Krudttårnet

I sagens natur har der altid været oplagt krudt i en fæstning som Kastellet, men der vides ikke så meget om egentlige krudttårne før der i slutningen af det 17. århundrede anlægges et to-etagers krudttårn i Grevens Bastion. Det må dog have været dårligt bygget, for det blev revet ned igen allerede 1741 og erstattet af et andet to-etagers tårn med murtykkelse på to meter og med fire massive stræbepiller på hver side, antageligt på grund af den dårlige undergrund da Grevens Bastion ligger på opfyldt havbund.

 

 

Tårnet kunne rumme 1200 centner krudt. Centner var en gammel måleenhed, der svarede til 100 pund, eller i vore dages mål 50 kilo.

Der opbevaredes altså ikke mindre end 60 ton krudt i bare dette tårn. Og som det senere vil ses, så var der yderligere et tårn i Kastellet, foruden mindre oplag nærmere ved skytset. På et tidspunkt nævnes et krudtoplag i det ene tårn over Kongeporten, men denne usikre placering kunne man dog godt se var uhensigtsmæssig. Tårnet i Grevens Bastion eksisterer desværre ikke mere, idet man i 1890’erne lagde en jernbane til Frihavnen tværs gennem denne bastion (og Prinsessens Bastion) hvorfor tårnet blev nedrevet. Et næsten identisk tårn, dog uden stræbepiller, findes i dag i Fredericia. Det antages, at det er opført efter samme tegninger som det forsvundne i Kastellet. 

 

Derimod eksisterer Kastellets andet krudttårn i bedste velgående. Det ligger i Dronningens Bastion og blev opført 1712 af entreprenør Pelli. Dette tårn er kun i én etage og blev opført i dimensionerne 15 x 30 alen og også dette tårn forsynedes med to meter tykke mure.

 

 

Tårnet blev udstyret med reoler til krudtønder, og kunne rumme i alt 1000 centner krudt eller i vore dages mål 50 tons krudt. 

 

Billedet herover viser tårnet i 1939, hvor det igen fungerede efter sin bestemmelse som krudttårn. 

 

Sortkrudt er en mekanisk blanding af svovl, trækul og saltpeter. Saltpeteren rummer den ilt, der gør den eksplosive forbrænding mulig, men det er også den tungeste bestanddel i sortkrudt, hvorfor den havde en tilbøjelighed til at udfældes og synke til bunds i tønderne. På et stadie i denne proces blev krudtet ustabilt, og kunne eksplodere ved stød og slag. Der var derfor meget strenge regler for, hvordan man opførte sig i et krudttårn: Man måtte ikke have metal på sig, der kunne lave gnister, man måtte gå med tøfler eller sivsko uden søm, og så var det strengt forbudt at bande, for ikke at fornærme Gud, så han lod tårnet ryge i luften. Skulle det alligevel ske, så var de tykke mure beregnede på at lede eksplosionskraften opad, så skaden begrænsedes til tårnet selv. 

 

Alligevel skete det i 1779 at et krudttårn på Østervold sprang i luften, og ved den lejlighed virkede de tykke mure ikke. Der skete svær skade på især Nyboder, og mange mennesker omkom eller blev skadede. Derfor bestemtes det, at der ikke måtte opbevares krudt inden for byens volde i fredstid. Byens krudttårne tømtes, og således også tårnene i Kastellet. 

 

I 1817 kom det til et oprør i Tugt- Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn, som var så voldsomt, at man måtte ty til at beskyde fængslet med artilleri for at nedkæmpe fangerne. Herved brændte fængslet ned, så man stod med et problem med disse farlige fanger: Hvor skulle man opbevare dem? De værste henrettede man straks, men resten valgte man at anbringe i midlertidige fængsler indrettede i Kastellets to krudttårne. Det stadigt eksisterende blev udstyret med et trægulv, der delte det i to etager, og på hver etage blev der indrettet 10 celler til 2-4 fanger. Lige så mange celler indrettedes i tårnet i Grevens Bastion. 

Her blev fangerne, eller ”slaverne” som de betegnedes sat til at plukke værk, dvs. pille gammelt tovværk i tråde, der kunne anvendes til at tætne skibe med, de måtte nemlig ikke få værktøj i hænderne.

 

 

Dette var utvivlsomt Danmarks værste fængsel, men det var jo også blot midlertidigt – kun 30 år!! Fængslet blev først nedlagt i 1847. Der kan fortælles mange historier om dette som pladsen ikke tillader, men besøg stedet og få en rundvisning.