Kongeporten

Dette er Kastellets sydvendte ”hovedindgang” mod byen, og den fornemmeste port i fæstningen. Den er bygget af Kastellets store bygmester, Henrik Rüse og blev færdig i 1663, hvilket årstal da også står over porten. Navnet skyldes, at der på ydersiden (mod byen) er opsat en buste af Frederik d. 3, som er Kastellets egentlige bygherre. Busten antages at være udført af den italienske billedhugger Francisco Dieussart, der opholdt sig i København 1643-44.

Porten har også i mange år, faktisk mere end 100 år, været betegnet ”Sjællandsporten” idet den jo åbnede sig mod Sjællands Ravelin ganske som Norgesporten åbner sig mod Norges Ravelin, som det ses af nedenstående postkort (poststemplet 1907). Men det langt smukkere Kongeporten var faktisk det oprindelige navn, og er nu atter blevet portens officielle navn. Porten er opført nærmest direkte i middelalderens kystlinje hvad der må have krævet megen opfyldning. Hertil, og vel også til portens opførsel, købte Rüse stenmateriale fra Kristian d. 4’s påbegyndte, men aldrig fuldendte rundkirke Skt. Anna Rotunda.

Portens længde er 21,3 meter, bredden 3,5 meter og højden 4,7 meter. Indvendigt flankeres den af to vagtbygninger eller pavilloner. Disse viste sig ved arkæologiske udgravninger i 1941 at være blevet ført længere frem, altså ind i Kastellet, idet de oprindeligt var 3,5 meter længere tilbage mens nu deres bagvægge flugter med portens nordlige facade. Denne ombygning er formodentlig årsagen til, at man finder Frederik d. 5’s navneciffer på portens nordfacade. Ved samme arkæologiske undersøgelse viste det sig, at der oprindeligt havde været skrå huller fra pavillonerne til portrummet, hvorfra man kunne trille håndgranater ind i porten i tilfælde af angreb – som altså tænktes at komme fra bysiden. Frederik d. 3 ville sikre sig også mod oprør fra byens borgere.

I det meste af Kastellets levetid var portene lukkede om natten, og dette tog man så alvorligt, at man faktisk overvejede at indkvartere en jordemoder i Kastellet, da vagtkommandørerne nægtede enhver tilladelse til at komme ud gennem porten for at hente en sådan, og nægtede alle (også jordemødre) adgang til Kastellet, når først porten var lukket.

De to tårne har gennem tiden været benyttet til meget forskellige formål, bl.a. vides artilleriet at have haft et oplag af 120 pund krudt i det nordre porttårn i 1839, og da Kastellet som den sidste ”bydel” fik indlagt gas i 1882, blev den store gasmåler anbragt her.

Oprindeligt var der tre vinduesåbninger i facaden ind mod det indre Kastel, alle lukkede med lemme af træ, men da byens gamle hovedvagt på Kongens Nytorv i 1874 skulle flyttes ud i Kastellet, så flyttede man uret, der sad i den gamle bygning med sig, og satte det ind i portens facade, hvorved det midterste vindue forsvandt for at give plads til tre mindre åbninger for selve uret og for de to til dette hørende klokker.

Dette ur var meget berømt i København mens det endnu sad i den gamle hovedvagt. Når man skulle anprise sit urs nøjagtighed sagde man at ”det er stillet efter hovedvagten” – og så forstod enhver at det viste den korrekte tid.