Historisk tidslinje for oktober

13. oktober 1629:

Kong Christian lV skrev til Gabriel Kruse og Mogens Sehested, at de skulle ”tilholde Kronens Bønder, at enhver af dem, når Rugen er såed, opgraver Kampestene til tre Læs, så store som to Heste hver Sten kan age, og siden på Føret udi Vinteren ager samme tre Læs Stene til Sct. Anne Chastells bygnings behov”.


Dette værk var Kastellets forgænger.
En tegning af dette kastel fra 1659 ses her,
men er næppe helt korrekt.

 

25. oktober 1664:

Den ny engelske ambassadør, Comte de Charlisle, ankrede op med sit skib, og saluterede 29 gange, hvilket Kastellet besvarede med 9 stykker (kanoner). Da dette var imod given ordre (England havde støttet Sverige under krigen), modtog artilleribetjentene herfor en reprimande.                           

Samme dag (25. oktober 1664) tilgik en udførlig befaling til Oberstløjtnant Peter Johan Voogt (i ordren stavet Vogtn) om indkvartering af hans soldater i det nybyggede Kastellet, hvad der skulle ske den 28.okt. og om besættelsen af samtlige vagter og poster dér, med en daglig afgivelse af et meget stort antal befalingsmænd og menige.

 

28. oktober 1664:

Oberstløjtnant Voogt rykkede officielt ind i Kastellet med 4 kompagnier af Ruse’s Regiment og 2 kompagnier af Livregimentet (Livgarden) samt artilleri. Af datoen på ordren hertil er denne dato derfor officielt Kastellets fødselsdag, og har været fejret som sådan lige siden – men da OL Voogt ikke var en mand, der tøvede med at udføre en befaling, var soldaterne i virkeligheden rykket ind allerede dagen før, hvad der fremgår af Københavns vagtjournaler.

 

19. oktober 1686:

Efter Gottfried Hoffmann’s mundtlige ordre og kopi af kongens ordre af samme dato, udleverede materialforvalteren til oberst Munk ”en lang metalslange á 12 pund, kaldet Samson, med lavet”

En slange var en langløbet feltkanon.

 

26. oktober 1704:

Den nuværende Kastelskirke indviedes. Den blev bygget, så den udnyttede de fundamenter, der var lagt til brug for det aldrig byggede ”kongelige Hus”. Måske derfor omtaltes den på den tid som ”Slotskirken”.


Kirken i opmåling, 1950

 


Plan over det påtænkte slot

Kirkens placering på fundamenterne er vist med blåt.
Arrestbygningen bag kirken kom først til senere.

 

1. oktober 1709:

Enhver, som modtog kommisbrød fra Kastellet, skulle straks på stedet tilkendegive, om der var nogen mangler ved det, og ved tvivl om vægten, da lade sig det levere på en vægt, og derefter kvittere for rigtig modtagelse. Årsagen var utallige klager over kvaliteten.

 

31. oktober 1722:

24 tømmerfolk, der havde arbejdet i tre uger med reparation af skilderhuse, skubkarrer og andre mindre ting, får tilsammen udbetalt 2 Rigsdaler herfor. Det var 8 Sk. pr. mand.

 

9. oktober 1736:

18 stykker á 18 pund, og 2 stykker á 12 pund (vel rustne jernkanoner) blev afleveret til flåden for at de skulle tjene som ballast i skibene.

 

30. oktober 1736 (samt 1. og 2. november):

I anledning af jubelfesten for 200 årsdagen for reformationen blev der skudt jubelsalutter fra Kastelsvolden i hele tre dage.

 

10. oktober 1747:

En soldat havde villet berøve sin officer livet, og var derfor dømt til først at radbrækkes fra neden, og derefter levende lægges på stejle. På manges forbøn, bl.a. offerets, blev han benådet med 3 på hinanden følgende dage at udholde spidsrod af 300 mand, for derpå at anbringes som slave i Kastellet på livstid, dog som ærlig slave. Dette betød 900 stokkeslag på tre dage, og var tæt på en dødsstraf.


Spidsrod. Delinkventen førtes mellem rækkerne,
og hver soldat skulle slå med en hasselkæp.

 

13. oktober 1763:

Kongelig ordre: ”I officersvagterne må der ikke findes vagtstole, brikse eller hvilebænke, endnu mindre madrasser, da sådanne sager giver anledning til megen dovenskab.”

 

3. oktober 1767:

Slaverne skulle fremover, for at være mere kendelige, klædes med benklæder, hvor det ene ben var rødt, det andet brunt. Dette blev senere ændret til gult og brunt, som vist på billedet (Rørbye’s skitsebog)

7. oktober 1791:

Kgl. resolution bestemte, at der skulle anvendes 300 Rdl. ”for at afhjælpe soldaterbørnenes nøgenhed”. Meningen var, at fremme deres lyst til skolegangen ved at give dem ordentligt tøj.

 

19. oktober 1804:

Kaptajn Heinrich D.V. Lange af Østjyske Landeværnsregiment idømtes to måneders simpel arrest for verbale injurier, hvorefter han skulle afskediges uden ret til at bære uniform og uden pension.

 

19. oktober 1807:

Kl. 12.00 skulle de engelske besættelsestropper (der havde haft Kastellet besat i 6 uger, mens de gjorde den danske flåde klar til afsejling) ifølge kapitulationsbestemmelserne have forladt Kastellet, men det skete ikke. General Peymann lod spørge, hvornår de danske tropper kunne tage det i besiddelse, men fik det svar, at et stærkt stormvejr havde forsinket udskibningen, hvorfor udrykning først ville finde sted dagen efter.

 

20. oktober 1807:

De engelske tropper udmarcherede via Norgesporten, kun efterladende en minimal vagt. Kongeporten åbnedes, vindebroen sænkedes, og den engelske fortadjudant afsendtes til general Peymann for at melde, at Kastellet atter kunne overtages af danske tropper. Norske Livregiment tog med 7 kompagnier Kastellet i besiddelse, vagterne afløstes, og de sidste englændere forlod fæstningen.              

 Ved genovertagelsen var Kastellet i en frygtelig forfatning. Kirkens indre var totalt ødelagt, bænkene væk (vel brændt i ovnene i mangel af brænde), kirkesølvet var stjålet (vi fik det dog tilbage senere) og adskillige årspakker af Kastellets arkiv var forsvundne, formodentlig ligeledes brændt i ovnene.

 

30. oktober 1807:

En del engelske søfolk, taget til fange på opbragte koffardiskibe (handelsskibe), sattes i Kastellet. Kanonbådskrigen var i fuld gang, her blot 10 dage efter at englænderne var sejlet hjem med den danske flåde som bytte.

 

Oktober 1815:

Der udstedtes forbud mod drukning af hunde i Kastelsgraven i anledning af en hærgende hundesygdom. Gravene må derfor ofte have været brugt på denne måde.

 

17. oktober 1826:

Regimentskvartermester Enevold Heugh Rosenstand fængsledes i Kastellet på grund af underslæb med 32 Sk. pr dag til underhold, med det sædvanlige ”sidde til han betaler, eller dør”.               

Han fik imidlertid hurtigt en slem øjensygdom, og ganske usædvanligt blev han løsladt, dog på betingelse af, at hans gæld stadig bestod, og hvis han kom til penge, var han pligtig at betale.

 

5. oktober 1833:

De gamle latriner i gravene ud for udfaldsportene (de såkaldte vandhuse) skulle omsider afløses af murede bygninger indenfor voldene. Stanken fra gravene var voldsom, især ved den årlige opmudring, men også de ny latriner lugtede grimt. Herunder ses det ældste, murede latrin bag bageriet (Søndre Magasin)

17. oktober 1836:

Spidsrodsstraffen afskaffedes. (se 10. oktober 1747)

 

7. oktober 1838:

Ved kgl. resolution af denne dato (og en tidligere af 21. september) stilledes huset i Falsters Kontregarde frit til rådighed for hof-bøssemager Nicolai Johan Løbnitz til brug som bolig og værksted. Han havde fra 1831 boet i Stjernestok nr. 2, men boede nu her til april 1852, hvor han blev udnævnt til probérmester ved Kronborg Geværfabrik. Ved denne lejlighed ombyggedes huset til den skikkelse, det har i dag med to etager.


”Smedehuset” i Falsters Kontregarde.

 

14. oktober 1846:

”Negerkongen og hans minister”, som man kaldte dem i byen, kong Adum og Sabah Akim indsattes i statsfængslet, for i vor koloni på Guldkysten at have dræbt en anden konge og hans sønner, tilmed midt under en dansk arrangeret fredskonference foran fæstningen Christiansborg. Da Danmark i december 1849 afstod sine afrikanske besiddelser til England, blev de løsladte og udskibede til Afrika på et engelsk skib, men nåede tilsyneladende aldrig frem. Navnlig Sabah Akim var meget populær i København, da han brugte enhver skilling, han kunne undvære, på bolcher til børnene, der flokkedes for at se de sorte mennesker – vel de eneste i København dengang.


Kong Adum og Sabah Akim tegnede af Tormer.

 

3. oktober 1853:

Tran til belysning af belægningsstuerne afløstes af olie, der røg og lugtede mindre.

 

29. oktober 1855:

Kirkens organist, Hoffmann, sendte en klage til kommandantskabet over orglet, som allerede efter en synsforretning 1846 var blevet kasseret, men intet var foretaget siden. Nu var orglet ”En umulighed at spille på, uden at frembringe uartikulerede lyde af det, eller slet ingen tone”. Det skulle dog vare helt til 1859, før man fik et nyt orgel.

 

9. oktober 1859:

Denne søndag tog man Kastelskirkens nye orgel i brug for første gang. Det afløste det tidligere, der var forsøgt repareret i forbindelse med en større istandsættelse 1857, men viste sig for medtaget, og måtte afløses af et nyt. (se 29. oktober 1855). Dette ny orgel blev selv afløst i 1923, hvor et nyt orgel blev skænket kirken af 1. Regiments soldaterforening. Det tidligere orgel fra 1859, bygget af Marcussen & Søn, lever videre den dag i dag i Filipskirken i ombygget og udvidet skikkelse.


Orgelfacaden til det orgel, der blev skænket
kirken i 1923 – og som stadig findes i kirken,
selv om orglet bag den er nyere fra 1969

 

14. oktober 1859:

Det ny orgel synes og prøves af ingen ringere end professorerne I.P.E. Hartmann og Niels W. Gade. Kommandanten inviteredes til at overvære denne prøve af vore fineste tonemestre.

 

19. oktober 1867:

Kaptajnsvagtmesterens funktioner overtoges af den hos Souskommandanten tjenstgørende kaptajn.

 

1. oktober 1868:

1. Artilleribataljon rykkede ind i Kastellet, og fik kontor og våbenkamre i Elefantstok.

 

11. oktober 1876:

Mindre brand i Svanestok. Brandvæsenet rykkede ud, men Kastellets egen sprøjte kunne selv slukke. Dette blev antageligt den sidste indsats fra sprøjtehuset ved Norgesport, da dette blev revet ned i 1885 for at give plads til Ny Kaserne, og afløstes af det endnu eksisterende sprøjtehus bag Materialgården, hvis placering ses på kortudsnittet.

 

10. oktober 1881:

Opførelsen af det ny Eksercer- og Gymnastikhus påbegyndtes. Som billedet viser, blev det et misfoster i Kastellets arkitektur, og det blev derfor nedrevet 1965.

 

Oktober 1892 (ingen særlig dato):

Den østlige del af Bech’s Badeanstalt samt en del af stranden mellem denne og Engelbrecht’s sydligere badeanstalt blev afgivet til Statsbanerne.

Andre begivenheder i oktober 1892:

-Trekroner, Prøvestenen, Lynetten og Mellemfortet lagdes i Kirkelig henseende under Kastellet.

-Den første cykelsti blev anlagt i Esplanaden af militæretaten.

Oktober 1900:


15. Bataljon vender hjem fra øvelse i flot stil.

 

28. oktober 1914:

Kastellet Frederikshavn burde have fejret sit 250-års jubilæum, men udbruddet af verdenskrigen i august bevirkede desværre, at dagen gik ganske ubemærket hen.

28.oktober 1939:

Kastellets 275 års jubilæum fejredes ved en sammenkomst i kirken, en rundvisning for gæster og efterfølgende frokost i gymnastikhuset.                                                                                                  

Om aftenen fest, hvor Kastellets historiker Victor Krohn underholdt med et foredrag om Kastellets historie, illustreret med lysbilleder.

10. oktober 1942:

Den tyske værnemagt forviser alle danske fastboende fra Kastellet. Datoen ændres dog hurtigt til 15. oktober, så der blev mere tid at flytte i, men alle, selv kommandanten, måtte flytte ud af Kastellet.

Det drejede sig om 30 familier og 7 ugifte officerer. De ansatte på brødfabrikken fik dog ”Ausweiss” så de kunne fortsætte arbejdet. Her ses bagermester Hansens’ Ausweiss. (hist. Samling)

 

26. oktober 1943:

Brøndborer R. Kristensen sender regning på en aflastningsboring i Kastellet, hvor tyskerne var i færd med at anlægge en stor bunker, men var blevet overrasket af den høje grundvandsstand. Boringen førtes ned i 12,5 m dybde, og viser at stedet var havbund i middelalderen.


Regningen var for tysk arbejde,
men blev sendt til Danmarks Geologiske
Undersøgelse – så Danmark selv kunne
betale for den tyske undertrykkelse.

 

8. oktober 1945:

1. Regiments Soldaterforening afholdt sin første indmarch med jubilarer i Kastellet siden 1940. Begivenheden fastholdtes i et stort maleri, der i dag hænger i Bageriet Søndre Magasin, vist herunder.

 

1.oktober 1950:

Den nyoprettede Forsvarsstab efter vor indtræden i NATO savnede husrum, hvorfor Intendanturkorpset måtte rykke ud af Depotbygning og rykke til Stjernestok. Bygningen ses her efter ombygning til brug for Forsvarsstaben. Bl.a. forsvandt stenornamenterne på hjørnerne og ved brandmure.

 

28. oktober 1987:

Kastellets Historiske Samling stiftedes.

 

28. oktober 1989:

Ved jubilæumsgudstjenesten i anledning af 325-året for Kastellets opførelse fik kirken skænket sin egen fane udsmykket med Frederik lV’s og Dronning Margrethes kronede navnetræk. Fanedugen blev skænket af Forsvarschefen, chefen for Hærens Operative Kommando samt 1. Reg/Danske Livregiments Soldaterforening.

 

28. oktober 2003:

Da man ønskede at sammenlægge foreningen Kastellets Venner (stiftet 2003) med Kastellets Historiske Samling (stiftet d. 28. oktober 1987) måtte man af juridiske årsager nedlægge begge foreninger formelt, for straks efter at oprette Kastellets Venner og Historiske Samling 28. oktober 2003. Foreningen udmærker sig derved ved at have hele TRE fødselsdage.

 

31. oktober 2004:

1. del af ”Projekt Krudttårn” nemlig opførelsen af kopier af de celler, hvori krudttårnsfangerne boede, blev indviet.

Hele projektet var først færdigt 2008.


Fra Krudttårnet: En af cellerne med to
figurer af slaver, der plukker værk – det
eneste, man turde lade dem lave, da
dette kunne udføres uden værktøj.

 

 

Udskriv E-mail

Salg af foreningens o. a. udgivelser (klik på bogens forside):