Bunkeren i kommandantens have
Bunkeren blev opført af tyskerne under besættelsen 1940-45 efter at de havde angrebet og interneret den lille danske hær og flåde 29. august 1943. Herefter måtte jo Danmark betragtes som fjendeland, og tyskerne har vel ment at de måtte forberede sig på at undertrykke et oprør i København. Til at huse ledelsen af en sådan kamp har de vel tænkt denne bunker anvendt, men meget tyder på, at den slet ikke nåede at blive færdig inden krigen sluttede. Selve støbningen af bunkeren var afsluttet 7. januar 1944, og resten af indretningen af bunkeren, der er af typen ”Regelbau 608” burde have kunnet afsluttes hurtigt. Imidlertid befalede Hitler selv at Værnemagtens hovedkvarter skulle flyttes fra den store Nyboderbunker til Jylland – og dermed blev der plads til staben for det Sjællandske forsvar i denne meget større og bedre bunker. Tilsyneladende tabte tyskerne interessen for bunkeren i Kastellet, så den ikke blev færdiggjort.
I stedet fik bunkeren sin storhedstid under ”Den kolde krig”, hvor den blev indrettet som hovedkvarter for Miltærdistrikt Storkøbenhavn, og hvorfra op mod 16.000 mand skulle have været ledet i tilfælde af angreb på Sjælland.
Indretningen af bunkeren var under den kolde krig som vist herover. Efter afslutningen af den kolde krig viste det sig, at bunkere af denne styrke ikke længere var uigennemtrængelige, og man opgav at opretholde hovedkvarter i den. I dag fungerer den som klubhus for ”De Blå Baretter”.