, og 81 for en prinsesse. 

29. september 1726
(natten til 30. september) Norcross begik sin første flugt fra Kastellet. Med et spidset kødben og en halv saks fik han mørtelen ud mellem murstenene, og gennembrød først cellemuren, dernæst ydermuren i gavlen. 

15. september 1753
Hele fire arrester i arresthuset var belagte med sindssyge officerer. Kommandanten lod forespørge, om dette skulle fortsætte, da cellerne var nødvendige til andre fanger, men kongen resolverer bekræftende – en ejendommelig anvendelse af fængslet. 

19. september 1765
Regimentsfeltskær Lorents Andersen ansættes som den første læge nogensinde for slaver og fanger i Kastellet. Honoraret var 100 Rdl. årligt.

19. september 1781
Sekondløjtnant Iver Rosenkrantz von Vind indsattes i Kastellet ”formeldelst begangne udsvævelser” indtil ”hans familie får lejlighed til at sende ham bort til et sted i verden, hvor han ej kan forvolde den vanære”. Dette synes at være sket 12. februar 1783, idet han da sattes på fri fod.

24. september 1784
I Prinsessens Bastion rejstes en flagstang, hvorpå ”Rigets Flag” kunne vaje, som skulle saluteres af alle fremmede orlogsskibe.  

17. september 1797
Af en sag vedr. fangen Michael Brabrand fremgik det, at han havde hele to arrester at skifte mellem, for at den ene kunne blive grundigt udluftet – hvad der sikkert har været nødvendigt, da han havde hele tre hunde hos sig i cellen. 

Han var ret kendt i samtiden, og ses herpå samtidigt stik. 

 

13. september 1801
Premierløjtnant Carl Valdemar Danneskjold-Løvendal sættes tre måneder i arrest fordi han lod nogle hemmelige dokumenter blive stjålet undervejs til Sct. Petersborg. 

1807
Også september blev i Kastellets historie i høj grad præget af begivenhederne i 1807. Dette år vil derfor fylde meget i gennemgangen af denne måneds begivenheder i Kastellet. 

1. september 1807 (tirsdag)
Englænderne opfordrer flere gange general Peymann til at overgive staden og udlevere flåden. Opfordringerne besvares hver gang benægtende.

2. september 1807
Endnu en overgivelsesopfordring afslås, og kl. ca. 19.30 begynder englænderne et bombardement af byen. Den første bombe falder på Kongens Nytorv nær Hovedvagten, hvor musikken netop spillede. Bombardementet varede hele natten som vist på nedenstående samtidige billede af Eckersberg ”Natten mellem 2. og 3. september 1807”. 

3. september 1807 (torsdag)
Bombardementet ophører kl. 8.00, men genoptages fra kl. 18.00 og varer, med ganske korte pauser, lige til lørdag den 5. sept.

5. september 1807 kl. 13.00
Store dele af byen var på dette tidspunkt forvandlet til en ruinhob. Efter et afholdt krigsråd blev der indledt forhandlinger med fjenden om overgivelse. 

Disse forhandlinger fandt sted på Østerbrogade ud for Kastelsvejen, der den gang gik ud til Østerbrogade. Som led i kapitulationen krævede englænderne, at de skulle besætte Kastellet i 6 uger, mens de gjorde den danske flåde klar til bortførelse. 

Eckersberg: ”5. September 1807”
 

Eckersberg: ”Gråbrødre Torv efter bombardementet” 

7. september 1807
Den danske styrke marcherer ud af Kastellet via Kongeporten, og kl. 17.00 rykker den engelske general Burrard ind gennem Norgesporten i spidsen for 79. regiment (Cameron Highlanders) og to batterier artilleri.  

Soldat af Cameron Highlanders,

dog tegnet 1815 

Kongeporten lukkedes, vindebroerne trukket op, og englænderne indrettede sig. Slaverne i fængslet var der fortsat, idet man ikke mente at kunne tage disse med, eftersom de anvendtes i bageriet, der jo var en del af det overgivne Kastellet. De blev nærmest betragtet som inventar (eller glemt). Flere af disse lod sig hverve til engelsk krigstjeneste. 

Der opførtes en række palisader mellem Toldbodvej og Esplanaden, som afpatruljeres af Livgarden, Husarerne og Livjægerne, Danske- og Norske Livregiment, alle iførte deres gallauniformer for at imponere englænderne.. 

8. september 1807
Styrken i Kastellet var kun en midlertidig styrke, der straks skulle besætte det strategisk vigtige Kastellet, men dagen efter fik dette sin egentlige besættelsesstyrke, idet en styrke bestående af dels Hanoveranske tropper (King’s German Legion), dels 4th. Regiment Foot, (King’s Own) under kommando af lieutenant colonel Wynch, afløste den midlertidige styrke fra dagen før. 

Soldater af King’s German Legion 1807, 

Hjelmplade fra King’s Own

13. september 1807
Den engelske general Cathcart rykkede selv ind i Kommandantgården med hele sin stab. Han beslaglagde samtlige værelser, også de private.  

Han sendte et høfligt beklagende brev herom til den danske general, og beklagede at han måtte lægge beslag på dennes private bolig.  

Besættelsen af Kastellet skulle ifølge kapitulationen kun vare 6 uger, men blev overskredet med én dag på grund af en storm, der forsinkede udskibningen af tropperne. 

General Cathcart tegnet 1807

15. september 1808
Da mange hvervede soldater i den danske hær var tysktalende, var der altid blevet prædiket på tysk i Kastelskirken, men fra denne dato indskrænkedes det til kun at ske hver 4. søndag, og på dansk de øvrige søndage. 

15. september 1808
To jøder og en jødinde fængsledes for at have gjort sig skyldige i utilbørlig handel med landets fjender under den engelske besættelse. De blev atter løsladt 29. september. 

12. september 1809
En tambour, Ferdinant Krojent, af Danske Livregiment, der på ”morderisk måde” havde overfaldet sin kompagnichef, og derfor dømt til døden, blev denne dag skudt i Prinsens Bastion. Henrettelser ved skydning blev som oftest foretaget i denne bastion, og kunne ske på to måder: Forfra, som var mest ærefuldt, og bagfra (Arkebusering) som ansås for mere æreløst. Den sidste danske officer blev skudt her 1811, sidste henrettelse overhovedet skete antageligt 1822. 

27. september 1817
En Schweizisk oberst, Ludvig Rudolf Müller, Baron d´Aarvangen, blev arresteret, fordi han den 22. september havde skudt og dræbt en svensk major, Mauritz Cassimir, greve Lövenhaupt. Duellen havde fundet sted i en lille lund øst for Lundehussøen. Ludvig Müller sad som statsfange, dog kun delvis i Kastellet, til sin død i 1832. 

18. september 1818
Oberstløjtnant Wilhelm Ludvig Rudolph baron Gersdorff afleveres af kongens foged til Kastellet for afsoning af 3 mdr. fæstningsarrest i 3. grad for at udfordret Stiftsamtmand Güldenkrone. Da han 18. december igen skal ud, ansøgte han om at blive boende som fri mand i sin arrest, hvad der tilstodes ham, ligesom han får tilladelse til for egen regning at disponere over det møblement, som kongens foged havde lejet til ham under arrestopholdet. 

15. september 1819
Tysk prædiken ophører helt i Kirken fra denne dato. 

28. september 1821
Dr. Phil. Jacob Jacobsen Dampe blev afleveret til kommandanten af kongens foged. Ses her på samtidigt stik. 

15. september 1831
Tre af ”krudttårnsslaverne”, Mortensen, Krause og Homøe brød ud, men blev atter fanget. Homøe, der tidligere var straffet for besiddelse af knive, hængte sig selv 26. december samme år. 

15. september 1833
På grund af hyppige udbrudsforsøg blandt krudttårnsslaverne, skulle vagterne stå på post med skarpladte geværer. Da geværerne kun kunne aflades ved afskydning, var dette usædvanligt. 

26. september 1835
Garnisonens skarpskydninger afholdtes i faussebraien (stykket mellem volden og den lave vold foran hovedvolden mod voldgraven) mellem Prinsessens og Grevens Bastioner, men da det hyppigt var forekommet, at vildfarne kugler var slået ned på Langelinie, hvor der ofte promenerede standspersoner, ophørte dette fra denne dato. Skydning fortsættes i den tværgående bane i sydsiden af Prinsessens Bastion.  

 

Kastellets gamle skydebane fra 1808 i sydsiden af Prinsessens Bastion. Blev senere anvendt som kommunal legeplads, da de dele af Kastellet, lå øst for jernbanen gennem Kastellet, blev afgivet til kommunen. Under 2. verdenskrig igen taget i brug som skydebane af tyskerne.

 

September 1837
Kirkepladsen beplantes med kastanietræer, 21 på hver side. 

17. september 1850
Den afrikanske kong Adum og hans ”minister” Sabah Akim frigives, og udskibes om bord på et engelsk skib med kurs mod Afrika. Tilsyneladende nåede de aldrig frem. Deres skæbner kendes desværre ikke, men muligvis er de døde undervejs. 

 

Kong Adum og Sabah Akim, tegnet af Tormer. De to statsfanger sad ofte på Prinsessens Bastion og kikkede ud over vandet, og længtes hjem.

 

1.september 1853
Der gives ordre til at Norgesporten skal stå åben både dag og nat i fredstid. I 189 år havde den været låst om natten. En af begrundelserne var, at det skulle være muligt at hente jordmoder og læge i København om natten for de flere og flere beboere på Østerbro. 

Dagligdag ved Norgesporten 1870

I den anledning anbringes 4 (fire) tranlygter på strækningen fra Norgesporten til Esplanaden, og der sættes et gelænder langs graven. Resten af vejen til Østerbrogade lå i fuldstændigt mørke.  

Samme måned begyndte man at indføre enmandssenge i Kastellet, hvor alle hidtil havde ligget i tremandssenge. 

30. september 1854
De sidste 12 af Kastellets slaver, der sad i den nordlige ende af arrestbygningen bag kirken, blev kl. 17.00 afleverede til Stokhuset. Dermed var slavernes rolle endeligt udspillet for Kastellets vedkommende. Slavestraffen var ellers afskaffet 1851, men allerede dømte skulle forblive i slaveriet. 

Københavns stokhus, nedlagt 1862

14. september 1870
Retræten, der hidtil var blevet blæst kl. 21.00 fra september til april, skulle fremover blæses kl. 22.00 hele året rundt. 

3. september 1884
En del af Esplanaden afgives af Kastellet til opførelsen af den Engelske Kirke.

Samme måned dette år udvidedes hovedvagten med 16 nye arrester, der dermed havde i alt 32. 

Arresten bag hovedvagten, bygningens længde fordobledes. 

17. september 1887
Den Engelske Kirke (Sct. Albans) er færdig og indvies. 

11. september 1913
Stor alarmeringsøvelse og prøvemobilisering. Billedet viser iklædning af reservister. 

  

September 1940
De tyske besættelsestropper forlanger underbringning for et større antal køretøjer. De opfører derfor to rækker garageskure delvis under kastanietræerne på kirkepladsen. 

Autoskurene på kirkepladsen, fotograferet 1941. 

5. september 1942
Et stort tysk trætårn i Prinsessens Bastion står færdigt. Det huser en luftværnsprojektør som skal støtte et 20 mm flak-batteri på Langelinie og er højere end Rundetårn. I bastionen er bygget barakker til personellet. 

  

8. september 1942
Frikorps Danmark kom hjem på orlov fra kampene ved Ilmensøen. Opmarchen skete i Kastellet på kirkepladsen. 200 mand indkvarteredes i Ndr. Magasin og i Svanestok. 10. september afrejste frikorpset atter til Tyskland.

12. september 1945
De engelske myndigheder overdrager kontinuerligt flere og flere bygninger til den danske kommandant, efterhånden som tyskerne sendes hjem til Tyskland. 

Denne dag overtog kommandant Bokkenheuser Gamle Stald og det meste af Generalstok (tyskerne rømmede dog først det sidste af Generalstok i november 1945) 

Gl. Stald (foto 1921) Bygningen nedreves 1961. 

28. september 1968
Intendanturkorpsets skole fejrer 100 års jubilæum ved gudstjeneste i Prinsens Bastion 

16. september 2016
Da vagterne skulle forøges, opsattes et ekstra skilderhus ved hver port. Ved hver af de to porte stod nu to skilderhuse – her Norgesporten: 

13. oktober 1629
Kong Christian lV skrev til Gabriel Kruse og Mogens Sehested, at de skulle ”tilholde Kronens Bønder, at enhver af dem, når Rugen er såed, opgraver Kampestene til tre Læs, så store som to Heste hver Sten kan age, og siden på Føret udi Vinteren ager samme tre Læs Stene til Sct. Anne Chastells bygnings behov”.

Dette værk var Kastellets forgænger.
En tegning af dette kastel fra 1659 ses her,
men er næppe helt korrekt. 

25. oktober 1664
Den ny engelske ambassadør, Comte de Charlisle, ankrede op med sit skib, og saluterede 29 gange, hvilket Kastellet besvarede med 9 stykker (kanoner). Da dette var imod given ordre (England havde støttet Sverige under krigen), modtog artilleribetjentene herfor en reprimande.                 

Samme dag (25. oktober 1664) tilgik en udførlig befaling til Oberstløjtnant Peter Johan Voogt (i ordren stavet Vogtn) om indkvartering af hans soldater i det nybyggede Kastellet, hvad der skulle ske den 28.okt. og om besættelsen af samtlige vagter og poster dér, med en daglig afgivelse af et meget stort antal befalingsmænd og menige. 

28. oktober 1664
Oberstløjtnant Voogt rykkede officielt ind i Kastellet med 4 kompagnier af Ruse’s Regiment og 2 kompagnier af Livregimentet (Livgarden) samt artilleri. Af datoen på ordren hertil er denne dato derfor officielt Kastellets fødselsdag, og har været fejret som sådan lige siden – men da OL Voogt ikke var en mand, der tøvede med at udføre en befaling, var soldaterne i virkeligheden rykket ind allerede dagen før, hvad der fremgår af Københavns vagtjournaler. 

19. oktober 1686
Efter Gottfried Hoffmann’s mundtlige ordre og kopi af kongens ordre af samme dato, udleverede materialforvalteren til oberst Munk ”en lang metalslange á 12 pund, kaldet Samson, med lavet”

En slange var en langløbet feltkanon. 

26. oktober 1704
Den nuværende Kastelskirke indviedes. Den blev bygget, så den udnyttede de fundamenter, der var lagt til brug for det aldrig byggede ”kongelige Hus”. Måske derfor omtaltes den på den tid som ”Slotskirken”.

Kirken i opmåling, 1950 

Plan over det påtænkte slot

Kirkens placering på fundamenterne er vist med blåt.
Arrestbygningen bag kirken kom først til senere.

1. oktober 1709
Enhver, som modtog kommisbrød fra Kastellet, skulle straks på stedet tilkendegive, om der var nogen mangler ved det, og ved tvivl om vægten, da lade sig det levere på en vægt, og derefter kvittere for rigtig modtagelse. Årsagen var utallige klager over kvaliteten. 

31. oktober 1722
24 tømmerfolk, der havde arbejdet i tre uger med reparation af skilderhuse, skubkarrer og andre mindre ting, får tilsammen udbetalt 2 Rigsdaler herfor. Det var 8 Sk. pr. mand. 

9. oktober 1736
18 stykker á 18 pund, og 2 stykker á 12 pund (vel rustne jernkanoner) blev afleveret til flåden for at de skulle tjene som ballast i skibene. 

30. oktober 1736 (samt 1. og 2. november)
I anledning af jubelfesten for 200 årsdagen for reformationen blev der skudt jubelsalutter fra Kastelsvolden i hele tre dage. 

10. oktober 1747
En soldat havde villet berøve sin officer livet, og var derfor dømt til først at radbrækkes fra neden, og derefter levende lægges på stejle. På manges forbøn, bl.a. offerets, blev han benådet med 3 på hinanden følgende dage at udholde spidsrod af 300 mand, for derpå at anbringes som slave i Kastellet på livstid, dog som ærlig slave. Dette betød 900 stokkeslag på tre dage, og var tæt på en dødsstraf.

Spidsrod. Delinkventen førtes mellem rækkerne,
og hver soldat skulle slå med en hasselkæp.

13. oktober 1763
Kongelig ordre: ”I officersvagterne må der ikke findes vagtstole, brikse eller hvilebænke, endnu mindre madrasser, da sådanne sager giver anledning til megen dovenskab.” 

3. oktober 1767
Slaverne skulle fremover, for at være mere kendelige, klædes med benklæder, hvor det ene ben var rødt, det andet brunt. Dette blev senere ændret til gult og brunt, som vist på billedet (Rørbye’s skitsebog)

7. oktober 1791
Kgl. resolution bestemte, at der skulle anvendes 300 Rdl. ”for at afhjælpe soldaterbørnenes nøgenhed”. Meningen var, at fremme deres lyst til skolegangen ved at give dem ordentligt tøj. 

19. oktober 1804
Kaptajn Heinrich D.V. Lange af Østjyske Landeværnsregiment idømtes to måneders simpel arrest for verbale injurier, hvorefter han skulle afskediges uden ret til at bære uniform og uden pension. 

19. oktober 1807
Kl. 12.00 skulle de engelske besættelsestropper (der havde haft Kastellet besat i 6 uger, mens de gjorde den danske flåde klar til afsejling) ifølge kapitulationsbestemmelserne have forladt Kastellet, men det skete ikke. General Peymann lod spørge, hvornår de danske tropper kunne tage det i besiddelse, men fik det svar, at et stærkt stormvejr havde forsinket udskibningen, hvorfor udrykning først ville finde sted dagen efter. 

20. oktober 1807
De engelske tropper udmarcherede via Norgesporten, kun efterladende en minimal vagt. Kongeporten åbnedes, vindebroen sænkedes, og den engelske fortadjudant afsendtes til general Peymann for at melde, at Kastellet atter kunne overtages af danske tropper. Norske Livregiment tog med 7 kompagnier Kastellet i besiddelse, vagterne afløstes, og de sidste englændere forlod fæstningen.              

 Ved genovertagelsen var Kastellet i en frygtelig forfatning. Kirkens indre var totalt ødelagt, bænkene væk (vel brændt i ovnene i mangel af brænde), kirkesølvet var stjålet (vi fik det dog tilbage senere) og adskillige årspakker af Kastellets arkiv var forsvundne, formodentlig ligeledes brændt i ovnene. 

30. oktober 1807
En del engelske søfolk, taget til fange på opbragte koffardiskibe (handelsskibe), sattes i Kastellet. Kanonbådskrigen var i fuld gang, her blot 10 dage efter at englænderne var sejlet hjem med den danske flåde som bytte. 

Oktober 1815
Der udstedtes forbud mod drukning af hunde i Kastelsgraven i anledning af en hærgende hundesygdom. Gravene må derfor ofte have været brugt på denne måde. 

17. oktober 1826
Regimentskvartermester Enevold Heugh Rosenstand fængsledes i Kastellet på grund af underslæb med 32 Sk. pr dag til underhold, med det sædvanlige ”sidde til han betaler, eller dør”.               

Han fik imidlertid hurtigt en slem øjensygdom, og ganske usædvanligt blev han løsladt, dog på betingelse af, at hans gæld stadig bestod, og hvis han kom til penge, var han pligtig at betale. 

5. oktober 1833
De gamle latriner i gravene ud for udfaldsportene (de såkaldte vandhuse) skulle omsider afløses af murede bygninger indenfor voldene. Stanken fra gravene var voldsom, især ved den årlige opmudring, men også de ny latriner lugtede grimt. Herunder ses det ældste, murede latrin bag bageriet (Søndre Magasin)

17. oktober 1836
Spidsrodsstraffen afskaffedes. (se 10. oktober 1747)

7. oktober 1838
Ved kgl. resolution af denne dato (og en tidligere af 21. september) stilledes huset i Falsters Kontregarde frit til rådighed for hof-bøssemager Nicolai Johan Løbnitz til brug som bolig og værksted. Han havde fra 1831 boet i Stjernestok nr. 2, men boede nu her til april 1852, hvor han blev udnævnt til probérmester ved Kronborg Geværfabrik. Ved denne lejlighed ombyggedes huset til den skikkelse, det har i dag med to etager.

”Smedehuset” i Falsters Kontregarde.

14. oktober 1846
”Negerkongen og hans minister”, som man kaldte dem i byen, kong Adum og Sabah Akim indsattes i statsfængslet, for i vor koloni på Guldkysten at have dræbt en anden konge og hans sønner, tilmed midt under en dansk arrangeret fredskonference foran fæstningen Christiansborg. Da Danmark i december 1849 afstod sine afrikanske besiddelser til England, blev de løsladte og udskibede til Afrika på et engelsk skib, men nåede tilsyneladende aldrig frem. Navnlig Sabah Akim var meget populær i København, da han brugte enhver skilling, han kunne undvære, på bolcher til børnene, der flokkedes for at se de sorte mennesker – vel de eneste i København dengang.

Kong Adum og Sabah Akim tegnede af Tormer.

3. oktober 1853
Tran til belysning af belægningsstuerne afløstes af olie, der røg og lugtede mindre.

29. oktober 1855
Kirkens organist, Hoffmann, sendte en klage til kommandantskabet over orglet, som allerede efter en synsforretning 1846 var blevet kasseret, men intet var foretaget siden. Nu var orglet ”En umulighed at spille på, uden at frembringe uartikulerede lyde af det, eller slet ingen tone”. Det skulle dog vare helt til 1859, før man fik et nyt orgel. 

9. oktober 1859
Denne søndag tog man Kastelskirkens nye orgel i brug for første gang. Det afløste det tidligere, der var forsøgt repareret i forbindelse med en større istandsættelse 1857, men viste sig for medtaget, og måtte afløses af et nyt. (se 29. oktober 1855). Dette ny orgel blev selv afløst i 1923, hvor et nyt orgel blev skænket kirken af 1. Regiments soldaterforening. Det tidligere orgel fra 1859, bygget af Marcussen & Søn, lever videre den dag i dag i Filipskirken i ombygget og udvidet skikkelse.

Orgelfacaden til det orgel, der blev skænket
kirken i 1923 – og som stadig findes i kirken,
selv om orglet bag den er nyere fra 1969

14. oktober 1859
Det ny orgel synes og prøves af ingen ringere end professorerne I.P.E. Hartmann og Niels W. Gade. Kommandanten inviteredes til at overvære denne prøve af vore fineste tonemestre. 

19. oktober 1867
Kaptajnsvagtmesterens funktioner overtoges af den hos Souskommandanten tjenstgørende kaptajn. 

1. oktober 1868
1. Artilleribataljon rykkede ind i Kastellet, og fik kontor og våbenkamre i Elefantstok. 

11. oktober 1876
Mindre brand i Svanestok. Brandvæsenet rykkede ud, men Kastellets egen sprøjte kunne selv slukke. Dette blev antageligt den sidste indsats fra sprøjtehuset ved Norgesport, da dette blev revet ned i 1885 for at give plads til Ny Kaserne, og afløstes af det endnu eksisterende sprøjtehus bag Materialgården, hvis placering ses på kortudsnittet.

10. oktober 1881
Opførelsen af det ny Eksercer- og Gymnastikhus påbegyndtes. Som billedet viser, blev det et misfoster i Kastellets arkitektur, og det blev derfor nedrevet 1965.

Oktober 1892
Den østlige del af Bech’s Badeanstalt samt en del af stranden mellem denne og Engelbrecht’s sydligere badeanstalt blev afgivet til Statsbanerne.

Andre begivenheder i oktober 1892

• Trekroner, Prøvestenen, Lynetten og Mellemfortet lagdes i Kirkelig henseende under Kastellet.
• Den første cykelsti blev anlagt i Esplanaden af militæretaten.

Oktober 1900

15. Bataljon vender hjem fra øvelse i flot stil.

28. oktober 1914
Kastellet Frederikshavn burde have fejret sit 250-års jubilæum, men udbruddet af verdenskrigen i august bevirkede desværre, at dagen gik ganske ubemærket hen.

28.oktober 1939
Kastellets 275 års jubilæum fejredes ved en sammenkomst i kirken, en rundvisning for gæster og efterfølgende frokost i gymnastikhuset.

Om aftenen fest, hvor Kastellets historiker Victor Krohn underholdt med et foredrag om Kastellets historie, illustreret med lysbilleder.

10. oktober 1942
Den tyske værnemagt forviser alle danske fastboende fra Kastellet. Datoen ændres dog hurtigt til 15. oktober, så der blev mere tid at flytte i, men alle, selv kommandanten, måtte flytte ud af Kastellet.

Det drejede sig om 30 familier og 7 ugifte officerer. De ansatte på brødfabrikken fik dog ”Ausweiss” så de kunne fortsætte arbejdet. Her ses bagermester Hansens’ Ausweiss. (hist. Samling)

 

26. oktober 1943
Brøndborer R. Kristensen sender regning på en aflastningsboring i Kastellet, hvor tyskerne var i færd med at anlægge en stor bunker, men var blevet overrasket af den høje grundvandsstand. Boringen førtes ned i 12,5 m dybde, og viser at stedet var havbund i middelalderen.

Regningen var for tysk arbejde,
men blev sendt til Danmarks Geologiske
Undersøgelse – så Danmark selv kunne
betale for den tyske undertrykkelse.

8. oktober 1945
1. Regiments Soldaterforening afholdt sin første indmarch med jubilarer i Kastellet siden 1940. Begivenheden fastholdtes i et stort maleri, der i dag hænger i Bageriet Søndre Magasin, vist herunder.

1.oktober 1950
Den nyoprettede Forsvarsstab efter vor indtræden i NATO savnede husrum, hvorfor Intendanturkorpset måtte rykke ud af Depotbygning og rykke til Stjernestok. Bygningen ses her efter ombygning til brug for Forsvarsstaben. Bl.a. forsvandt stenornamenterne på hjørnerne og ved brandmure.

 

28. oktober 1987
Kastellets Historiske Samling stiftedes. 

28. oktober 1989
Ved jubilæumsgudstjenesten i anledning af 325-året for Kastellets opførelse fik kirken skænket sin egen fane udsmykket med Frederik lV’s og Dronning Margrethes kronede navnetræk. Fanedugen blev skænket af Forsvarschefen, chefen for Hærens Operative Kommando samt 1. Reg/Danske Livregiments Soldaterforening. 

28. oktober 2003
Da man ønskede at sammenlægge foreningen Kastellets Venner (stiftet 2003) med Kastellets Historiske Samling (stiftet d. 28. oktober 1987) måtte man af juridiske årsager nedlægge begge foreninger formelt, for straks efter at oprette Kastellets Venner og Historiske Samling 28. oktober 2003. Foreningen udmærker sig derved ved at have hele TRE fødselsdage. 

31. oktober 2004
1. del af ”Projekt Krudttårn” nemlig opførelsen af kopier af de celler, hvori krudttårnsfangerne boede, blev indviet.

Hele projektet var først færdigt 2008.

Fra Krudttårnet: En af cellerne med to
figurer af slaver, der plukker værk – det
eneste, man turde lade dem lave, da
dette kunne udføres uden værktøj.

19. november 1659
Kgl. forordning af denne dato bestemte, at alle der indførte brænde til København, skulle af hver favn afgive to stykker brænde til garnisonens brug. Da Kastellet blev anlagt, byggedes derfor en bro og et skur samt en vagtbygning til formålet. Udsnittet af Geddes kort til højre viser bro, skur og vagt.

12. november 1664
Ildebrand i Strandstræde. Hele garnisonen i Kastellet blev alarmeret ved trommer og trompeter og trådte an for at hjælpe.

25. november 1664
Garnisonen alarmeredes, fordi den engelske skibschef, der havde bragt en ny, engelsk ambassadør til København, i drukkenskab lod sit skibs kanoner affyre. Kastellets skyts svarede dog ikke tilbage.

22. november 1666
Vagterne blev denne dag ikke afløste, idet regimenterne havde været udkommanderet hele natten grundet stor ildløs på Gammeltorv.

1. november 1669
Der kvitteredes for modtagelsen af 400 nye tagsten, da så mange var blæst af barakkerne dagene før.

23. november 1711
6 møllerheste, der var sendt til Saltholm på græs, blev ihjelskudte på generalkommissariatets ordre, idet de led af ”snibe” (formodentlig snive, en hestesygdom der sidst har optrådt i Danmark 1928, men dengang var hyppig og frygtet.)

9. november 1712
Der udleveredes 6 bliklamper til vagterne ved portene. Se også 18. november 1729.

16. november 1712
Der betaltes for ”Jern til et vindue i kaptajn Schrøders Barak, hvor en kongelig lakaj kom til at sidde, 2 Rdl. 1 Mark”, altså et enten nyt eller et improviseret fængsel.

12. november 1714
Den svenske feltmarskal Magnus Stenbock sattes i Kastellet, da han imod sit æresord havde brevvekslet hemmeligt fra sit standsmæssige opholdssted i København, og sendt meddelelser om det danske forsvar til Sverige.

I starten boede han hos kommandanten, indtil hans arrest var færdigindrettet i præstegården. Her sad han til sin død i 1717.

Stenbock havde god plads i præstegården og egen tjener, men måtte ikke komme ud i frisk luft. Dertil var bygningen meget kold, på grund af træk fra kælderen.

                         Samtidigt portræt af grev Magnus Stenbock

7. november 1717
12 slaver, alle tidligere soldater, benådedes i anledning af kgl. jubelfest, og sendtes til deres regimenter, for at tjene som soldater igen. Se også 26. november 1722.

7. november 1717
Efter mange års klager over artilleriets ringe tilstand, bevilligede kongen 1000 Rigsdaler årligt til lavetters og underlags vedligehold.

18. november 1717
Brolæggerne Torstensen og Rasmussen blev betalt 12 Rdl. 24 Sk., for at have lagt i alt 98 favne stenbro i Toldbodvejen. (ca. 186 meter).

20. november 1718
En bataljon af Dronningens Livregiment i Kastellet beordredes til Norge. De lå dog stadig i Kastellet endnu 5. december, hvorefter man ikke finder mere om dem i arkiverne.

25. november 1722
Der indrettedes en arrest i 2. stokbarak, nummer 4, ved indsættelse af 24 jernstænger.

26. november 1722
En musketer, Christoph Horsche, skulle benådes, og sættes fri mod at tjene som musketer igen – men han vægrede sig ved at blive soldat igen, og krævede at udstå sin fulde straf.       

Kongen gav ordre til at afholde forhør og krigsret, da han tænkte at delinkventen så ville modtage denne særlige, kongelige pardon, men han blev ved sit. Kongen resolverede så, at han skulle sluttes i skubkarren til den oprindelige straffetid var udløbet, og derpå atter afleveres til det regiment, hvor han sidst havde tjent. Heraf ses, at forskellen på soldater og slaver ikke var stor dengang.

12. november 1727
En fra Kastellet undvegen fange indfangedes i Nyborg. Da et kommando skulle hente ham tilbage, nægtede generalkommissariatet at medgive dem kostpenge – de måtte selv finde ud af rejse- og kostudgifter. Tilmed udtrykte kommissariatet sin store forundring over, at man overhovedet kunne finde på at fremsætte et sådant ønske.

18. november 1729
Officersvagtstuen i hovedvagten (dengang ved Norgesporten) blev tildelt 2 lys pr. nat. De gemene måtte nøjes med et mål tran. Denne ødselhed gjaldt dog kun i vintermånederne.

Norgesport fotograferet før 1890.

Da hovedvagten lå hér, var officersvagtstuen til venstre i det, der i dag huser
Kastellets Historiske Samling og vagtstuen for menige i pavillonen til højre.

9. november 1742
På dronningens forbøn kom Norcross ud af sit bur, der blev revet ned. Han blev ikke spor taknemmelig, for dermed forsvandt også de mus, der havde levet under buret, og som han dresserede.

Han flyttedes (midlertidigt) til en anden celle mens buret blev nedrevet, og her begyndte han at nedskrive sin livshistorie.

13. november 1751
Løjtnant Joachim Heinrich Dinclage anbragtes i arresten på grund af sindssyge. I 1754 rådede han over hele to celler, indtil han 11. april 1758 afleveredes til Ladegården som uhelbredelig.

29. november 1766
Hidtil havde kun de børn, hvis forældre modtog penge, mod at drengene skulle tage hvervning efter konfirmationen, (de såkaldte ”skillingsbørn”) kunnet gå i de militære skoler, men fremover skulle alle (soldater-)børn kunne søge skolen. Undervisningen bestod udelukkende i katekismus, og kun enkelte lærte at læse, næsten ingen at regne.

12. november 1768
Bagerentreprenør Würtzen ansøgte for anden gang om, at der måtte blive udstillet en skildvagt til at holde øje med bageriet – og fik igen afslået dette. Skildvagten kom dog 10 år senere.

7. november 1807
En overkrigskommission nedsattes over generalerne Peymann, Bielefeldt og Gedde, der havde overgivet København efter bombardementet 1807.

9. november 1807
Præsten i Kastellet, Christian Wæver, ansøgte biskoppen om, at sognet måtte blive udvidet med en del af Østerbro (som det er i dag) men dette blev afvist af de militære myndigheder.

Af ansøgningen fremgik, at indbyggerantallet på hele Østerbro i 1807 kun udgjorde 659 personer. (Udvidelsen skete først 1902)

16. november 1807
De tre generaler (se 7. november 1807) dømtes til at have deres liv forbrudte. Denne hårde dom formildedes i al stilhed efterhånden, indtil den helt bortfaldt. Imens sad de som arrestanter i Kastellet.

18. november 1807
Engelske krigsfanger, 1 kaptajn, 1 styrmand og 4 matroser fra et kapret skib indsattes i Kastellet. Allerede 30. oktober var der kommet en del andre sådanne.

16. november 1820
Dr. Phil. Jakob J. Dampe, smedemester Hans Chr. Jørgensen og fhv. løjtnant C.F.L. Top arresteredes i København for anstiftelse til revolution. Top var i virkeligheden politiagent, de to øvrige blev sat i Kastellet, hvorfra de begge senere med års mellemrum blev sendt til Christiansø.

Dr. Dampe skrev sidenhen en bog om sine fængselsår.
”Fortælling om mit fængsel i hårdeste grad i tyve år”

26. november 1824
Kommandanten ansøgte om at få flere halsjern udleveret, da der ikke var nok.

1. november 1827
Kastellet illumineredes i anledning af prinsesse Wilhelmine Maries bryllup med prins Frederik Carl Christian (Fr. Vll). Dette gjordes ved brændende ”rechauds” (begkranse), hvoraf der var 2 ved kommandantgården, 4 ved kirken, 2 ved Hovedvagten (dengang ved Norgesport) og hele 18 på voldkronen mellem spidserne af Dronningens og Grevens Bastioner, langs bærmen af samme front 8 stk, broen foran enveloppen 5, ravelinen 5, kongeporten 2, brohovedet 2 stk. Herudover var der 4 lys til hvert vindue i vagterne.

20. november 1829
Toldkasserer i Aalborg, fhv. oberstløjtnant Johan Jacob Bruun, idømtes statsfængsel på livstid i Kastellet for underslæb, på trods af at han var et uskyldigt offer for stiftamtmandens svig. Da man dengang ikke kunne beskylde en så højtstående mand som en stiftamtmand for løgn, måtte Bruun tage sin straf. Billederne viser ham og hans hustru. Fr. Vl kendte forholdet og sandheden, men kunne ikke hjælpe. Bruun, der var 59 år ved sin fængsling, sad 13 år til sin død den 28. april 1848. De sidste år tilbød man ham friheden, men han bad om at måtte blive siddende, da hverken han selv, eller familien havde råd til at have ham ude.

Toldkasserer Johan Jacob Bruun og
hustru Christiane Margrethe. 

17. november 1825
blev generalkrigskommissær, kammerherre og oberst Jacques d’Aubert ved ritmester Schultz af Fynske Dragonregiment bragt som arrestant ud i Kastellet. 1825 udgav han i Paris sine memoirer (på tysk) om begivenhederne ved Hamborg i 1813, og da han heri udtalte sig temmelig skarpt om den danske krigsførelse, og særlig kritiserede den kommanderende general, Prins Carl af Hessen, blev han stillet for en krigsret, der 23. september 1825 dømte ham for overtrædelse af trykkefrihedsloven. Han idømtes tab af charge og 6 års landsforvisning. Kongen formildede dog straffen derhen, at han i stedet for landsforvisning skulle udholde fæstningsarrest i 1. grad på kongens nåde med en daglig godtgørelse af 2 Rigsdaler.                                        

Den formastelige bog

12. november 1833
Antallet af lygter i Kastellet øgedes til hele 20. Tidligere fandtes der kun 4-5 stykker i hele Kastellet.

November 1836 (dato ukendt)
En af beboerne i huset i Falsters Kontregarde (det såkaldte ”Smedehus”), klejnsmedesvend Gudmund Jensen Møller, blev fundet død i Kastelsgraven, efter at have været savnet i 9 dage.

”Smedehuset”, som det fremtrådte 1836.
To år senere ombyggedes det til den nuværende
skikkelse med to etager.

16. november 1840
Fhv. hofkasserer, justitsråd Hartvig Daniel Duncan sattes i statsfængsel på livstid for ”utro forhold med offentlige kasser”. Egentlig var han dømt til slaveri, indtil han havde betalt sin gæld på ca. 53.000 Rdl, men benådedes med fængsel på livstid, og døde i fængslet den 19.april 1853.

28. november 1842
To studenter, Rasmus Kopp og Eduard Flemmer, havde under studenterkorpsets øvelser i kådhed stødt med deres bajonetgeværer efter en buste, der skulle forestille Fr. Vl som ung. Busten faldt ned og knustes, og de to studenter idømtes fængsel i Kastellet hhv. 8 og 6 uger – ikke for skaden, men for majestætsfornærmelse.

Denne sag vakte megen moro i befolkningen. Bl.a. satirebladet ”Corsaren” gjorde tykt grin af denne sag.       

Studenterkorpsets uniform.     

16. november 1847
Den nuværende mølle i Kongens Bastion stod færdig til brug og indviedes denne dag. I modsætning til den tidligere stubmølle kunne denne mølle selv klare størstedelen af Kastellets melbehov.

30. november 1852
En ansøgning om anbringelse af en postkasse i Kastellet blev afslået med den begrundelse, at der var mangel på hjælp til en sådan kasses tømning, og desuden var der allerede to sådanne på Toldbodvejen. En postkasse kom dog i 1855.

5. november 1853
Koleraepidemien erklæredes for overstået.

10. november 1855
Et musikkorps spillede på kirkepladsen før vagtparadens afmarch, og trak derpå op sammen med denne. Tidligere havde musikken kun spillet under afløsningen ud for hovedvagten ved Norgesport, men herefter trak musikkorpset op med vagtparaden hver gang.

29. november 1858
Et russisk orlogsskib havde lidt havari og skulle repareres. Besætningen, 1 officer og 150 menige blev midlertidigt indkvarteret i Kastellet.

4. november 1860
Denne søndag toges kirken atter i brug efter, som en af landets første kirker, at have fået indlagt noget så moderne som et centralvarmeanlæg.

16. november 1863
I anledning af kong Frederik Vll’s død blev der skudt minutskydning fra Prinsessens Bastion indtil kl. 12.00, og derpå kongesalut i anledning af kong Christian lX’s tronbestigelse. 

HM kong Christian lX 

9. november 1865
I Nordre Magasin indrettedes en musikstue.

17. november 1865
Ejeren af den ældste Esplanadepavillon, enkemadam Meyer, blev opsagt til oktober flyttedag 1867, da toldboden skulle udvides på arealet. Denne ældste pavillon var bygget 1844, og havde tilladelse til at sælge kaffe m.m. mod at skulle betale 20 Rigsdaler årligt til Kastellets Fattigkasse.

12. november 1872
Officererne fik en samlingsstue i Stjernestok 12.

8. november 1878
Efter 41 års tovtrækkeri om forøgelse eller afskaffelse af den såkaldte tavleombæring i kirkerne, afskaffedes denne. Det var en pengeindsamling, der udgjorde en del af præstens løn.

1. november 1884
Der meddeltes tilladelse til opførelse af en Esplanadepavillon – den 3. i rækken – på Sjællands Reduit og i dennes for længst udtørrede grav. Den åbnedes 7. maj året efter og ses herunder:

(KBH Bymuseum, Mariboes billedarkiv)

16. november 1898
En stor plan præsenteredes for offentligheden ved et møde i Industriforeningens store sal.

Kastellets udenværker skulle omdannes til et villakvarter, og selve Kastellet til en park, hvor en storstilet sportsplads skulle anlægges.

Dette mundede senere ud i en langlivet ”Plan for Kastellets bevarelse som Folkepark”

1.november 1902
Kastelskirken trådte ind i de københavnske sognekirkers rækker, og menigheden udvidedes til også at omfatte et nyoprettet, civilt sogn (Kastels sogn) på det omliggende Østerbro. Kirken var således ikke længere kun en militær kirke, men foruden stadig at fungere som sådan, var kirken nu også en civil kirke. Se også 9. november 1807.

 

Kastels sogn ses indtegnet på sognekortet.

20. november 1906
Ud over som hidtil kun officerer, blev det nu tilladt også sergenter i uniform at medtage indtil 4 personer på fæstningsterrænet.

3. november 1926
Undervisningsministeren fremsatte i Folketinget lovforslag om at nedrive bygningerne i Kastellet og i stedet bygge et nyt Nationalmuseum her. Kun kirken skulle (måske) bevares, de fleste øvrige bygninger skulle nedrives. Volde og grave tænktes dog bevarede som en god brandsikring for museet. Lovforslaget blev ikke vedtaget.

26. november 1929
Kastelskirken fejrede sit 225 års jubilæum med en særlig festgudstjeneste for fornemme gæster, bl.a. kastellets historiker, Victor Krohn.

29. november 1935
To mindeplader for Olof Rye og Max Müller opsattes i sydgavlen af Stjernestok på 25 årsdagen for 1. Regiments Soldaterforening. Afsløringen foretoges af general Erik With. (herunder)

5.november 1945
Den engelske enhed (2.nd Squadron, Royal Dragoons), der havde ligget i Kastellet siden 7.maj, afrejste atter for at slutte sig til resten af regimentet i Jylland. Vagten blev overtaget af Sjællandske Division. Fotoet viser englændernes afmarch. Bemærk de åbne vinduer i Artillleristok, hvor de havde boet.

13. november 1945
Kommandanten (OL Bokkenheuser) anmodede 1. bygningsdistrikt om at fjerne de tyske garageskure på kirkepladsen og rette kirkepladsen op, som havde lidt skade under den tunge trafik.

Autoskurene ses herunder 1945, hvor de blev benyttet
af engelske soldater fra 7. maj – 5. november 1945.

28. november 1954
Kastelskirken fejrede sit 250 års jubilæum med en festgudstjeneste, der blev overværet af H.M. kong Frederik lX. Billedet herunder blev taget under denne festgudstjeneste.  

16. november 1969
Midt under prædikenen blev højmessen i Kastelskirken afbrudt af demonstranter fra Teologisk Institut. Demonstranterne var utilfredse med højmessens form og indhold, som de mente var for styret af præsten, og derved gjorde menigheden passiv. Desuden demonstrerede de mod Vietnamkrigen og vestens forhold til u-landene.

17. november 1993
Kastellets kommandant, Erik Ørnstedt, holdt en farvelceremoni for de uskønne kasernebygninger fra 1884, der var under nedrivning. I baggrunden ses de sidste rester af ”Ny Kaserne”. Den anden bygning, ”Depotbygningen” var allerede nedrevet på dette tidspunkt.

1. november 2002
Kastelskirken fejrede 100 års jubilæet for sognets oprettelse.

Kastels sogn.

1. november 2014
Kastellet fejrede sin 350 års fødselsdag første weekend efter den 28. oktober. Hs. Majestæt Dronning Margrethe ll var på besøg til rundvisning og reception.

Samme dag indviedes udstillingen i Struensee’s celle med besøg af hendes majestæt.

 

15. december 1626
Bønderne mellem København og Roskilde blev tilsagte til at køre tilhugne sten fra Amager til opførelsen af Sct. Annæ Skanse. Tilsigelsen gentoges både 12. og 19. december 1627, og igen 12. december 1628. 

23. december 1651
I et skøde betegnedes Sct. Annæ Skanse nu for første gang ”Friederichs Castell”. 

Kort over Kastellets forgænger,
Sct. Annæ Skanse/Friederichs Castell ca. 1650 

28. december 1668
Denne dag skulle garnisonen afgive så mange folk til fæstningsarbejde, at kommandanten måtte lade portene lukke og vindebroerne hæve, da der ikke var folk nok til vagterne. 

17. december 1669
200 nye tagsten blev leveret i stedet for tilsvarende, der var blæst af barakkerne. Det samme var sket bare en måned før – dengang 400 tagsten. 

20. december 1680
Præsten Jacob Worm indsattes i Kastellet i Griffenfeld’s tidligere celle (som man i dag desværre ikke med sikkerhed ved, hvor befandt sig) 

10. december 1696
Chefen for Fortifikationen, Hans Erasmus Von der Pfordten, forslog i en bygningsmemorial af denne dato kirken i Artilleristok ombygget. Af denne memorial får man den eneste kendte beskrivelse af denne, første kirke. Resultatet blev, at den bygning, den lå i, blev nedrevet, og den nuværende præstebolig i stedet opført i stokkens nordende.

22. december 1703
Tre bønder fra Arentoft gods skulle arbejde to år i skubkarren på godsejerens forlangende. Det betød tvangsarbejde i lænker – en skubkarre ses herunder. Godsejere havde på den tid endnu hånd- og halsret over deres bønder.

4. december 1714
Den svenske feltmarskal Magnus Stenbock’s arrest var færdigindrettet i præstegården. Her sad han til sin død 1717, og her modtog han besøg af Zar Peter den Store.

  Præsteboligen i Kastellet. Foto 2014. Stenbock’s fængsel 1714-1717.

31. december 1727
Der blev afregnet med 58 tømmermænd af Sjællandske Regiments 1. livbataljon, for arbejde med materialer og skilderhuse og mindre reparationer fra 20/10 til 31/12: i alt 4 Rigsdaler 40 Skilling. Det var mindre end 7½ Skilling pr. mand for 2½ måneds arbejde, men må dog formodes at være oven i den almindelige dagløn.

7. december 1758
Eventyreren John Norcross afgik ved døden efter kort tids sygdom i en alder af 70 år, hvoraf han sad fængslet i Kastellet 32 år. Næsten 16 år af disse sad han i sit ”fuglebur”.Han begravedes på kongens ordre og bekostning med fuld militær honnør som svensk kaptajn.         

                                                                                     Portræt fra samtiden af Norcross. (Kast. Historiske Samling) 

10. december 1763
Ny ordning vedrørende bagning af det militære rugbrød, der fra denne dato og indtil 1849 overgik til private entreprenører.

30. december 1793
Slaverne skulle fremover have madrasser og tæpper. Hidtil havde de sovet liggende utildækkede på en træbænk.

17. december 1796
Der anskaffedes stråsække (madrasser) til de militære varetægtsarrestanters natteleje. Hidtil havde de, lige som slaverne, blot måttet ligge på en træbænk.

1. december 1815
Kaptajn Hans Jelstrup af Nordre Sjællandske Landeværnsregiment dømtes på grund af ”egennytte” til at have sin stilling forbrudt, og til at betale 74 Rdl. Han sattes i Fæstningsarrest til han enten betalte eller døde, hvilket sidste han gjorde i Kastellet den 24. marts 1818, kun 46 år gammel.

10. december 1817
Rasphusfangen Morten Johan Frederiksen skulle i henhold til højesteretsdom stryges til kagen, dvs. piskes, og brændemærkes i panden, hvilket skete ved pælen foran krudttårnet i Dronningens Bastion. Hermed havde han mistet sin ære og var automatisk ”uærlig” slave, den allerringeste stand, der altid fik de mest usle forhold og den værste beskæftigelse – men værst var, at en uærlig fange normalt ikke kunne blive benådet, og dermed atter fri. Uærlighed betød derfor for en fæstningsslave automatisk livstidsstraf under de værst tænkelige vilkår. 

8. december 1823
Overjæger Goldschat fik 24 timers arrest, for at have lavet en blækklat i vagtjournalen.

5. december 1840
Fhv. amtsforvalter i Roskilde, Johannes Christian Liebenberg (59 år gammel) blev sat i statsfængsel for besvigelser indtil et beløb af ca. 28.000 Rdl. Han afgik ved døden i arresten den 19. maj 1854.

31. december 1845
Revisionen påtalte indkøbet af en ”Løgte-Almanak”, hvad man aldrig havde hørt om. Kommandantskabet kunne imidlertid ikke blot fremlægge ældre eksemplarer, men endog fremvise en skriftlig tilladelse til indkøb af en sådan allerede fra 1837. Man aner kommandantskabets fryd.

31. december 1847
Slaverne i de to krudttårne, som havde siddet ”midlertidigt” 30 år i disse fængsler siden 1817, anbragtes atter i fængslet på Christianshavn. Vinduerne i tårnene muredes igen til, og begge tårne indrettedes igen som krudttårne.

Det eneste tilbageværende krudttårn i Dronningens Bastion.
Man kan stadig se, hvor der har været udhugget vinduer

31. december 1852
Loftet over det ”Gamle Eksercerhus” indrettedes til belægning. Fra dette tidspunkt ændredes bygningens populære tilnavn fra ”teatret” til ”Loppeteatret”. Herunder foto fra 1924: 

Senere blev også 1. sal belægningsstue, og senere igen også stuen, mens loftet blev ændret til samlingsstue. Bygningen endte som munderingsdepot, og blev nedrevet 1946 efter 138 års tjeneste.

14. december 1854
Generalmajor, og fung. Kommandant i Kastellet, H.C.G.F. von Hedemann afskedigedes efter ansøgning og i nåde. Denne kommandants skrivelser var alle meget indholdsrige og personlige.

7.december 1882
Gas blev indlagt i Kastellet (20 år efter den omgivende by) og gaslyset strålede fra denne dag over det gamle Kastel. Begejstringen var stor, også selv om det første elektriske lys for længst var blevet tændt i København.

Bageriet fik dog først gas 16 år senere i september 1898. De gamle brændefyrede ovne fungerede lige til mindst 1928, hvor den endnu bevarede ovn vides anvendt for sidste gang, de øvrige brændefyrede ovne dog et par år længere til ca. 1933.

  Bageriet omkring 1930, hvor brændet til de gamle stenovne endnu lå opstablet.
Maskinhuset, opført 1903, benævntes populært ”Vorten”.

22. december 1886
Arresten i det sydligste tårn over Norgesport omdannedes til en lille, toværelses lejlighed for en gift underofficer. Samtidig gjordes vinduerne større til den nuværende størrelse.

Fotos herunder viser portbygning før, og efter ombygningen til lejlighed. Bemærk vinduerne. 

4. december 1893
Den sydvestlige del af Huth’s Batteri, Norges Reduit, Norges Ravelin, den sydøstlige del af Lollands Kontregarde og halvdelen af den del af Smedelinjen mellem Lolland og Norge blev afgivet til Havnevæsenet, der atter afgav det til kommunen til fremtidig vedligeholdelse.

5. december 1893
Prinsessens Bastion, hovedvolden syd for denne, Grevens Bastion med undtagelse af den kommende jernbanegennemskæring, resten af Langelinie med Pinnebergs Reduit, Sjællands Ravelin og Reduit og hele Esplanaden blev afgivet til Havnevæsenet, som straks overførte det hele til Kommunen til fremtidig vedligeholdelse.

7. december 1913
1. BTN fejrede sit 150 års jubilæum ved en parade på kirkepladsen.

22. december 1946
De sidste tyskere (af det såkaldte ”Dienstgruppe Dänemark”) rejste hjem, og omsider var Kastellet helt på danske hænder efter besættelsen. Disse sidste tyske soldater boede i Materialgård, der således var tysk besat i næsten 7 år, så nær som knap 4 måneder. 

Materialgård fra 1842, foto 2014 

2. december 1962
Kirken modtog en ny kirkeklokke, skænket af Forsvarsministeriet, der af generalmajor K.H. Lindhardt blev overdraget menigheden ved en ceremoni foran kirken. Klokken bærer indskriptionen: ”Kirken skal hver mands hjemhus være” Klokken ses herunder. 

6. december 1963
3. kompagni fra Danske Livregiment marcherede ind i Kastellet for at fejre regimentets oprettelse den 7. december 1763. Soldaterne var iført et udvalg af de forskellige uniformer, der havde været anvendt i de 200 år. 

Der blev afholdt en feltgudstjeneste på Kirkepladsen, hvorefter kompagniet og regimentets tamburkorps marcherede gennem København til modtagelse på Københavns Rådhus.