Af Karsten Jakob Møller

Foreningen udgiver endnu et særtryk, som har titlen: "Kastellet som det aldrig blev". Artiklen er forfattet af historisk konsulent Bjørn Westerbeek Dahl. der har en overordentlig omfattende såvel videnskabelig som populærvidenskabelig produktion bag sig. Medlemmerne i Foreningen Kastellets Venner & Historiske Samling vil kende forfatteren fra flere inspirerende foredragsaftener. hvor han har redegjort for historiske forhold i og omkring Kastellet.

Frederik III havde store planer for fæstningsbyggeriet i København, formentlig stærkt inspireret af den hollandske bygmester med speciale i fæstningsbyggeri Hendrik Ruse. Der skulle bygges en storslået og stærk fæstning, der kunne være en af grundstenene i Københavns forsvar og herunder bidrage til forsvaret af Københavns havn. Da kongen og bygmesteren indgik kontrakt om byggeriet i 1661, var det derfor et noget andet Kastel, der var på tegnebrættet end det. som blev afleveret i 1666.

Som så ofte, når det drejer sig om dansk forsvar, var planerne glimrende, men der var ikke økonomiske midler til at føre dem ud i livet. Der blev derfor tale om en noget skrabet model. Dertil kom, at det sted, man havde valgt at bygge på, var en noget fugtigt strandeng. der krævede betydelige jordarbejder. før der kunne bygges. Byggeriet var upopulært. Det var dyrt, adskillige bønder måtte aftjene hoveri arbejde på anlægget og flere af de i København garnisonerede enheder blev ligeledes anvendt i arbejdet. der jævnligt blev ramt af uheld. Det eneste borgerne i Hovedstaden så frem til var, at den private indkvartering af soldater ville blive mærkbart reduceret. troede man.

Da man i 1666 gennemførte afleveringsforretningen, viste det sig, at der var utallige fejl og mangler, nogle mindre andre meget alvorlige. Det viste sig, at fæstningen som forsvarsværk ikke var meget bevendt. Nordsiden måtte senere forstærkes og den kunne kun i mindre grad bidrage til forsvaret af havnen. Der kunne kun indkvarteres 4 kompagnier i barakkerne, hvis kvalitet blev stærkt kritiseret af brugerne. Så for de københavnske borgere betød det ikke en lettelse i indkvarteringsbyrden.

Bjørn Westerbeek Dahls beretning tager sit udgangspunkt i afleveringsforretningen og beskriver alle de planer, der ikke blev gennemført. Foreningen er stolt over at kunne præsentere endnu et spændende og kvalificeret bidrag til Kastellets mere ukendte historie.