Kendte som har boet i Kastellet
Christen Schiellerup Købke (1810-1848), boede i Kastellet 1819-?.
Dansk maler. Christen Købke voksede op i et solidt borgerligt miljø, først i Hillerød og fra 1819 på Kastellet i København, hvor hans far, bagermester Peter Berendt Købke, ledede det militære bageri. Købke begyndte som dreng på Kunstakademiet i 1822, først med C.A. Lorentzen og fra 1828 med C.W. Eckersberg som professor. Denne optog desuden Købke mellem sine privatelever. Det er uklart hvor længe han boede i Kastellet, men han blev konfirmeret i Kastelskirken i 1824. |
Christian Bastholm (1740-1819), boede i Kastellet 1773-1777.
Christian Bastholm, der var teologiske forfatter og præst i Citadellet (1773-). Han blev et kendt navn, idet han med bogen Den geistlige Talekonst (1775) gjorde op med “gammel gejstlig slendrian” og fik sat præsternes forkyndelse og retorik i system. Efter 1777 blev han sognepræst ved Sankt Olai Kirke i Helsingør. |
Heinrich Ernst Peymann (1737-1823), boede i Kastellet 1795 til 1808.
Heinrich Ernst Peymann, var ingeniørofficer og kommandant for København. Han var en af de danske hovedpersoner under Københavns bombardement i 1807, hvor omtrent 10% af byen enten brændte eller blev beskadiget og han måtte efter stort pres fra byens prominente borgere underskrive den ydmygende kapitulation over for englænderne klokken 4 om morgenen den 7.september 1807. Peymann havde, i kronprinsens (den senere Frederik den 6.) fravær, fået kommandoen over København; dog uden bemyndigelse til at forhandle med englænderne. Da han med underskrivelsen af kapitulationen handlede ud over sine beføjelser dømtes han “…fra liv, ære og gods“, men blev senere benådet. Som ingeniørofficer opførte han Livgardens Kaserne i Øster Voldgade og et pakhus i Toldbodgade. |
Herman Treschow Gartner (1785-1827), boede i Kastellet fra 1825 til 1826.
Gartner var en Søn af kongelig kasserer Herman Gartner og Elisabeth født Birch og fødtes på St. Thomas. 10 år gammel kom han til København. Han blev læge, Dr. Med. og kirurg. I 1809 blev han først regimentskirurg i den norske Armé. I 1824 udnævntes han til regimentskirurg ved sjællandske Jægerkorps og i 1825 ved Den Kongelige Livgarde. |
Johan Thomas Lundbye (1818-1848), boede i Kastellet 1825-1836.
Oberstsønnen Lundbye blev tidligt påvirket af Christen Købke (1810-1848), som også var vokset op på Kastellet, ligesom han også påvirkedes af kunstnervennerne P. C. Skovgaard (1817-1875) og Lorenz Frølich (1820-1908). I 1844 leverede Lundbye tegningerne til H. V. Kaalunds berømte Fabler for børn og året efter drog han i forsommeren på en et år lang udlandsrejse, som gik igennem Tyskland, Schweiz, Italien og Frankrig. Lundbye deltog som frivillig i krigen i 1848 og blev dræbt ved Bedsted da en geværpyramide væltede og et skud gik af. Det var hovedsageligt landskabs- og dyremotiver han malede; især fra det nordvestlige Sjælland. |
Peter Thun Foersom (1777-1817) boede i Kastellet i 1809.
Skuespilleren og Shakespeare-oversætteren Peter Foersom, fik i 1798 sin skuespildebut på Det Kongelige Teater i stykket Gamle og nye sæder og allerede året efter blev han fastansat. Hans evner som skuespiller var begrænsede, men Michael Rosings sygdomsfravær gjorde, at Foersom fik mange roller. I alt fik han omtrent 200 roller bl.a. i flere af Oehlenschlägers førsteopførelser. Som oversætter skabte Foersom sig et navn som oversætter af især Shakespeare, der resulterede i fem bind, hvoraf det sidste efter hans død blev færdiggjort af P. F. Wulff. |