Victor Krohn, Kastellets historiker

Af: Næstformand Finn Andersen 

Viggo Henrik Victor Krohn, som hans fulde navn lød – hele livet kaldte han sig blot Victor Krohn – blev født 2. december 1859 i København som søn af pastor Johan Theodor Sophus Krohn og Ane Marie Elisabeth Krohn, født Truelsen. Faderen havde været sognepræst i Nykirke i Slesvig, men familien var rejst til hovedstaden, hvor Victor altså fødtes. Faderen havde imidlertid kræft, og døde, mens Victor kun var 5 år gammel. Savnet af en faderskikkelse blev dyrt for Victor Krohn, der ganske vist fik en fin, kultur

el opdragelse og dannelse af sin mor, men han fik lov til at sjuske med skolen og drev det aldrig til noget videre skolemæssigt – til sin egen store ærgrelse senere i livet. Han kom i forskellige lærepladser, men gennemførte ingen af uddannelserne. Familien sad i små kår, så der var heller ikke mulighed for studier. Vendepunktet for Victor Krohn kom, da han blev indkaldt 1880 som soldat ved 1. Bataljons 1. Kompagni i Kastellet, hvor han aftjente 6 måneders værnepligt. Her lærte han med sine egne ord at blive et mandfolk, og han besluttede at stræbe efter at blive underofficer.

Han blev underkorporal 1880, hvilket krævede 5 måneders forlænget værnepligt, og forfremmet til korporal 1881 for allerede 1882 at blive sergent.

Hermed mente han at have en så fast stilling, at han 1884 giftede sig med præstedatteren Marie Wilhemine Krohn, født Fuglede. Til højre ses et familiebillede af Victor og Marie Krohn med børn.

Krohn1

Victor Krohn blev endelig 1899 forfremmet til oversergent. I hele sin militære karriere stod han ved 1. regiment, dvs. han hørte til i Kastellet. En dag under march til skydebanerne på Amager førte han en samtale med en kollega, der udtalte, ”at det da i grunden er sært, at ingen har studeret Kastellets historie”.

Disse ord fængede i Victor, der allerede interesserede sig for Københavns historie, og han begyndte at beskæftige sig specielt med Kastellets historie, hvilket han fortsatte med hele resten af livet. Han modtog som gave en hel del noter samlede af den senere generalmajor C.F. Krabbe og samlede selv meget mere.

Da han blev forbigået af forskellige årsager, og dermed ikke modtog en ønsket udnævnelse til Stabssergent, valgte han at søge en stilling som skriver i Indenrigsministeriet, og da han fik denne, trådte han ud af hæren – men vandt til gengæld fri adgang til Hærens arkiv, hvor han med flid uddrog alt, der havde det mindste med Kastellet at gøre.

Det er frem for alt Victor Krohns fortjeneste, at vi i dag ved forholdsvis god besked om de forhold, der knytter sig til Kastellet og kender til mange af de skæbner, der er udlevet inden for dets volde.

Han ikke blot skaffede sig viden om Kastellet og dets historie, han søgte også på forbilledlig vis at formidle det. Dels har han udgivet nogle bøger herom, se venligst publikationslisten bagerst i denne artikel, dels et utal af artikler. Mange blev naturligt nok bragt i 1. Regiments eget blad ”Kastellet”, men mange vigtige historiske arbejder blev også bragt i ”Historiske Meddelelser om København”. Mange, for ikke at sige de fleste, af disse artikler er den dag i dag hovedkilden til vor viden om Kastellet og dets historie.

Krohn selv understregede igen og igen, at han ikke var forsker eller historiker, men på dette punkt var han nu for beskeden, for havde det ikke været for ham, havde vor viden på området været såre ringe.

Trods hans afgang fra Hæren forblev han 1. Regiments mand, idet han indtrådte i reserven, og ad den vej forblev underofficer. Dette var hans stolthed, og livet igennem titulerede han sig ”Oversergent” frem for mange andre titler, han var berettiget til at føre.

Krohn2

Victor Krohn malet af Vedel 1911 som stifteren af ”Underofficersforeningen”

Underofficerer var – som han selv skrev ved flere lejligheder – en ringe anset stand, udgået fra de flinke meniges rækker, som de på mange måder delte kår med. Standen som sådan blev set ned på socialt og utvivlsomt med en vis rette, idet mange var grove, udannede mennesker.

Victor Krohn var imidlertid stolt af sin stand og ønskede at hæve standen socialt og kulturelt og dermed også dens anseelse.

Til formålet stiftede han 1891 Underofficersforeningen. Denne var fra hans side tænkt som det værktøj, der skulle hæve standens anseelse, gøre medlemmerne stolte af deres stand, snarere end som en egentlig fagforening. Dette blev måske hans livs største skuffelse, for hans visioner deltes ikke af hans standsfæller, der så foreningen som et middel til bedre forhold, bedre lønning etc. snarere end som en kulturel og social løftestang. Krohn blev simpelt hen tvunget ud af den forening, han selv havde skabt, og den gik videre til at blive til Officiantforeningen. Den eksisterer den dag i dag som CF eller Centralforeningen for Stampersonnel, der har ladet os fotografere foranstående billede, et portræt af Krohn 1910 som oversergent og foreningens stifter. Billedet er malet af Vedel og afleveret 1911.

Krohn modtog i sin levetid en del anerkendelser og medaljer. 1916 blev han dekoreret med Dannebrogsordenens Sølvkors, 1929 modtog han Fortjenstmedaljen i sølv.

For den sidste gælder det særlige, at han egentlig var indstillet til et Ridderkors, men et sådant kunne man på den tid ikke forestille sig kunne bæres af en underofficer, hvorfor man ønskede, at han skulle betegne sig som forfatter. Krohn holdt dog standens ære højt og renoncerede på det ellers så attråede ridderkors, hvis han ikke kunne modtage det som oversergent.

Krohn3

Victor Krohn 1939 med sit Ridderkors.

Tiderne mildnedes dog også på dette felt, og 1939 modtog han Ridderkorset og kunne med stolthed bære det som oversergent. Således slog han endnu et af de huller til standens sociale oprejsning, han hele livet kæmpede for.

Som det vil ses af hans publikationsliste, var han ikke blot interesseret i Kastellet. Han samlede således også Hærens signaler og publicerede disse – en vigtig kilde til den militære musikhistorie.

Victor Krohn afgik ved døden 17. juli 1946. Ved testamente overdrog han sine arbejder og samlinger til Rigsarkivet, hvor de ligger i dag. Victor Krohns samlinger omfatter ikke mindre end 11 arkivpakker, der alle er opstillede i Rigsarkivets hovedbygning i gruppen: Forsvarets arkiver, Generalia, Victor Krohns samlinger.

Publikationsoversigt

  1. "Lidt om henrettelser særlig for Kastellets vedkommende", 1907, 1. Regiments Soldaterforenings medlemsblad: Kastellet.
  2. "Kastellet Frederikshavn som fængsel", Historiske meddelelser om København, 1909, side 219.
  3. "Kastelsmøllen", 1915, Kastellet.
  4. "Kastellets volde og udenværker", 1917, bog.
  5. "Lidt humor fra Kastellets fængselsliv", marts 1918, Kastellet.
  6. "Statsfangen Generalkrigskommisær Hans Caspar von Platen", juni 1917, Kastellet.
  7. "Nicolaj Krossing", (Kantor ved Kastelskirken, forfatter), maj 1918, Kastellet.
  8. "Flagbastionen i Kastellet", juni 1918, Kastellet.
  9. "Fra Østerport til Store Vibenshus", (handler ikke direkte om Kastellet) 20/5 1923, bog.
  10. "Frederik III's buste", 1920, Kastellet.
  11. "Fra Kastellets ældste tid", 5/8 1922, kronik i Nationaltidende.
  12. "Kastellets historie 1664-84", 1923, (tilsyneladende aldrig udgivet, findes kun i maskinskrevet form i Hærens arkiv).
  13. "Kastelskirkens gamle orgel", 1824, Kastellet.
  14. "Et jubilæum", (marketenderierne), 1924, Kastellet.
  15. "Kastellets marketenderier", Historiske meddelelser om København, 1924, side 448.
  16. "Fra Kastellet som statsfængsel", juli 1925, Gads danske magasin.
  17. "Kastellet", uden år, (stor illustreret afhandling), Før og nu.
  18. "Kastellet Frederikshavns Fængselshistorie gennem 250 år", 24/2 1926, maskinskrevet og duplikeret i 100 eksemplarer, der er skænket til Rigsarkivet, Det Kongelige Bibliotek, Universitetsbiblioteket, Stadsbiblioteket i Aarhus, Hærens Arkiv med flere andre større biblioteker, resten solgt.
  19. "Griffenfelds fængsel i Kastellet", marts 1926, Kastellet.
  20.  "Lidt nyt om Kastellets ældste kirke", marts 1926, Kastellet.
  21. "Kastellet Frederikshavn", september 1926, Danmarksposten.
  22. "Hvad en general kunde beskæftige sig med under højsalige Kong Frederik VI.", december 1926, Kastellet.
  23. "Endnu en gang general Lorentz", marts 1927, Kastellet.
  24. "Loppeteatret i Kastellet", 15/5 1927, Nationaltidende.
  25. "Kastellet Frederikshavns ældste kirke og dens kirkelige forhold", Historiske meddelelser om København, 29/6 1927, side 50.
  26. "Kastellets indkvartering i tiden 1684-1914", fra den 1/7 1927, artikelserie i Kastellet.
  27. "Huset i Falsters Kontragarde og dets beboer", Historiske meddelelser om København, 1/11 1927, side 37.
  28. "Bageriet og Møllen i Kastellet", Historiske meddelelser om København, 1928, side 547.
  29. "Den første københavnske strike og Kastellet", 19/5 1929, Nationaltidendes søndagsblad.
  30. "Da Livgarden lå i Kastellet", 1/9 1929, Garderbladet.
  31. "Kastellet Frederikshavns brønde og vandforsyning", Historiske meddelelser om København, 1928, side 164.
  32. "Kastellets mærkedage" (1664-1914), oktober 1928, Kastellet.
  33. "Kastellet Frederikshavns kommandanter gennem 250 år", oktober 1929, artikelserie i Kastellet.
  34. "Negerkongen og hans minister", 15/5 1930, Pressens Almanak.
  35. "Fra det gamle Kastel", december 1931, De unges julebog.
  36. "Fanemarchen og dens komponister", 1/6 1929, Garderbladet.
  37. "Tappenstregen og dens historie", 1/7 1930, Garderbladet.
  38. "Krudttårnene i Kastellet", Historiske meddelelser om København, 1931.
  39. "Forgattering og andre gamle københavnske minder", Historiske meddelelser om København, 1931, side 554. (Forgattering: Signal til samling)
  40. "Belysningsforholdende i Kastellet Frederikshavn indtil 1914", uden år, Historiske meddelelser om København, side 216.
  41. "Den Danske hærs signaler, deres tekster og historie", 1933, bog.
  42. "Renovationsforholdene i Kastellet", 1935, artikelserie i Kastellet.
  43. "Esplanaden", Historiske meddelelser om København, 1935, side 470.
  44. Bidrag efter opfordring fra 1. Generalkommando til 2. bind af det store værk om hæren 1935 (kun i korrektur).
  45. "Kastelskirken og den menighed", 1937, bog.
  46. "Den danske Flaades signaler, dens tekster og historie", 1937, (efter opfordring fra Marineministeriet).
  47. "Kastellets forskellige stalde", Historiske meddelelser om København, 1937, side 184.
  48. "Loppeteatret i Kastellet", Historiske meddelelser om København, 1938, side 184.
  49. "Foreningslivet i Kastellet", Historiske meddelelser om København, 1938, side 366.
  50. "Samlet oversigt over Victors Krohns litterære produktioner indtil 1939"
  51. "Kastellets Vagtmesterløjtnanter og stillingens udvikling til Kasernekommandanter sammesteds fra 1664 til 1914", Historiske meddelelser om København.
  52. "Kastellets stokke", Historiske meddelelser om København, 1939, side 201.
  53. "Lejemaal", august 1940, Kastellet.
  54. "Fanevagt", august 1940, Kastellet.
  55. "Militæretaten og tobaksrygning", august 1940, Kastellet.
  56. "Et jubilæum", oktober 1940, Kastellet.
  57. "Kastellets postale forhold", september 1940, Kastellet.
  58. "Mærkelige forhold med kaserneinventar", 1941, Kastellet.
  59. "Kongeporten kontra Sjællandsporten", uden år, Kastellet.
  60. "Filosofgangsfejden", Historiske meddelelser om København, 1942, side 646.
  61. "En menneskeskæbne (Güntelberg) fra Amagerports Accisebod", Historiske meddelelser om København, 1942, side 646.     
  62. "Kastellets porte", ", Historiske meddelelser om København, 1943, side547.     
  63. "Kastellets vagtforhold gennem 250 år", ", Historiske meddelelser om København, 1943.
  64. ”Kastelsslaverne”, Historiske meddelelser om København, udkom posthumt i 1950, Krohn døde i 1946.